Forskel mellem versioner af "Stella 6. maj 1943 Calabrien"
HPK (diskussion | bidrag) m |
HPK (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
| ms=Sk-So.pdf | | ms=Sk-So.pdf | ||
}} | }} | ||
| − | [[D/S Vesterhavet]]-[[dampskibet]] Stella var på afsejlet fra [[Marokko]] | + | [[D/S Vesterhavet]]-[[dampskibet]] Stella var på afsejlet fra [[Marokko]] med en last [[jordnød]]der bestemt for [[Nice]], men var ved [[besættelsen]] af Danmark 9. april 1940 ved at bunkre i [[Gibraltar]], hvorfor det tilbageholdtes og 17. april beslaglagdes af briterne, for samme måned i [[Oran]] i [[Algeriet]] at blive overdraget til Frankrig og omdøbt Saint Sauver. |
| − | Ved landets kapitulation i juni 1940 oplagdes skibet i [[Marseille]], men sattes af [[Vichy-regeringen]] igen i fart til især [[Nordafrika]]. | + | Ved landets kapitulation i juni 1940 oplagdes skibet i [[Marseille]], men sattes af [[Vichy-regeringen]] igen i fart til især [[Nordafrika]] lastet med [[fosfat]]. |
| − | Det var ét af 4 netop tilbageleverede danske skibe, som 25. november 1942 rekvisitioneredes af den tyske besættelsesmagt og under sit oprindelige navn Stella | + | Det var ét af 4 netop tilbageleverede danske skibe, som 25. november 1942 rekvisitioneredes af den tyske besættelsesmagt og under sit oprindelige navn Stella chartredes af [[Mittelmeer-Reederei]] for at besejle [[Sortehavet]], men kontrakten ophævedes kort efter. |
| − | Stella lå til kajs i [[Reggio di Calabria]]s havn ved [[Messinastrædet]] og var ved at trimme bunkers for senere på dagen at indtage last, da 51 amerikanske Liberator- | + | Stella lå til kajs i [[Reggio di Calabria]]s havn ved [[Messinastrædet]] og var ved at trimme bunkers for senere på dagen at indtage last, da 51 amerikanske [[Consolidated B-24 Liberator|B-24 Liberator]]-bombefly den 6. maj 1943 ved middagstid angreb byen, hvor flere 250 kg bomber udkastet fra 7 km højde ramte skibet, så det sank. |
| − | |||
| − | + | Vraget hævedes samme år af briterne og slæbtes til [[Messina]] på [[Sicilien]] for reparation, hvorefter det blev sat i fart af et rederi i [[Genova]] under navnet Capo Faros. | |
Efter en ombygning i Genova solgtes skibet 31. marts 1948 til D/S Hetland i København og omdøbtes Susaa. | Efter en ombygning i Genova solgtes skibet 31. marts 1948 til D/S Hetland i København og omdøbtes Susaa. | ||
Versionen fra 24. jun 2018, 11:06
6. maj 1943 Stella
| Stella af Esbjerg Saint Sauver / Capo Faro / Susaa / Calfa / Ursula Peters |
    OXIH |
| Helsingør |
| 1933-1943-1964[ (1974) |
| Billedarkiv |
| Færgejournalen |
| JMarcussen |
| Leo Kragh |
| Museet for Søfart |
D/S Vesterhavet-dampskibet Stella var på afsejlet fra Marokko med en last jordnødder bestemt for Nice, men var ved besættelsen af Danmark 9. april 1940 ved at bunkre i Gibraltar, hvorfor det tilbageholdtes og 17. april beslaglagdes af briterne, for samme måned i Oran i Algeriet at blive overdraget til Frankrig og omdøbt Saint Sauver. Ved landets kapitulation i juni 1940 oplagdes skibet i Marseille, men sattes af Vichy-regeringen igen i fart til især Nordafrika lastet med fosfat. Det var ét af 4 netop tilbageleverede danske skibe, som 25. november 1942 rekvisitioneredes af den tyske besættelsesmagt og under sit oprindelige navn Stella chartredes af Mittelmeer-Reederei for at besejle Sortehavet, men kontrakten ophævedes kort efter.
Stella lå til kajs i Reggio di Calabrias havn ved Messinastrædet og var ved at trimme bunkers for senere på dagen at indtage last, da 51 amerikanske B-24 Liberator-bombefly den 6. maj 1943 ved middagstid angreb byen, hvor flere 250 kg bomber udkastet fra 7 km højde ramte skibet, så det sank.
Vraget hævedes samme år af briterne og slæbtes til Messina på Sicilien for reparation, hvorefter det blev sat i fart af et rederi i Genova under navnet Capo Faros.
Efter en ombygning i Genova solgtes skibet 31. marts 1948 til D/S Hetland i København og omdøbtes Susaa. I 1952 solgtes skibet til Panama og omdøbtes Calfa, men solgtes igen i 1956 til et Hamborg-rederi og omdøbtes Ursula Peters, som endelig 3. oktober 1964 ankom til Travewerft ved Lybæk for ophugning.
