Forskel mellem versioner af "...bet 1847 Nymindegab"

Skift til: navigering, søgning
(Ingen forskel)

Versionen fra 31. okt 2018, 13:38

7. nov. 1847 ...bet

Fortællingen om et bemærkelsesværdigt skibsforlis nord for Nymindegab den 7. november 1847, synes at være lidt af en skrøne, som vanskeligt har kunnet eftervises i virkelighedens verden. Ifølge beretningen skal skibet have været tysk eller fra Amsterdam og på et ilanddrevet stykke vrag skal have kunnet tydes bogstaverne ...bet og ...dom, hvilket kan betyde Elisabeth og Usedom.

Syd for Nymindegab i Hennegårds strandlen fandt strandfoged Rauhe blandt alskens ituslåede skibsdele ligene af en sømand og en kvinde, antagelig kaptajnen og hans hustru fra et strandet skib, som begravedes i sognet.

Nord for Nymindegab i Gl. Bjerregårds strandlen fandt strandfoged Jens Sørensen liget af en ca. 20-årig kvinde, som bragtes til Sønder Bork, hvor pastor Jens L. Bøggild skal have ladet hende kristelig begrave i det sydvestlige hjørne af kirkegården. På stedet fandtes en del år senere et mindesmærke med glasmosaik og teksten: 'Marie Bork. Strandet Kaptajn Borks Datter. Liget ilanddrevet ud for Bjerregård i August 1847'. Hverken pigens eller hendes formodede forældres begravelse er indskrevet i kirkebøgerne.

Hertil knytter sig beretningen om pastor Bøggilds store langhårede hund, som var eneste overlevende fra skibsforliset. Den kaldtes i starten Fontus, men skal af en tysk dragon, som dukkede op i sommeren 1849 for at opsøge sin kærestes grav, være identificeret ved navn Roland. Hunden fulgte formentlig med til Lintrup Præstegård, hvortil pastor Bøggild flyttede i 1850.