Skibsforlis under svenskekrigene

Krigsskibe

De mest interessante danske skibskatastrofer under svenskekrigene.

31. maj 1564 Første søslag ved Øland

Under den Nordiske Syvårskrig forekom 30.-31. maj 1564 (eller muligvis dagen senere) det første søslag ved Øland, hvor den dansk-lybækske flåde under ledelse af Herluf Trolle og Otte Rud sammen med lybækkerne fik ram på den svenske flådes flagskib Mars, hvor admiral Jakob Bagge måtte overgive sig.

Uheldigvis gik der ild i Mars, som eksploderede med omkring 900 mand ombord, både svenskere og lybækkere.

Skibsvraget blev i år 2011 genfundet ud for Ølands nordøstkyst på 70 meters dybde.

• http://aftonbladet.se/nyheter/article13494692.ab 19. aug. 2011
• http://web.archive.org/web/20121107120410/http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4775521 1. nov. 2011
• http://web.archive.org/web/20121107120207/http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4781784 4. nov. 2011
• http://web.archive.org/web/20121107120319/http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4692615
• http://web.archive.org/web/20121107115852/http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4685807
• http://dyk.dk/artikel/mageløse-mars-–-endelig-fundet-efter-447-år-havets-bund
• http://expressen.se/nyheter/inloggad/krigsfartyget-mars-bargas-efter-449-ar 22. juli 2013

28. juli 1566 Visby på Gotland

Efter det tredje søslag ved Øland 26. juli 1566 ankrede den dansk-lybækske flåde op ud for Visby på Gotland mens en pålandsstorm blæste op og uheldigvis rev 12 danske og 3 lybækske skibe fri, som drev mod land, hvor de forliste og blev slået til vrag.

De forliste dansk-norske skibe var flagskibet Samson, Hannibal, Merkurius, Engel, Solen, Flores, Hoyenhald, Papegoye, Griffe, Engelske Fortuna, Hertug Olufs Pincke og vistnok Achilles, mens de mistede lybækske var Morian, Josua og Havfru. Der omkom mindst 4.300 mand, heriblandt admiralerne Hans Lauridsen Baden (til Nørregård på Østlolland), Jens Truidsen Ulfstand (til Vemmetofte på Stevns) og lybækkeren Bartholomeus Tinnappel.

Herved mistede Danmark definitivt herredømmet over Østersøen til Sverige.

• http://magotland.se/1099
• http://magotland.se/1057

Person

• http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/Hans_Lauridsen_Baden
• http://gravsted.dk/person.php?navn=hanslauridsenbaden
• http://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I48053&tree=2
• http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Lensmand/Jens_Truidsen_Ulfstand
• http://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I48876&tree=2

Maj 1644 Slaget i Listerdyb

Under Torstenssonfejden vinteren 1643-44 plyndrede svenske Lennart Torstenson og hans styrker Jylland og undsattes i Kongshavn-bugten i Listerdyb på den nordlige del af Sild, af en flåde på 30 skibe udrustet af hollænderen Louis de Geer under ledelse af Martin (Thyssens) Anckarhjelm, men 9 danske orlogsskibe under personlig ledelse af Christian 4. på flagskibet Trefoldigheden afbrød deres blokade af Gøteborg og kom den tilbageværende hollandsk-svenske flåde i møde.

Under slaget i Listerdyb 16. maj 1644 blev nogle af de hollandsk-svenske skibe sønderskudt med 500-800 omkomne, mens 14 skibe undslap ind på lavt vand, hvor de store danske skibe ikke kunne komme ind. På Trefoldigheden omkom 11 mand, men var ellers stort set ubeskadiget.

Den 25. maj var Trefoldigheden og kongen fraværende nogle dage og blokaden overladt til admiralerne Pros Mund og Ove Giedde, da de resterende hollandske skibe med held under en storm listede ud af Listerdyb hjem mod Vlissingen, uden at lide større skade.

• http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=430
• http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=483
• http://dengang.dk/artikler/1846
• http://graenseforeningen.dk/lister-dyb-slaget-i.html
• Søslaget i Listerdyb den 16. maj 1644, af Nicolaj Svendsen (Sønderjysk Maanedskrift 1935-36)

1. juli 1644 Søslaget på Kolberger Heide

Mellem Femern og Kielerfjorden.

28. aug. 1658 Snarensvend

Snarensvend

fregat

1637-1658 (21)

Fregatten Snarensvend lå ved Kronborg, da svenskerne den 28. august 1658 tidlig morgen overrumplede besætningen og stak af, men skibet blev skudt i sænk af Kronborgs kanoner på 20 meters vanddybde i Øresund.

• http://vskdyk.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=6
• http://marinehist.dk/MHT/1987-1-MHT.pdf

29. okt. 1658 Brederode

Slaget i Øresund

Brederode

fregat

1646-1658 (12)

Den hollandske orlogsfregat var viceadmiral Witte Corneliszoon de Withs flagskib under Slaget i Øresund, hvor han omkom.

• „Brederode“ - Det hollandske admiralskib, som sank under slaget i Øresund 1658, af Dick Luiting (1958)

1. juni 1676 Stora Kronan

1768-1776 (8)

✝ 750 (♥ 40)

Kronans eksplosion ved Øland

Det svenske flagskib Kronan deltog den 1. juni 1676 i slaget ved Øland mod den dansk-hollandske flåde, men eksploderede og sank på 26 meters dybde, omkring 6 kilometer fra Hulterstad på det sydøstlige Øland. Eksplosionen skete ved en hurtig drejning, hvorved en brændende lunte faldt ned i krudtmagasinet.

Vraget genopdagedes i 1980 af vragdykkeren Anders Franzén og fund fra skibet kan ses i Kalmar.

5. dec. 1678 Soseforliset ved Bornholm

Soseforliset 1678

Svenskeflåden

[[:kategori:Mix|✝ 1.000-1.5000 ]]

Under den Skånske Krig strandede natten mellem den 4. og 5. december 1678 ca. 19 svenske troppetransportskibe, som var på vej fra Pommern til Sverige, på Sose Rev langs Bornholms sydkyst.

Heraf forliste 15 skibe og mellem 1.000-1.500 skønnes omkommet.

4. okt. 1710 Dannebroge

Søslaget i Køge Bugt

Dannebroge

Linjeskib

Nyholm, Kbh.

1692-1710 (18)

[[:kategori:Mix|✝ op mod 600 (♥ 9)]]

Dannebroge i brand

Dannebroge var et dansk linjeskib under søslaget i Køge Bugt den 4. oktober 1710, som sprang i luften med op mod 600 omkomne.

Der reddedes vistnok 9 overlevende.