Forskel mellem versioner af "Varho Hovedgård"

Skift til: navigering, søgning
(1772 Peder Madsen Fridsch (1712-1787))
(1772 Peder Madsen Fridsch (1712-1787))
 
Linje 55: Linje 55:
 
* 2. ''[[Wentzel Sørensen]] 'Warthoe' ''
 
* 2. ''[[Wentzel Sørensen]] 'Warthoe' ''
  
=== 1772 Peder Madsen Fridsch (1712-1787) ===
+
=== 1772 [[:kategori:Peder Madsen Fridsch|Peder Madsen Fridsch]] (1712-1787) ===
  
 
=== 1787 [[:kategori:Andreas Frausing Fridsch|Andreas Frausing Fridsch]] (1744-1807) ===
 
=== 1787 [[:kategori:Andreas Frausing Fridsch|Andreas Frausing Fridsch]] (1744-1807) ===

Nuværende version fra 23. apr 2024, 05:57

Varhogård lå ved Lourup ca. 1 km. øst for Gørding Kirke med indkørsel fra vejen i retning af Holsted by. [1]

Den tilhørende mølle er brændt, men møllegårdens hovedbygning fra 1875 er bevaret og udlængerne er fra 1916. [2]

Hovedgård[redigér]

Nævnt 1. gang 1498 til Ove Skram, som vistnok oprettede den til hovedgård.

1498 Ove Pedersen Skram[redigér]

Søn af Peder Skram til bl.a. Urup og Hammergård. Gift med Anne Pallesdatter Juel (-1537). [3] [4]

Ejede også Hammergård i Hammer sogn ved Tørring, og Dejbjerglund i Dejbjerg sogn.

Enken døde 1537.

Palle Ovesen Skram (-1546)[redigér]

Gift med Karen Jørgensdatter Skovgård, datter af Jørgen Jepsen Skovgård og Anne Hermansdatter Flemming. [5]

Død i Ribe.

Gården var i denne slægts eje til 1617.

Fruen på Varhogård Margrethe Krag skænkede 1622 prædikestolen til Gørding Kirke. [6]

1652 Erik Christensen Krag (1620-1672)[redigér]

Søn af Christen Eriksen Krag til Lydumgård. Gift med Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz (1629-1688), datter af Palle Børgesen Rosenkrantz til Ørup i Skåne. [7] [8]

Havde fra 1652 Bramminggård, som hvortil han stedse skrev sig, og desuden bl. a. Varho, Endrupholm, Kjærgård og Selsø ved Skibby, og købte desuden Stårupgård 1661. [9]

Var skriver ved Leonora Christina Ulfeldts forhør (i Blåtårn) og indtil 1661 lensmand på forskellige slotte og derefter gehejmeråd.

1687 Fæstegård[redigér]

1687 Vibeke Friis, f. Jensdatter (-1709)[redigér]

Enke efter rådmand Laurids Friis i Ribe.

Ejede hovedgården med 9 td. hartkorn, da dens frihed blev opsagt 1687 og hovedgårdsretten blev opgivet, hvorefter gården blev fæstegård.

Vist død 1709, da Varho arvedes af svigersønnen.

1709 Peder Nielsen Terpager (1654-1738)[redigér]

1738 Laurids Pedersen Terpager (-1772)[redigér]

Præst i Mern Sogn på Sydsjælland.

Søren Andersen (1687-1773)[redigér]

Gift med Christine Nielsdatter (1685-1723) og som enkemand gift med Maren Andersdatter (1708-1781). [10]

Fæstegårdmand på Varho. Fik 12 børn i de 2 ægteskaber.

1772 Peder Madsen Fridsch (1712-1787)[redigér]

1787 Andreas Frausing Fridsch (1744-1807)[redigér]

1805 Tøger Reenberg de Teilmann (1776-1827)[redigér]

Ejer af Endrupholm. Købte 1805 for 900 rd. den samlede gård med 9 td. hartkorn og delte den i 2, hvoraf den ene halvdel solgtes samme år.

½-del[redigér]

½-del matr. № 2[redigér]

1805 Wentzel Sørensen Warthoe (1748-1814)[redigér]

Gift med Maren Hansdatter (1765-). [11]

Var fæster og købte 1805 den ene halvdel (matr. № 2).

Severin Wentzelsen (1784-1857)[redigér]

Vist som enkemand gift med Ingeborg Madsdatter (1793-1871) fra Jernved.

Efterkommerne ejede til 1898.

1936 Ole Jensen[redigér]

Ejede gården 1936 med 54,8 ha.

Jorden er nu solgt fra til Gørding Teglværk. Arkæologiske udgravninger 2003. [12]

Noter[redigér]

  • J. J. Hansen: Større danske Landbrug. Bind 8, 1936, s. 477-478.
  • Vald. Andersen: Af Varhos nyere historie. Fra Ribe amt 1963, s. 608-613.
  • Ejler Nielsen: Varhogård. Lokal-årbogen (Bramming), 1985, s. 82-91.
  • Ejler Nielsen: Varhogårds deling og udstykning : historien om en hovedgård og dens skæbne. [uden år, men ca. 1998]. 56, 13 sider.