Forskel mellem versioner af "Om Skolegade 1"
Tdn70 (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med " Der var engang, da Skolegade 1-3 i sin egenskab af latinskole fungerede som ”fødselshjælper” til kategori:Ribe Katedralskole, men de sidste 150 år har ejendomme...") |
Tdn70 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 6: | Linje 6: | ||
− | I september 1903 lod [[:kategori: | + | I september 1903 lod [[:kategori:Spare- og Lånekassen for Ribe By og Omegn|Spare- og Lånekassen for Ribe By og Omegn]] opsætte en tavle på sin ejendom i Skolegade med følgende inskription: “Her vare fra 1500 indtil 1856 [[:kategori:Ribe Domskole|Ribe Domskole]]. [[:kategori:Peder Palladius|Peder Palladius]] ved 1510, [[:kategori:Anders Sørensen Vedel|Anders Sørensen Vedel]] 1557-61, [[:kategori:Anders Bording|Anders Bording]] 1626-37, [[:kategori:Ole Borch|Ole Borch]] 1637-44, [[:kategori:Hans Adolf Brorson|Hans Adolf Brorson]] 1709-12 vare blandt dens navnkundigste disciple. |
Versionen fra 17. dec 2023, 08:57
Der var engang, da Skolegade 1-3 i sin egenskab af latinskole fungerede som ”fødselshjælper” til, men de sidste 150 år har ejendommen fungeret som et fristed for ældre kunder i Bikuben.
”Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, døren synker halvt i knæ”, hedder det i H.C. Andersens sang fra eventyret om ”Moderen med barnet”. Ganske vist er der ingen sikre beviser på, at eventyrforfatteren nogensinde har været i Ribe.
I september 1903 lod Spare- og Lånekassen for Ribe By og Omegn opsætte en tavle på sin ejendom i Skolegade med følgende inskription: “Her vare fra 1500 indtil 1856 Ribe Domskole. Peder Palladius ved 1510, Anders Sørensen Vedel 1557-61, Anders Bording 1626-37, Ole Borch 1637-44, Hans Adolf Brorson 1709-12 vare blandt dens navnkundigste disciple.
Han yndede at bevæge sig i herskabelige kredse, og Riberhus var for længst lagt i ruiner, dengang han slog sine folder. Alligevel fornemmer man, at den gamle digter engang godt kunne have stået og kigge på den gamle latinskole i Ribe.
Smukt ligger den der på hjørnet af Grydergade og Skolegade, og går man tætter på, finder man også de skæve vinduer, de små ruder og den synkede dør, men inde bag facaden , i de små rum med julestjernen i vinduet og den pompøse rokokokommode, dufter kaffen fra kanden og i stearinlysets skær sidder Helga Ebbesen og strikker strømper til sine børne- og oldebørn. Også hun er klar over, at bygningerne, der i dag er en del af Bikuben i Ribes fond, engang rummede en skole.
”Fødselshjælper” for Katedralskolen
Frem til 1100-tallet fungerede Skolegade 1-3 som latinskole med tilknytning til Ribe Domkirke, og det er givet, at det også er Skandinaviens ældste skolebygning. Da Ribe Katedralskole blev grundlagt i år 1145, blev latinskolen imidlertid nedlagt og flyttet derhen. Dermed kan man betragte den gamle latinskole som ”fødselshjælper” til Katedralskolen, der siden har fostret nok så mangen en student.
Stedet fortsatte imidlertid som domskole indtil 1856
I en periode fungerede stedet som telegrafstation indtil Spare- og Lånekassen for Ribe By og Omegn købte den i slutningen af 1800 tallet og omdannede den til friboliger, fortrinsvis for sine ældre, dengang betrængte kunder. Disse kunne på deres ældre dage bo gratis i små, men til gengæld meget utidssvarende bygninger. (Fortsættes under billedet)
Huset blev moderniseret
Den 1. oktober 1969 fusionerede Spare- og Lånekassen Bikuben og dermed lød også startskuddet til en række forbedringer, som i dag gør, at de ældre beboere har forholdsvis moderne køkkenforhold og bedre sanitære bekvemmeligheder. De nævnte forhold samt en stadig stigende frygt for brandfare nødvendiggjorde disse forbedringer. Forbedringer koster som bekendt mange penge, og da der på samme tid også blev pålagt ejendomsskatter på friboliger i takt med folkepensionens indførelse, betød det indførelse af en beskeden husleje. I dag reguleres huslejen gradvist, når der er fraflytninger i ejendommen, men ofte er istandsættelsen ved en udflytning så omkostningsfuld, at den først er dækket ind efter flere års huslejeindbetalinger.
Tilbage til Helga Ebbesens hyggelige stuer
Tilbage i Helga Ebbesens hyggelige stuer. Oprindeligt var det min søster og svoger, der boede her før, vi flyttede ind i 1964. Min svoger var dengang blevet ansat som pedel og skulle feje både her og hos Bikuben. Det var det job mn mand fik, da vi overtog lejligheden, fortæller Helga Ebbesen, der sammen med sin mand, Aage Ebbesen, to år tidligere havde afhændet deres gård i Obbekær.
– Ja, helt ung er han nu ikke. Jeg tror han er midt i 60’erne og er 85, så i mine øjne er han jo ung. Nu bor han i baggården i den gamle toiletbygning, der er blevet omdannet til en lejlighed, siger hun med et smil. – Der er mange ting, der har ændret sig siden vi i sin tid flyttede herind.
– Mange af butikkerne er flyttet ud i den anden ende af byen – også Bikuben – men med hjemmehjælp en gang hver 14. dag og en ”gå-dame” to gange om ugen, så klarer vi også indkøbene, siger Helga Ebbesen.
1. parket til Domkirken
– Vi har det dejligt sammen her i ejendommen, hvor vi især er glade for, at vi har fået lavet en gårdhave. Der mødes vi tit om sommeren.
– Ejendommen ligger i et smukt kvarter med domkirken lige overfor. Her har vi 1. parket til bryllupper og andre højtideligheder, som da dronningen kom til bispevielse. Da var det godt nok lidt svært at se noget, men heldigvis blev bispevielsen vist i fjernsynet, så også vi fik dronningen at se, griner Helga Ebbesen.
Noter
Sparekassen Bikubens aktionærbrev december 1992