Forskel mellem versioner af "Skibsforlis under svenskekrigene"

Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 3: Linje 3:
  
 
=== 31. maj 1564 [[Søslaget ved Øland maj 1564|Første søslag ved Øland]] ===
 
=== 31. maj 1564 [[Søslaget ved Øland maj 1564|Første søslag ved Øland]] ===
 +
{{sk
 +
| navn=[[Mars (svensk skib)|Mars]]
 +
| år=1563-1564
 +
| værft=[[Björkenäs, Karlskrona kommun|Björkenäs]], [[Blekinge]]
 +
| wrs=173881
 +
| {{video|AuKFZmZQ0Ak|Wdgmve4wNn8|d6wdeHh2idk|yf8YEVo6Ooo|l5J1w2neILQ}}
 +
}}
 
Under [[den Nordiske Syvårskrig]] forekom 30.-31. maj 1564 (eller muligvis dagen senere) [[Søslaget ved Øland maj 1564|det første søslag ved Øland]], hvor den dansk-lybækske flåde under ledelse af Herluf Trolle og [[Otte Knudsen Rud|Otte Rud]] sammen med lybækkerne fik ram på den svenske flådes flagskib [[Mars (svensk skib)|Mars]], hvor admiral [[Jakob Bagge]] måtte overgive sig.
 
Under [[den Nordiske Syvårskrig]] forekom 30.-31. maj 1564 (eller muligvis dagen senere) [[Søslaget ved Øland maj 1564|det første søslag ved Øland]], hvor den dansk-lybækske flåde under ledelse af Herluf Trolle og [[Otte Knudsen Rud|Otte Rud]] sammen med lybækkerne fik ram på den svenske flådes flagskib [[Mars (svensk skib)|Mars]], hvor admiral [[Jakob Bagge]] måtte overgive sig.
  
Linje 8: Linje 15:
  
 
Skibsvraget blev i år 2011 genfundet ud for [[Øland]]s nordøstkyst på 70 meters dybde.
 
Skibsvraget blev i år 2011 genfundet ud for [[Øland]]s nordøstkyst på 70 meters dybde.
* http://aftonbladet.se/nyheter/article13494692.ab 19. aug. 2011
+
* http://aftonbladet.se/nyheter/a/L0PbnV/sensationellt-vrak-hittat-i-ostersjon 19. aug. 2011
 
* http://web.archive.org/web/20121107120410/http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4775521 1. nov. 2011
 
* http://web.archive.org/web/20121107120410/http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4775521 1. nov. 2011
 
* http://web.archive.org/web/20121107120207/http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4781784 4. nov. 2011
 
* http://web.archive.org/web/20121107120207/http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4781784 4. nov. 2011
Linje 74: Linje 81:
  
 
=== 1. juni 1676 [[Kronan]] ===
 
=== 1. juni 1676 [[Kronan]] ===
[[Fil:Slaget vid Öland Claus Møinichen 1676.jpg|thumb|left|[[Kronan]]s [[eksplosion]] øst for [[slaget vid Ölands södra udde|Øland]] på [[commons:Category:Kronan_(ship,_1672)|commons]]]]{{sk
+
[[Fil:Slaget vid Öland Claus Møinichen 1676.jpg|thumb|left|[[Kronan]]s [[eksplosion]] øst for [[slaget vid Ölands södra udde|Øland]] på [[commons:Category:Kronan_(ship,_1672)|commons]]]]
 +
{{sk
 
| navn=[[Kronan]]
 
| navn=[[Kronan]]
| år=1768-1776
+
| år=1672-1676
 
| værft=[[Francis Sheldon|F. Sheldon]], [[Stockholm]]
 
| værft=[[Francis Sheldon|F. Sheldon]], [[Stockholm]]
 
| wrs=92421
 
| wrs=92421
 +
| digi=Kronan
 
| død=ca. 760 ♥ 42
 
| død=ca. 760 ♥ 42
 
| http://regalskeppetkronan.se
 
| http://regalskeppetkronan.se
 +
| {{video|E2SqhOTRAhc|CirPzs7LW4k|1KlaqtWzOSc}}
 
}}
 
}}
Det svenske [[flagskib]]/regalskib [[Kronan]] blev bygget i [[Stockholm]] af den engelske bygmester [[Francis Sheldon]] som datidens største svenske krigsskib bestykkket med over 100 [[kanon]]er.
+
Det svenske [[flagskib]]/regalskib [[Kronan]] blev bygget i [[Stockholm]] af den engelske bygmester [[Francis Sheldon]] som datidens største svenske krigsskib bestykket med over 100 [[kanon]]er.
  
 
Flagskibet deltog den 1. juni 1676 i [[slaget vid Ölands södra udde|slaget ved Øland]] under ledelse af [[Lorentz Creutz den ældre|Lorentz Creutz]] mod den dansk-hollandske flåde, men eksploderede og sank på 26 meters dybde, omkring 6 kilometer fra [[Hulterstad]] på det sydøstlige [[Øland]].
 
Flagskibet deltog den 1. juni 1676 i [[slaget vid Ölands södra udde|slaget ved Øland]] under ledelse af [[Lorentz Creutz den ældre|Lorentz Creutz]] mod den dansk-hollandske flåde, men eksploderede og sank på 26 meters dybde, omkring 6 kilometer fra [[Hulterstad]] på det sydøstlige [[Øland]].
Linje 113: Linje 123:
 
| år=1692-1710
 
| år=1692-1710
 
| ili=dannebroge?id=7058
 
| ili=dannebroge?id=7058
| død=op mod 600 {{d}} (♥ 9)
+
| wrs=6394
 +
| død=op mod 600 {{d}} ♥ 9
 
| {{video|6M4u2IVIhvo|AJE5CbOu9b8|eZBC22PtKUU|8M_MaGZvI}}
 
| {{video|6M4u2IVIhvo|AJE5CbOu9b8|eZBC22PtKUU|8M_MaGZvI}}
 +
| {{gpss|10|55|29|31.81|12|30|10}}
 
}}
 
}}
[[Fil:Dannebroge caught on fire.jpg|thumb|[[Dannebroge (linjeskib)|Dannebroge]] i brand]]
+
[[Fil:Dannebroge caught on fire.jpg|thumb|left|[[Dannebroge (linjeskib)|Dannebroge]] på [[commons:Category:Dannebroge (ship)|commons]] ]]
 
[[Dannebroge (linjeskib)|Dannebroge]] var et dansk [[linjeskib]] under søslaget i [[Køge Bugt]] den 4. oktober 1710, som sprang i luften med op mod 600 omkomne.
 
[[Dannebroge (linjeskib)|Dannebroge]] var et dansk [[linjeskib]] under søslaget i [[Køge Bugt]] den 4. oktober 1710, som sprang i luften med op mod 600 omkomne.
  
 
Der reddedes vistnok 9 overlevende.
 
Der reddedes vistnok 9 overlevende.
  
Ombord var 82 kanoner, heraf 78 af bronze.
+
Ombord var 82 kanoner, heraf 78 af [[bronze]].
  
 
== Noter ==
 
== Noter ==
  
 
[[kategori:Søfart under svenskekrigene]]
 
[[kategori:Søfart under svenskekrigene]]

Versionen fra 25. sep 2018, 20:46

Krigsskibe

De mest interessante danske skibskatastrofer under svenskekrigene.

31. maj 1564 Første søslag ved Øland

Under den Nordiske Syvårskrig forekom 30.-31. maj 1564 (eller muligvis dagen senere) det første søslag ved Øland, hvor den dansk-lybækske flåde under ledelse af Herluf Trolle og Otte Rud sammen med lybækkerne fik ram på den svenske flådes flagskib Mars, hvor admiral Jakob Bagge måtte overgive sig.

Uheldigvis gik der ild i Mars, som eksploderede med omkring 900 mand ombord, både svenskere og lybækkere.

Skibsvraget blev i år 2011 genfundet ud for Ølands nordøstkyst på 70 meters dybde.

28. juli 1566 VisbyGotland

Efter det tredje søslag ved Øland 26. juli 1566 ankrede den dansk-lybækske flåde op ud for VisbyGotland mens en pålandsstorm blæste op og uheldigvis rev 12 danske og 3 lybækske skibe fri, som drev mod land, hvor de forliste og blev slået til vrag.

De forliste dansk-norske skibe var flagskibet Samson, Hannibal, Merkurius, Engel, Solen, Flores, Hoyenhald, Papegoye, Griffe, Engelske Fortuna, Hertug Olufs Pincke og vistnok Achilles, mens de mistede lybækske var Morian, Josua og Havfru. Der omkom mindst 4.300 mand, heriblandt admiralerne Hans Lauridsen Baden (til Nørregård på Østlolland), Jens Truidsen Ulfstand (til VemmetofteStevns) og lybækkeren Bartholomeus Tinnappel.

Herved mistede Danmark definitivt herredømmet over Østersøen til Sverige.

Person

Maj 1644 Slaget i Listerdyb

Under Torstenssonfejden vinteren 1643-44 plyndrede svenske Lennart Torstenson og hans styrker Jylland og undsattes i Kongshavn-bugten i Listerdyb på den nordlige del af Sild, af en flåde på 30 skibe udrustet af hollænderen Louis de Geer under ledelse af Martin (Thyssens) Anckarhjelm, men 9 danske orlogsskibe under personlig ledelse af Christian 4.flagskibet Trefoldigheden afbrød deres blokade af Gøteborg og kom den tilbageværende hollandsk-svenske flåde i møde.

Under slaget i Listerdyb 16. maj 1644 blev nogle af de hollandsk-svenske skibe sønderskudt med 500-800 omkomne, mens 14 skibe undslap ind på lavt vand, hvor de store danske skibe ikke kunne komme ind. På Trefoldigheden omkom 11 mand, men var ellers stort set ubeskadiget.

Den 25. maj var Trefoldigheden og kongen fraværende nogle dage og blokaden overladt til admiralerne Pros Mund og Ove Giedde, da de resterende hollandske skibe med held under en storm listede ud af Listerdyb hjem mod Vlissingen, uden at lide større skade.

1. juli 1644 Søslaget på Kolberger Heide

Mellem Femern og Kielerfjorden.

28. aug. 1658 Snarensvend

Fregatten Snarensvend lå ved Kronborg, da svenskerne den 28. august 1658 tidlig morgen overrumplede besætningen og stak af, men skibet blev skudt i sænk af Kronborgs kanoner på 20 meters vanddybde i Øresund.

29. okt. 1658 Slaget i Øresund

Under slaget i Øresunds nordlige del 29. oktober 1658 blev det svenske handelsskib Morgonstiernan skudt i sænk af det hollandske skib Eendracht.

Den hollandske orlogsfregat Brederode var viceadmiral Witte Corneliszoon de Withs flagskib, hvor han omkom.

1. juni 1676 Kronan

Det svenske flagskib/regalskib Kronan blev bygget i Stockholm af den engelske bygmester Francis Sheldon som datidens største svenske krigsskib bestykket med over 100 kanoner.

Flagskibet deltog den 1. juni 1676 i slaget ved Øland under ledelse af Lorentz Creutz mod den dansk-hollandske flåde, men eksploderede og sank på 26 meters dybde, omkring 6 kilometer fra Hulterstad på det sydøstlige Øland. Eksplosionen skete ved en hurtig drejning, hvorved en brændende lunte faldt ned i krudtmagasinet.

Vraget genopdagedes i 1980 af vragdykkeren Anders Franzén og fund fra skibet udstilles på Kalmar läns museum.

5. dec. 1678 Soseforliset ved Bornholm

Under den Skånske Krig strandede natten mellem den 4. og 5. december 1678 ca. 19 svenske troppetransportskibe, som var på vej fra Pommern til Sverige, på Sose Rev langs Bornholms sydkyst.

Heraf forliste 15 skibe og mellem 1.000-1.500 skønnes omkommet.

4. okt. 1710 Dannebroge

Dannebroge var et dansk linjeskib under søslaget i Køge Bugt den 4. oktober 1710, som sprang i luften med op mod 600 omkomne.

Der reddedes vistnok 9 overlevende.

Ombord var 82 kanoner, heraf 78 af bronze.

Noter