Røddinggård 1840 Søren U. Pape

Vitterligt gøres hermed, at imellem Jens Brandt Høffding af Røddinggård som bortforpagter på den ene og Søren Urbanus Pape sammesteds som pagter, på den anden side, under dags dato er indgået og sluttet efterstående forpagtningskontrakt.

§ 1.

Før bemeldte Jens Brandt Høffding bortforpagter hermed i 10 på hinanden følgende år, fra 1. maj 1840 til 1. maj 1850 den ham tilhørende Røddinggård, bestående af den 1, 2, 3, 4 og 5 parcel af det forrige … Røddinggård med de dertil hørende ager, eng, mose og hedejorder med gårdens nuværende besætning bestående af … og heste og … avlsredskaber … som i vedlagte inventariums-liste er optegnet … der ved den danske parcel af 2 skp. 2 fjk. ¼ alb. hartkorn, samt begge hede og moseskifter på Bremmark hver 14 td. 6 ¹²/₁₆ skp. i kvantitet og … i bonitet med 2 derpå byggede og udstyrede huse, hvoraf pagteren hæver den årlige hyre imod at han holder sig de … givne hyrekontrakter i pagtningstiden efterrettelig, således til førnævnte Søren Ursival Pape, at han det alt sammen fra 1. maj dette år af, må … og brug tage, og for sig og arvinger så gavnligt som i det fastsatte tidsrum som han selv bedst ved og vil og ifølge efterstående nærmere bestemmelser tilladeligt være kan.

§ 2.

Gårdens marker inddeles i 10 indtægter, der må være omtrentlig lige store og drives, for så vidt pagteren og ejeren ikke anderledes … end:

1. år brak, 2. år raps, 3. år rug eller hvede, 4. år byg, 5. år havre udlagt med kløver, 6. år græs til at så, eller afgræsse efter jord…, 7. år do., 8. år do., 9. år do., 10. år do.

Dog bemærker herved, at for så vidt rugsæd skulle udgifter, eller … at ophæve raps-avlen når han … …

§ 3.

… indtægt som udlægges for af pagteren besås med 8 pund kløver … eller anden græsart pr. tønde rugsæd fra … og hver indtægt … det lægges brak … ikke … rugsæd.

§ 4.

Hvad hegnet uden om Røddinggårds skov angår, da skal ejeren selv istandsætte disse derved at det hegn af vold eller grøft uden omkring … moseskifterne og engene, så at det som … til skoven, som og skal beholde … at de istandsættes den … mark alt således at det ved afleveringen, når pagttiden er udløben … tilsammen i bredde og dybde, som de her skal pagteren vedligeholde.

§ 5.

De til gården samt den danske parcel hørende enge overdrages ligeledes pagteren til afbenyttelse, dog må han våge over at engene ikke optrædes eller beskadiges enten af kvæg, køer eller på anden måde, ligesom han ligeledes … skal vedligeholde alle vaser og grøfter, hvormed bemærkes at … af sluserne ikke … straks … ejeren og pagteren er enige om en hovedreparation … i hvilken anledning ejeren overtager sig alle bekostninger undtagen føden til arbejdsfolkene og kørselen, hvilke to ting pagteren skal præstere. Hvad som er bestemt til eng må hverken … eller benyttes til tørveskær.

§ 6.

Den ikke indhegnede del af de 2 i første § nævnte moseskifter på Brem mark … ager pagteren til vilkårlig … brug, hvorved bemærkes, at hvad der kan opskæres eller stryges klyne må ikke tages under plov, ligesom det i det hele taget er pagteren uvedkommende, men alene tilhører ejeren vejen til tørvejorden, skal blive liggende til brug.

§ 7.

Samtlige gårdens skove forbeholder ejeren sig, så at pagteren deri ingen rettighed har, når undtages en ende af skoven ved mergellykken, der er bestemt til oprydning og som er påbegyndt og af ejeren skal besørges fuldført, dog må pagteren have tilsyn med at oprydningen bliver godt udført.

§ 8.

På ejendommen må forbeholdes 3 markveje:

1. en vej over Østerlykke til Østerskoven forbi mølledammen
2. en vej til Vesterkiærskov langs med randen til Fruensdam
3. og en vej til moseskifterne til afbenyttelse for indsidderne på heden fra Bremerled langs med skeldiget til mosen

§ 9.

Ejeren forbeholder sig den del af den store have som ligger sønden og vester for hovedbygningen til randen fra spølstalden ligesom også et … lod på den anden side, hvorimod pagteren får den øvrige del ligesom også alle humle i haven på begge sider af spølstalden … hvad derimod i møllehaven angår, da har pagteren med familie adgang … ligesom også rettighed til halvdelen af frugterne deraf, nemlig af æbler … Rensningen og vedligeholdelsen af denne have … begge parter. I pagterens have på den anden side af spøl… skal bygges et hus på 6 fag til brænderiet.

§ 10.

… for begge ejendomme skal ejeren selv vedligeholde, dog at pagteren … kørselen ved årlig at holde dem i den stand de er, ligesom … for så vidt … vandet … kørsel med jordfyldning, hvorimod at anden ny anlæg og arbejde derved alene falder på ejeren.

§ 11.

Ejeren skal afholde og selv betale alle på hele pagtnings-genstanden hæftende eller … derpå lagte skatter, afgifter og byrder af hvad navn nævnes kan, undtagen personelle for sig og folk, disse pagteren selv skal betale, dog såfremt der af regningen skulle fordres fourage af nogen sort leveret, da skal pagteren præstere sådant, imod at han erholder den godtgørelse derfor, som der for afregningen måtte tilstå.

§ 12.

Pagteren skal anvende den størst mulige forsigtighed med ild og lys på gården, ligesom også tilholde sine folk sådant og til yderligere sikkerhed afholde tjenestefolkene såvel som andre fremmede fra … i gården, så skal pagteren også holde den ham overdragne besætning og inventarium af levende og dødt bestandig forsikret, brandassurance … skal til det fulde værdi på egen bekostning og derfor aflevere policen til ejeren. Dog bemærkes, at om efteråret fra indavlingen skal samme også forsikres og folium desangående ligeledes afleveres ejeren. Hvis bygninger ved storm eller ildsvåde nedstyrter eller afbrænder, da er ejeren forpligtet at opføre samme for egen bekostning, hvorimod han også selv modtager assurancesummen, hvortil de er forsikrede.

§ 13.

Samtlige bygningers vedligeholdelse i ét og alt indvendig og udvendig, besørger ejeren for egen regning, dog at pagteren uden erstatning giver kost og logi til arbejdsfolkene derved, ligesom han også årlig leverer de første 3 år 300 lispund godt tilgjort tag hvert år og de sidste 7 år 400 lispund såfremt dette behøves på husene. … da gården nu intet.

Hvad den udvendige vedligeholdelse af pagterens lejlighed angår, såvel beboelsen som murværket, skal han selv besørge, så og ny indfatning af vinduer, fra … ligeledes besørger han mønning, som på huset vedligeholdes

§ 14.

Inden medio maj 1841 skal ejeren have opført 4 fag til mejeri-bygningen …, og som hans da indvendige indretninger i stand uden bekostning for pagteren og … i det hele taget ingen udgifter ved andre bygninger, som ejeren har i sinde at opføre. Af de nævnte 4 fag tilbygning til … skal 2 fag høre til brænderiet.

§ 15.

Ejeren forbeholder sig til beboelse og afbenyttelse den lejlighed i ét og alt som hr. herredsfoged Bruhn har i leje og tiltræder til maj 1841, og indtil den tid beholder ejeren af den lejlighed som pagteren skal have de 4 inderste værelser samt adgang og brug af køkkenet tilligemed pagteren, hvorimod pagteren … får et værelse ovenpå, men til erstatning derfor er pagteren igen berettiget til at have herredsfoged Bruhns faste leje for et år til maj 1841, imod at han tilsvarer denne hvad hin kontrakt bestemmer, herved bemærkes at brændselet til herredsfogeden skal ejeren udvise og pagteren besørge hvert forår (?)

§ 16.

Pagteren skal uden erstatning svare til møllen årlig kværning og foder til 2 køer og give jord til at sætte 4 skp. kartofler i, køre 12.000 tørv hjem fra mosen og overlade 2 fag af tørvehuset til brug.

§ 17.

Ejeren skal have hos pagteren hvad nymalket mælk og smør han forlange mellemregnet til 1 sk. pr. kande og smørret til 6 sk. pr. pund, dog må han ikke fordre mere end 5 kander mælk daglig og 5 pund smør ugentlig, så er ejeren også berettiget at få sit brød bagt med pagterens eller bagt brød mod erstatning.

§ 18.

Pagteren må grave eller stryge til sit forbrug så mange tørv som han finder fornøden i Brem mose, og skal ejeren udvise pagteren årlig træ til hugning til 8 favne og må han nøjes med samme, hvilken slags det end er og i småkløvet, derimod af kvas og ris såvel til brændsel som gærder, udviser ejeren i gårdens kær til hugning.

§ 19.

Da ejeren og pagteren er enige om at drive brænderiet ved gården for fælles regning, så skal pagteren levere det fornødne foder til spøl… af hø og halm, imod at han erholder en godtgørelse fra ejeren beregnet deraf, nemlig 3 specier eller 6 rbd. sølv af hver par stude eller køer, der står på stalden ½ år eller 7 måneder og må brænderiets drift ikke standses eller ophøre at gå, så længe der intet tab ved det årlige regnskabs opgørelse findes … brændsel af … der vedgår til brænderiet skal ejeren levere uden godtgørelse og hvad af tørv som træ tager pagteren halvdel i alle udgifter på tørvenes forarbejdning og træet at … i favn. Til brænderiet skal holdes en karl og 2 heste, hvoraf pagteren giver karlen føden og ejeren lønnen … pagteren skal have årlig erstatning for hestenes foder og græs lige med gårdens arbejdsheste 80 rd. cour., hvoraf han dog selv skal tilsvare halvdelen, såsom han hans heste og vogn at hjemkøre de tørv fra mosen, som brænderi-hestene ikke kunne overkomme og det uden godtgørelse.

§ 20.

Såfremt ejeren vil holde sig et par heste, da skal pagteren levere ham fourage af halm og hø nemlig 250 lispund halm og 250 lispund hø efter 16 danske pund pr. lispund årlig, hvorfor skal betales 2 sk. pr. lispund, såvel af halm som hø, hvilket er beregnet til 8 måneder, derimod for de øvrige 4 måneder da hestene skal på græs, nemlig fra 1. juni til 1. okt. 9 rd. cour. og skal hestene græsses ved gårdens egene heste, hvorved dog bemærkes at for de første 4 år fra 1. maj dette år til 1. nov. 1844 skal pagteren fodre og græsse et par heste for ejeren lige med gårdens øvrige heste, blot imod en årlig godtgørelse af 30 rd. cour. i ét og alt.

§ 21.

Folkene ved brænderiet skal pagteren føde imod en godtgørelse af 4 sk. daglig, hvoraf imidlertid det halve fragår fordi han har halvpart i brænderiet. Så skal pagteren også føde hvilke andre folk ejeren vil holde, dog at han derfor skal have betaling af 5 sk. daglig for hver, såfremt de ikke er fæstede til stadig tjeneste halvåret, da det så ikkun bliver 4 sk. pr. dag.

§ 22.

Med hensyn til loftsrum til kornet til brænderiet, da skal indtil videre lofterne over hele stuebygningen være til brug derfor og pagteren må nøjes med hvad øvrigt loftsrum der er på gården, dog forbeholder ejeren sig 2 fag ved den vestre ende af loftet.

§ 23.

Pagteren skal være pligtig til at udgrave enhver mark, som indtages for at skadelig vand, så skal han og samle alle skadelige sten af samme, ligesom han i det hele taget er pligtig at indtage marken efter rigtig omgang og så vidt mulig således, at de følger efter hinanden sammenstødende.

§ 24.

Ejeren er berettiget til at erholde af gårdens mødding hvor han helst ønsker det 8 læs gødning til haven, såfremt han vil udlægge mistbænke skal pagteren også levere gødningen dertil.

§ 25.

Pagteren skal tåle at ejeren har i gården en del fedekreaturer af alle slags, dog at de ikke må … ud på marken, ligesom ejeren og selv skal give den fornødne føde.

§ 26.

Ejeren skal være berettiget til, når han for godt befinder ikke alene selv … også ved et par udtagne mænd at efterse om pagteren overholder såvel i mark som eng de foran beskrevne poster, ligeledes har han fri adgang i husene, dog undtagen pagterens beboelses værelser.

§ 27.

Ved afleveringen af gården til majdag 1850 skal pagteren levere 2 indtægter med malersæd og så vidt mulig en indtægt besået med havre og frøsorter, samt det fornødne byg til at beså den 4. indtægt med, så og 6 td. kartofler, der ligesom havren bør være nedlagt så vidt foråret tillader det og ellers overleveres i gode sunde velvaskede (?) vare. Ligeledes tilbageleveres af fødekorn 20 td. rug, 8 td. byg, 12 td. boghvede, 5 td. malt, som med gården er overtaget ligesom og så aflevering af alle øvrige såvel … som andre levende og døde ting skal ske efter inventarlisten i lige så mange og lige så gode ting, som nu modtages.

§ 28.

Pagteren må ikke udpagte landeriet uden ejerens samtykke, derimod med hensyn til mejeriet må han handle uindskrænket for så vidt denne kontrakts øvrige bestemmelser tillader det. Skulle pagteren eller ejeren ved døden afgå, da går den resp. rettigheder og forbrudt-ligheder efter denne kontrakt over til arvingerne på begge sider.

§ 29.

Den årlige afgift, som pagteren har at tilsvare, bestemmes således:

1. de første 3 år 800 rd. cour., skriver otte hundrede rigsdaler courant årlig
2. de derpå følgende 4 år 1.000 rd. cour. eller 1.600 rbd. s.m. årligen, skriver seksten hundrede rigsbankdaler sølvmønt
3. de sidste 3 år 1.200 rd. cour. eller 1.920 rbd. s.m. årlig, skriver nitten hundrede og tyve rigsbankdaler sølvmønt

der betales i 2 terminer, nemlig det halve til hvert års november og det halve til majdag, dog bemærkes at pagteren er pligtig at betale det sidste halvårs hyre forud, eller stille en antagelig kaution derfor. Skulle den … ikke rigtig blive betalt og pagteren ikke stiller antagelig kaution inden .. af nov. eller maj til betaling af det resterende halve år … efter den bestemte betalings tid, da er pagteren uden videre lov og dom sat ud af disposition .. de pagtede genstande i ét og alt, og således pagt… for fremtiden ophævet og aldeles tilintetgjort. Ligeledes skal pagteren også prompte opfylde de øvrige ved denne kontrakt indgåede forbindtligheder eller i manglende fald give erstatning.

§ 30.

Såfremt ejeren skulle ville sælge ejendommen, da skal han give pagteren afståelse for hvert år, der er tilbage af pagttiden 150 rd. cour. og har pagteren desuden have ½ års opsigelse og ikke til fratrædelse til næste … til majdag.

§ 31.

Pagteren er pligtig til at behandle enhver indtægt brakmark med laden og nøjagtighed ligesom også at udfylde de ufornødne huller, for så vidt disse ikke er for store og uovervindelige, så må og alt undtagen ved siderne og i hjørnerne, at ingen jord henligger uden brug og in specie skal han … marken der nu bliver overleveret med raps og rug udlægges, som da skære grøftevolden der går igennem, … og … udlagt ved marken.

§ 32.

De den udpagtede gård tillagte vejpræstationer (?) såvel som de øvrige naturalpræstationer, der kan påhvile ejendommen eller pålægges samme, skal pagteren overtage sig og være ansvarlig til i pagttiden.

§ 33.

Ejeren udviser til hugning for pagteren 200 stk. humlestænger af tilbørlig længde hvert år, for så vidt de er fornødne til brug, ligeledes det fornødne træ af skovene til brug for gårdens avlsredskaber.

§ 34.

Pagteren skal tilsvare og igen indsætte de kreaturer af heste, kvæg, svin og får, som hvert år i pagttiden måtte dø, dog undtages der fra det tilfælde at en almindelig heste- eller kvægsyge uden pagterens skyld skulle udbryde, … i så fald må ejeren bære tabet.

§ 35.

Pagteren leverer eller erstatter det hø og halm til skolen årlig, som ifølge repartition kan falde på Røddinggård og møllejorden, såsom han også præsterer alle fornødne kørsel af klyne til bemeldte skole.

§ 36.

Pagteren må ikke sælge, bortbytte eller lade frakomme gården nogen som helst af den besætning og inventar levende eller dødt, som han ved gården er overdraget, uden ejerens specielle tilladelse, dog ophører denne forpligtelse for pagteren såfremt han enten … ejeren i kontanter 1.000 rd. cour., siger tusinde rigsdaler courant, der da igen afgår ved det sidste års pagtafgift eller stilles ham en antagelig kaution for opfyldelsen af kontraktens poster i ét og alt.

§ 37.

Ejeren forbeholder sig dog for pagteren rettighed til at benytte forne på gårdens marker og i dens skove, uden at overdrive så vidt, og i det hele …ligen overholde, at ingen … på egen hånd …, så leverer pagteren også ejeren halvt af hvad han skyder af spiselige dyr og fugle.

§ 38.

Til sikkerhed for opfyldelse af denne pagtkontrakt i alle sine bestemmelser navnlig i henseende til den heri stipulerede pagtsum prompte betaling årlig, pantsætter pagteren sit hele gods og formue, bevægeligt og ubevægeligt, navnlig gårdens hele besætning af levende og døde ting, som ikke … sin i laden og på marken værende og forhåbende indavling, og bevilger at denne kontrakt må protokolleres på et i i dette øjemed for ham oprettet navnefolium i skyld- og panteprotokollen for Frøs og Kalvslund Herreder og det selv i hans fraværelse.

§ 39.

De med denne pagtkontrakt forbundne omkostninger afholder begge parter til lige dele.

At således imellem kontrahenterne er indgået, bevidner de med deres egenhændige underskrifter ombedende de kongelige officiales samme ville protokollere denne pagtkontrakt, som er sluttet Røddinggård den 7. maj 1840 og ekspederet udi aktuariatet i Rødding den 18. juli 1840.

J. B. Høffding S. U. Sape In fidem subscriptionum til vitterlighed Müller

Til vitterlighed Bruhn

Noter

Side 877-884.