Forskel mellem versioner af "Kategori:Sønderport (Ribe)"

Den antikvariske samling i Ribe har nu afsluttet undersøgelserne i forbindelse med udgravningen af den gamle Sønderport i Ribe. Murresterne er blevet opmålt, og man har dannet sig et indtryk af portens placering. Her beretter Bodil Benchard fra samlingen mere detaljeret om fundene, som nu igen er dækket til:

Da undersøgelsen af de dele af Sønderpot, som fremkom ved fjernvarmegravningen i forrige uge, nu er tilendebragt, og da der er fremkommet en del forhastede meddelelser om porten, kunne det måske være på sin plads at fortælle, hvad vi nu ved.

Sønderport blev nedrevet i 1801, og den eneste gengivelse, vi kender af den stammer fra et kort over området fra 1791.

Gengivelsen, som er en meget skitsemæssig tegning, viser en beskeden bygning med en front mod Stampemølleåen i grundmur, en gavl mod syd i bindingsværk og et tegltag.

Dette har ikke haft noget med den middelalderlige port at gøre, hvilket kan forklares ud fra oplysninger om, at porten blev ombygget og reduceret i størrelse i 1716. Dengang blev der kørt 322 læs ”murgurs” bort fra porten, hvilket alene taler sit klae sporg om den betydelige forringelse af det gamle bygværk, som da fandt sted.

Efter svenskekrigene blev der i 1661 taget syn over byens offentlige bygninger, som da alle befandt sig i en sørgelig stand. Dette gjaldt ikke mindst Sønderport. I årene herefter hører vi flere gange om bygningens fremadskridende forfald, som altså endte med den delvise nedrivning.

Hvad er der så fundet ved fjernvarmegravningen, og hvad kan man sige om porte efter dette?

Portens vestmur er blevet udgravet i hele sin længde. Den viser sig at have været 8,5 meter dyb, hvilket er betydeligt større end de bevarede danske byporte. Facaden ud mod åen har været opført på to skifter af profilerede kampesten og på portens syd-vest hjørne har der stået yderligere to profilerede kvadersten over hinanden. Fra dette hjørne til portåbningen er der 2,35 meter. Selve muren, som er 2,3 meter bred, er opfrøt af svære munkesten, hvori der indgår enkelte tufsten – det samme materiale, som domkirken og så mange kirker i egnen er bygget af. Portens facade ind mod byen har stået i ren munkestensmurværk. (Fortsættes under billedet)

Midt i porten, ca. 4 meter bag yderfacaden fandtes en tværgående mur ind under gaden. Den er opført af munkesten, men er tydeligvis ikke samtidig med det oprindelige murværk. Dette er måske portens bagmur efter 1716. Murtykkelsen, murteknikken, tilstedeværelsen af kampestenskvadre og tufsten tyder på en høj alder, men dog ikke så høj, som tidligere omtalt. Det mest sandsynlige er et tidspunkt i 1200-årene. Dette skal måske ses i sammenhæng med, at byen ved midten af 1200-årene blev underkastet en væsentlig omstrukturering. Byen havde i løbet af den forrige periode langsomt flyttet sig fra Ribe-åens nordside til sydsiden. Ca. 1250 opførtes dæmningen tværs over åen, den dæmning, som i dag mindes gennem gadenavnene Overdammen, Mellemdammen og Nederdammen. Samtidig gravedes den kanal syd om byen, som i dag hedder Stampemøllestrømmen, og som markerede byens grænse. For enden af Dammen opførtes Nørreport, som blev nedrevet i 1843, og for enden af Sønderportsgade Sønderport. Byens tredje port for enden af Hundegade ved vi intet om, men der er mulighed for, at den er ældre.

Vi har således fået besked om Sønderports nøjagtige beliggenhed, hvad vi ikke vidste i forvejen. Vi har fået fornemmelsen af dens betydelige alder, og om, at den har været en anseelig bygning, hvis udseende antagelig har været som Nørreports. Sidstnævnte kendes fra tegninger og malerier. Nu bliver ruinerne tildækkede igen, og vi kan håbe på at gravninger en anden gang kan vise os mere om denne port.

Måske kunne man foreslå, at der blev lagt en sten i fortovet ud for stedet, på samme måde, som det er blevet gjort ud for det sted, hvor Nørreport stod?

Noter

Vestkysten 21. september 1978