Forskel mellem versioner af "Skibsforlis under svenskekrigene"

Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 41: Linje 41:
 
Efter det [[Tredje slaget vid Ölands norra udde|tredje søslag ved Øland]] 26. juli 1566 ankrede den dansk-lybækske flåde op ud for [[Visby]] på [[Gotland]] mens en pålandsstorm blæste op og uheldigvis rev 12 danske og 3 lybækske skibe fri, som drev mod land, hvor de forliste og blev slået til vrag.
 
Efter det [[Tredje slaget vid Ölands norra udde|tredje søslag ved Øland]] 26. juli 1566 ankrede den dansk-lybækske flåde op ud for [[Visby]] på [[Gotland]] mens en pålandsstorm blæste op og uheldigvis rev 12 danske og 3 lybækske skibe fri, som drev mod land, hvor de forliste og blev slået til vrag.
  
−
De forliste dansk-norske skibe var flagskibet Samson, Hannibal, [[«Mercurius» (1552)|Mercurius]], Engel, Solen, Flores, Hoyenhald, Papegoye, Griffe, Engelske Fortuna, Hertug Olufs Pincke og [[«Achilles» (1559)|Achilles]], mens de mistede lybækske var Morian, Josua og Havfru.
+
De forliste dansk-norske skibe var flagskibet [[«Samson» (1565)|Samson]], Hannibal, [[«Mercurius» (1552)|Mercurius]], Engel, Solen, Flores, Hoyenhald, Papegoye, Griffe, Engelske Fortuna, Hertug Olufs Pincke og [[«Achilles» (1559)|Achilles]], mens de mistede lybækske var Morian, Josua og Havfru.
 
Der omkom mindst 4.300 mand, heriblandt admiralerne Hans Lauridsen Baden (til Nørregård på Østlolland), [[Jens Truidsen Ulfstand]] (til [[Vemmetofte]] på [[Stevns]]) og lybækkeren [[Bartholomeus Tinnappel]].
 
Der omkom mindst 4.300 mand, heriblandt admiralerne Hans Lauridsen Baden (til Nørregård på Østlolland), [[Jens Truidsen Ulfstand]] (til [[Vemmetofte]] på [[Stevns]]) og lybækkeren [[Bartholomeus Tinnappel]].
  

Versionen fra 14. nov 2018, 05:00

Orlogsskibs-forlis under svenskekrigene.

1361 Øland

Ved erobringen af Visby på Gotland i 1361 forliste kongens flåde ved Øland med det store og rige krigsbytte.

Nordiske Syvårskrig 1563-70

30. maj 1563 Slaget ved Bornholm

Herkules, Hektor og Hjorten erobredes af svenskerne under det såkaldte bryllupsslag 30. maj 1563 ud for Rønne på Bornholm, hvilket startede 7-årskrigen.

Det knapt færdigbyggede svenske skib Krabaten erobredes 24. august 1563 ved Elfsborg.

31. maj 1564 Første søslag ved Øland

Mars (Makelös)
Björkenäs, Kalmar
1563-1564 (1)
Dyk
Three Decks
Wrecksite 
Video: [1] [2] [3] [4] [5]

Under den Nordiske Syvårskrig forekom 30.-31. maj 1564 (eller muligvis dagen senere) det første søslag ved Øland, hvor den dansk-lybækske flåde under ledelse af Herluf Trolle og Otte Rud sammen med lybækkerne fik ram på den svenske flådes flagskib Mars, hvor admiral Jakob Bagge måtte overgive sig.

Uheldigvis gik der ild i Mars, som eksploderede med omkring 900 mand ombord, både svenskere og lybækkere.

Skibsvraget blev i år 2011 genfundet ud for Ølands nordøstkyst på 70 meters dybde.

Nyere avis

7. juli 1565 Andet slag ved Bornholm

Flagskibet Jægermester med admiral Otte Knudsen Rud måtte overgive sig til svenskerne.

27.-28. juli 1566 Visby på Gotland

Efter det tredje søslag ved Øland 26. juli 1566 ankrede den dansk-lybækske flåde op ud for Visby på Gotland mens en pålandsstorm blæste op og uheldigvis rev 12 danske og 3 lybækske skibe fri, som drev mod land, hvor de forliste og blev slået til vrag.

De forliste dansk-norske skibe var flagskibet Samson, Hannibal, Mercurius, Engel, Solen, Flores, Hoyenhald, Papegoye, Griffe, Engelske Fortuna, Hertug Olufs Pincke og Achilles, mens de mistede lybækske var Morian, Josua og Havfru. Der omkom mindst 4.300 mand, heriblandt admiralerne Hans Lauridsen Baden (til Nørregård på Østlolland), Jens Truidsen Ulfstand (til Vemmetofte på Stevns) og lybækkeren Bartholomeus Tinnappel.

Herved mistede Danmark definitivt herredømmet over Østersøen til Sverige.

Achilles, som var bjærget af svenskerne, men leveredes efter freden 1570 i Stettin tilbage til København i 1571, hvor den året efter ophuggedes.

Person

Torstenssonfejden 1643-45

maj 1644 Slaget i Listerdyb

Under Torstenssonfejden vinteren 1643-44 plyndrede svenske Lennart Torstenson og hans styrker Jylland og undsattes i Kongshavn-bugten i Listerdyb på den nordlige del af Sild, af en flåde på 30 skibe udrustet af hollænderen Louis de Geer under ledelse af Martin (Thyssens) Anckarhjelm, men 9 danske orlogsskibe under personlig ledelse af Christian 4. på flagskibet Trefoldigheden afbrød deres blokade af Gøteborg og kom den tilbageværende hollandsk-svenske flåde i møde.

Under slaget i Listerdyb 16. maj 1644 blev nogle af de hollandsk-svenske skibe sønderskudt med 500-800 omkomne, mens 14 skibe undslap ind på lavt vand, hvor de store danske skibe ikke kunne komme ind. På Trefoldigheden omkom 11 mand, men var ellers stort set ubeskadiget.

Den 25. maj var Trefoldigheden og kongen fraværende nogle dage og blokaden overladt til admiralerne Pros Mund og Ove Giedde, da de resterende hollandske skibe med held under en storm listede ud af Listerdyb hjem mod Vlissingen, uden at lide større skade.

1. juli 1644 Søslaget på Kolberger Heide

Mellem Femern og Kielerfjorden.

Anden Karl Gustav-krig 1658-60

28. aug. 1658 Snarensvend

Snarensvend
fregat
1637-1658 (21)
JMarcussen
Kulturarv
Marinehistorisk
VW Bluelady

Fregatten Snarensvend lå ved Kronborg, da svenskerne den 28. august 1658 tidlig morgen overrumplede besætningen og stak af, men skibet blev skudt i sænk af Kronborgs kanoner på 20 meters vanddybde i Øresund ud for Snekkersten.

Vraget blev genfundet i 1966.

29. okt. 1658 Slaget i Øresund

Slaget i Øresund
Brederode
fregat
1646-1658 (12)
Wrecksite 
Skabelon:Gpss
Morgonstiernan

Under slaget i Øresunds nordlige del 29. oktober 1658 blev det svenske handelsskib Morgonstiernan skudt i sænk af det hollandske skib Eendracht.

Den hollandske orlogsfregat Brederode var viceadmiral Witte Corneliszoon de Withs flagskib, hvor han omkom.

Skånske Krig 1675-79

1. juni 1676 Kronan

Kronans eksplosion øst for Øland på commons
Kronan
F. Sheldon, Stockholm
1672-1676 (4)
DigitaltMuseum
Three Decks
Wrecksite 
Video: [6] [7] [8]
http://regalskeppetkronan.se
[[:kategori:Mix|✝ ca. 760 svensk ♥ 42]]

Det svenske flagskib/regalskib Kronan blev bygget i Stockholm af den engelske bygmester Francis Sheldon som datidens største svenske krigsskib bestykket med over 100 kanoner.

Flagskibet deltog den 1. juni 1676 i slaget ved Øland under ledelse af Lorentz Creutz mod den dansk-hollandske flåde, men eksploderede og sank på 26 meters dybde, omkring 6 kilometer fra Hulterstad på det sydøstlige Øland. Eksplosionen skete ved en hurtig drejning, hvorved en brændende lunte faldt ned i krudtmagasinet.

Vraget genopdagedes i 1980 af vragdykkeren Anders Franzén og fund fra skibet udstilles på Kalmar läns museum.

5. dec. 1678 Soseforliset ved Bornholm

Soseforliset 1678
Svenskeflåden
[[:kategori:Mix|✝ 1.000-1.500 svensk]]

Den 3. december 1678 afsejlede 23 svenske troppetransportskibe fra den pommerske kyst mod Kalmar, men natten mellem den 4. og 5. december strandede ca. 19 af skibene på Sose Rev langs Bornholms sydkyst, hvoraf 15 forliste.

Der skal være omkommet 2.200 mennesker, hvoraf 1.583 begravedes på Bornholm.

Store Nordiske Krig 1700-21

4. okt. 1710 Dannebroge

Søslaget i Køge Bugt
Dannebroge
Linjeskib
H. Span, Nyholm, Kbh.
1692-1710 (18)
I live under water
Marinehistorisk
Orlogsbasen
Three Decks
Vragguiden
VW Bluelady
Wrecksite 
Video: [9] [10] [11] [12]
Skabelon:Gpss
[[:kategori:Mix|✝ op mod 600 dansk ♥ 9]]
Dannebroge på commons

Linjeskibet Dannebroge deltog under den Store Nordiske Krig i søslaget i Køge Bugt den 4. oktober 1710, hvor den med 82 kanoner, heraf 78 af bronze, sprang i luften.

Der var op mod 600 omkomne og der reddedes vistnok 9 overlevende.

Noter

Hentet fra "http://ribewiki.dk/dk/index.php?title=Skibsforlis_under_svenskekrigene&oldid=173392"