Forskel mellem versioner af "25. februar"
Tdn70 (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med " '''kategori:1707 i Ribe:''' I et brev, hvor der bedes om tilladelse til at nedrive rådhuset i Grønnegade, beskrives bygningerne som særdeles faldefærdige. Artikl...") |
Tdn70 (diskussion | bidrag) |
||
(7 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | '''[[:kategori: | + | '''[[:kategori:1583 i Ribe|1583 i Ribe]]:''' I en skrivelse tillader kongen, at det ubrugelige inventar fra [[:kategori:Riberhus Slot|Riberhus Slot]] må afgives til de fattige på hospitalet. |
− | '''[[:kategori: | + | '''[[:kategori:1707 i Ribe|1707 i Ribe]]:''' I et brev, hvor der bedes om tilladelse til at nedrive rådhuset i [[:kategori:Grønnegade|Grønnegade]], beskrives bygningerne som særdeles faldefærdige. Artiklen beskriver rådhuset således; En slags børs for udenlandske varer. Bygningerne består af 3 grundmurede huse, af hvilken byen i 1394 købte det sidste. Gavlen vedte ud mo dgaden og huset var en prægtig bygning med 3 etager. Det indeholdt den store rådhussal, som dels var bestemt til borgernes forsamlinger, dels til deres festlihgeder, og rådkammeret, som var borgmester og råds forsamlingssted, og i kælderen fandes byens vinkælder. Såvel til gårdsiden som ud mo gaden fandtes svalegangen, og over gadedøren var kongens våben anbragt tilligemed en stor lygte, der dog kun tændtes, når der var forsamlinger eller festligheder på rådhuset |
− | '''[[:kategori: | + | '''[[:kategori:1723 i Ribe|1723 i Ribe]]:''' [[:kategori:Peder Christiansen Farber|Peder Christiansen Farber]], Farver og Rådmand, dør. 1698 fik han farverbevillingen efter sin fader Chr. Christiansen. 1720 blev han rådmand efter M.P.Fridsch. 1718 anklagede han og en anden borger, der begge havde deres børn i skole hos en ung lærer, Morten Lauritzen, den danske skoleholder Oluf Zachariassen for selvtægt, idet han havde fjernet børnenes bøger, blækhuse og tavler. Gift med Johanne Pedersdatter Schade. Enken fik bevilling til at fortsætte farveriet |
− | '''[[:kategori:1965 i Ribe|1965 i Ribe]]:''' Ribe Tekniske Skole vedtager at sælge Kurveholmen 2. Ribe Kommune har takket nej til bygningen, der sælges til entreprenør R. Birch Nielsen og tømrerhandler G. Husted Christensen for 135.000,- kr. | + | '''[[:kategori:1924 i Ribe|1924 i Ribe]]:''' [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8e49e5a8-c486-4c37-b337-187846f31471/query/Ribe Link til Ribe Stifs-Tidende d. 25. februar 1924] |
+ | |||
+ | |||
+ | '''[[:kategori:1956 i Ribe|1956 i Ribe]]:''' Skomagermester Jørgen Schmidt, 70 år. Søn af Maskinmester på Crome og Goldschmidts fabrikker. Arbejdede der selv i 1 1/2 år. Kom i lære hos skomager Jensen i Grønnegade. Arbejdede efter endt lærertid på skotøjsfabrikken Nisssen Hansens i Lindegaarden. Selvstændig fra 1912. Lever nu i bedste velgående i den gamle kapellanbolig i Præstegade. Jeg har også lavet gymnastik hos [[:kategori:Simon Christian Stockholm Simonsen|Simon Christian Stockholm Simonsen]] fortæller J. Schmidt | ||
+ | |||
+ | |||
+ | '''[[:kategori:1965 i Ribe|1965 i Ribe]]:''' Ribe Tekniske Skole vedtager at sælge [[:kategori:Kurveholmen 2|Kurveholmen 2]]. [[:kategori:Ribe Kommune|Ribe Kommune]] har takket nej til bygningen, der sælges til entreprenør R. Birch Nielsen og tømrerhandler G. Husted Christensen for 135.000,- kr. | ||
[[kategori:25. februar]] | [[kategori:25. februar]] | ||
+ | [[kategori:1583 i Ribe]] | ||
[[kategori:1707 i Ribe]] | [[kategori:1707 i Ribe]] | ||
[[kategori:1723 i Ribe]] | [[kategori:1723 i Ribe]] | ||
+ | [[kategori:1924 i Ribe]] | ||
[[kategori:1956 i Ribe]] | [[kategori:1956 i Ribe]] | ||
[[kategori:1965 i Ribe]] | [[kategori:1965 i Ribe]] |
Nuværende version fra 9. apr 2024, 08:11
1583 i Ribe: I en skrivelse tillader kongen, at det ubrugelige inventar fra Riberhus Slot må afgives til de fattige på hospitalet.
1707 i Ribe: I et brev, hvor der bedes om tilladelse til at nedrive rådhuset i Grønnegade, beskrives bygningerne som særdeles faldefærdige. Artiklen beskriver rådhuset således; En slags børs for udenlandske varer. Bygningerne består af 3 grundmurede huse, af hvilken byen i 1394 købte det sidste. Gavlen vedte ud mo dgaden og huset var en prægtig bygning med 3 etager. Det indeholdt den store rådhussal, som dels var bestemt til borgernes forsamlinger, dels til deres festlihgeder, og rådkammeret, som var borgmester og råds forsamlingssted, og i kælderen fandes byens vinkælder. Såvel til gårdsiden som ud mo gaden fandtes svalegangen, og over gadedøren var kongens våben anbragt tilligemed en stor lygte, der dog kun tændtes, når der var forsamlinger eller festligheder på rådhuset
1723 i Ribe: Peder Christiansen Farber, Farver og Rådmand, dør. 1698 fik han farverbevillingen efter sin fader Chr. Christiansen. 1720 blev han rådmand efter M.P.Fridsch. 1718 anklagede han og en anden borger, der begge havde deres børn i skole hos en ung lærer, Morten Lauritzen, den danske skoleholder Oluf Zachariassen for selvtægt, idet han havde fjernet børnenes bøger, blækhuse og tavler. Gift med Johanne Pedersdatter Schade. Enken fik bevilling til at fortsætte farveriet
1924 i Ribe: Link til Ribe Stifs-Tidende d. 25. februar 1924
1956 i Ribe: Skomagermester Jørgen Schmidt, 70 år. Søn af Maskinmester på Crome og Goldschmidts fabrikker. Arbejdede der selv i 1 1/2 år. Kom i lære hos skomager Jensen i Grønnegade. Arbejdede efter endt lærertid på skotøjsfabrikken Nisssen Hansens i Lindegaarden. Selvstændig fra 1912. Lever nu i bedste velgående i den gamle kapellanbolig i Præstegade. Jeg har også lavet gymnastik hos Simon Christian Stockholm Simonsen fortæller J. Schmidt
1965 i Ribe: Ribe Tekniske Skole vedtager at sælge Kurveholmen 2. Ribe Kommune har takket nej til bygningen, der sælges til entreprenør R. Birch Nielsen og tømrerhandler G. Husted Christensen for 135.000,- kr.