Forskel mellem versioner af "Gyldne Løve 1730 Vestirland"
HPK (diskussion | bidrag) m |
HPK (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Efter sejlads i modvind, tåge og storm skimtedes 8. november (28. okt. [[Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender|britisk kalender]]) 1730 om aftenen brændingen ved [[Irland]]s vestlige klippekyst, som undvegedes og i stedet strandede skibet på stranden ved [[Ballyheigue]] syd for [[Shannon (flod)|Shannon]]-flodens [[Shannon Estuary|munding]], hvor alle mand reddede sig i land. | Efter sejlads i modvind, tåge og storm skimtedes 8. november (28. okt. [[Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender|britisk kalender]]) 1730 om aftenen brændingen ved [[Irland]]s vestlige klippekyst, som undvegedes og i stedet strandede skibet på stranden ved [[Ballyheigue]] syd for [[Shannon (flod)|Shannon]]-flodens [[Shannon Estuary|munding]], hvor alle mand reddede sig i land. | ||
| − | Herremanden Thomas Crosbie gav de overlevende husly og hjalp med at bjærge og vogte skibets spanske [[sølv]]-skat til værdi af £20.000 | + | Herremanden Thomas Crosbie gav de overlevende husly og hjalp med at bjærge og på hans herregård vogte skibets spanske [[sølv]]-skat gemt i 12 kister til værdi af £20.000. |
Han døde selv af anstrengelserne, og hans enke fik udbetalt £4.000 i dusør, men i juni 1731 blev skatten røvet af en bande på 60 mand, som slog 2 af de danske vagter ihjel. | Han døde selv af anstrengelserne, og hans enke fik udbetalt £4.000 i dusør, men i juni 1731 blev skatten røvet af en bande på 60 mand, som slog 2 af de danske vagter ihjel. | ||
Versionen fra 12. okt 2018, 10:22
8. nov. 1730 Den Gyldne Løve
| Den Gyldne Løve af Kbh. |
| Amsterdam? |
| -1730 |
| JMarcussen |
| ❤ |
Fregatten Den Gyldne Løve med 22 kanoner solgtes 1727 af det Nederlandske Ostindiske Kompagni i Amsterdam til Ostindisk Kompagni og afsejlede samme år til Trankebar og Aceh på det nordlige Sumatra.
Hjemkommet ansattes i maj 1730 den norske kartograf Johan Heitman som kaptajn og 21. oktober afsejledes igen fra København mod Trankebar. Efter sejlads i modvind, tåge og storm skimtedes 8. november (28. okt. britisk kalender) 1730 om aftenen brændingen ved Irlands vestlige klippekyst, som undvegedes og i stedet strandede skibet på stranden ved Ballyheigue syd for Shannon-flodens munding, hvor alle mand reddede sig i land.
Herremanden Thomas Crosbie gav de overlevende husly og hjalp med at bjærge og på hans herregård vogte skibets spanske sølv-skat gemt i 12 kister til værdi af £20.000.
Han døde selv af anstrengelserne, og hans enke fik udbetalt £4.000 i dusør, men i juni 1731 blev skatten røvet af en bande på 60 mand, som slog 2 af de danske vagter ihjel. Den aldrende norske kaptajn Johan H. Heitmann var ikke tilfreds med efterforskningen i County Kerry og fik sagen prøvet i Dublin. Gennem bandelederen Francis Ryan tilvejebragtes halvdelen af skatten, men resten forsvandt. Herremandens enke slap fri af anklagerne, men flere familiemedlemmer var indblandet.
Kaptajn Heitmann vendte først hjem til Danmark 1739 og døde året efter, mens en anden overlevende Christian Grave var vendt hjem efter et år og blev senere teolog og historiker. Styrmand Niels Smidts skibsdagbog beskriver hændelserne.
- Johan Hansøn Heitman (1664-1740) en norsk skipper, kartograf og skribent, af Hein Magnus (1980)
- Captain Johan Heitman, the Golden Lion and the Danish Silver Robbery, af Andrew O'Rourke (1996) [1]
- The Golden Lion and its silver swag: a Kerry tale of adventure (2015)
