Forskel mellem versioner af "Kategori:Albret Christensen Skeel"
Tdn70 (diskussion | bidrag) |
Tdn70 (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | |||
| + | |||
| + | Albret Christensen Skeel | ||
| + | |||
Søn af rigsråd og lensmand [[Christen Albretsen Skeel]] til [[Bøvling Len]], efter hvem han 1605 arvede [[Fussingø]] ved [[Randers]] og [[Hegnet (Tøndering Sogn)|Hegnet]] i [[Salling]]. | Søn af rigsråd og lensmand [[Christen Albretsen Skeel]] til [[Bøvling Len]], efter hvem han 1605 arvede [[Fussingø]] ved [[Randers]] og [[Hegnet (Tøndering Sogn)|Hegnet]] i [[Salling]]. | ||
[http://runeberg.org/dbl/16/0013.html] [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9218&tree=2] [http://kamajole.dk/genes/individual.php?pid=I1353&ged=jole.ged&tab=0] [http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Skeel/Skeel.htm] | [http://runeberg.org/dbl/16/0013.html] [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9218&tree=2] [http://kamajole.dk/genes/individual.php?pid=I1353&ged=jole.ged&tab=0] [http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Skeel/Skeel.htm] | ||
| Linje 14: | Linje 18: | ||
Ejede 1616-1630 også bl.a. [[Holbækgård]] ved [[Randers]] og [[Katholm]] ved [[Grenå]]. | Ejede 1616-1630 også bl.a. [[Holbækgård]] ved [[Randers]] og [[Katholm]] ved [[Grenå]]. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | == Noter == | ||
| + | {{Doku|||}} | ||
| + | |||
| + | |||
[[kategori:Personer]] | [[kategori:Personer]] | ||
[[kategori:Albert Skeelsgade]] | [[kategori:Albert Skeelsgade]] | ||
Nuværende version fra 25. mar 2024, 21:09
Albret Christensen Skeel
Søn af rigsråd og lensmand Christen Albretsen Skeel til Bøvling Len, efter hvem han 1605 arvede Fussingø ved Randers og Hegnet i Salling. [1] [2] [3] [4]
Gift 1601 med Berte Nielsdatter Friis (1583-1652), datter af Niels Friis til Hesselagergård på Sydøstfyn.
Studerede i Strasbourg, Padova, Siena og senere i Orléans. Deltog i en del rejser med Christian 4.
Blev 1601 lensmand til Riberhus, 1609 ritmester for den gule Riberfane under Kalmarkrigen, var under indfaldet i Vestergøtland i stor livsfare og blev som belønning rigsråd og rigsadmiral, men trådte 1623 tilbage som rigsadmiral efter uoverensstemmelser med kongen. [5]
Måtte under fjendens indfald 1627-1629 forlade lenet, men vendte tilbage og var krigskommissær.
Ejede 1616-1630 også bl.a. Holbækgård ved Randers og Katholm ved Grenå.
Noter[redigér]
Denne kategori indeholder for øjeblikket hverken sider eller medie-filer.
