København 1807 bombardement og konfiskation
Indholdsfortegnelse
2. april 1801 Slaget på Reden
Danmark-Norge var under Napoleonskrigene i december 1800 gået i væbnet neutralitetsforbund med Prøjsen, Sverige og Rusland, men sammenfaldende med mordet på forbundets upopulære leder zar Paul 1. i Sankt Petersborg 23. marts 1801 sendtes Royal Navy under ledelse af admiral Hyde Parker til København for at gennemtvinge dansk udtræden, hvilket med lord Nelson udviklede sig til slaget på Reden og starten på Englandskrigene.
.jpg)
Under slaget på Reden lededes Københavns søforsvar af Steen Bille og Olfert Fischer.
Mistede orlogsskibe
Følgende af Flådens skibe blev ødelagt eller konfiskeret af Royal Navy:
Prøvesteenen
| Prøvesteenen |
Forladt og afbrændt.
Valkyrien
Forladt og afbrændt
Rendsborg
| Rendsborg |
Drev i land og afbrændt.
Jylland
| Jylland |
Afbrændt.
Sværdfisken
| Sværdfisken |
Afbrændt.
Haien
Afbrændt
Charlotte Amalie
Afbrændt.
Cronborg
| Cronborg |
| 1781-1801 (20) |
| Skabelon:Gpss |
Fregatten Cronborg/Kronborg var konstrueret af fabrikmester Henrik Gerner på Nyholm til Asiatisk Kompagni og solgtes 1800 til Flåden.
Under søslaget fungerede det som blokskib med 22 kanoner og blev efter overgivelsen sænket i Øresund vest for nordsiden af Saltholm.
Holsteen
| Holsteen HMS Holstein / Nassau |
| 1775-1814 (39) |
Linjeskibet Holsteen var bygget af fabriksmester Frederik M. Krabbe på Nyholm og 1776-1780 en tur til Guldkysten og Kapstaden.
Det var under slaget på Reden udrustet med 60 kanoner og fast forankret som blokskib på den nordre flanke, hvor det kl. 14.15 overgav sig. Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af Royal Navy og sendtes 12. april 1801 til Yarmouth med sårede. Som HMS Holstein sendtes det videre til oplægning i Chatham i Kent og 1805 til renovering på Blackwall Yard i London, hvorefter det omdøbtes HMS Nassau.
HMS Nassau deltog på britisk side under Københavns bombardement april 1807 og i slaget ved Sjællands Odde 22. marts 1808, hvor det sænkede flådens eneste tilbageværende linjeskib Prins Christian Frederik, og var en måned senere med til at opbringe de danske skibe Industrie og Haabet Anker.
I september 1809 lagdes det op i Chatham og benyttes fra marts 1810 som fængselsskib, indtil det november 1814 solgtes (til ophugning?)
Indfødsretten
| Indfødsretten |
| 1787-1801 (14) |
| Skabelon:Gpss |
| ✝ 21 (♥ 41 sårede) |
Linjeskibet Indfødsretten var tegnet af skibskonstruktør Henrik Gerner og udrustet med 64 kanoner.
Det var fast forankret som blokskib med en fuld besætning på 394 mand under ledelse af A. de Thurah, som 2. april kl. 15 overgav sig, hvorefter briterne stak det i brand og det sank ½ km nordøst for det senere byggede Middelgrundsfort.
Sjælland
| Sjælland |
| 1776-1801 (25) |
| Skabelon:Gpss |
Linjeskibet Sjælland med 74 kanoner under ledelse af F. C. L. Harboe sønderslåedes under slaget af 27 grundskud.
Briterne stak det i brand og lod det brændende drive nordover, indtil det sank i Øresund 700 meter fra kysten mellem Humlebæk og Espergærde.
Søehesten
| Søehesten |
| 1785-1801 (16) |
| ✝ 25 ♥ 49 (22 sårede) |
Den 18-kanoners defensionspram Søehesten var bygget til en fuld besætning på 178 mand, men havde under slaget 74 mand under ledelse af Bernhard Middelboe, der overgav sig 2. april kl. 14.30.
Undslupne orlogsskibe
- Hielperen, 16 kanoners fregat kappede 2. april kl. 13 fortøjningerne og undslap
2.-7. sep. 1807 Københavns bombardement
Royal Navy konfiskerede eller ødelagde ifølge fredsaftalen af 7. september 1807 følgende af Flådens skibe:
Linjeskibe
17-18 linjeskibe:
- Christian den Syvende - HMS Christian VII 84/80 kanoner. [1] [2]
- Neptunus – strandede og afbrændtes på vej til Storbritannien 80 k. [3]
- Valdemar – HMS Waldemar 80 k. [4]
- Danmark – HMS Danmark 76/74 k. [5]
- Norge – HMS Norge 78/74 k. [6] [7]
- Fyen – HMS Fyen 70/74 k. [8]
- Kronprins Friderich – HMS Kron Princen 70/74 k. [9] [10]
- Tre Kroner – HMS Tree Kronen 74 k. [11] [12]
- Arveprins Friderich – HMS Heir Apparent Frederick 70/74 k. [13]
- Skjold – HMS Skiold 70/74 k. [14]
- Odin – HMS Odin 74 k. [15]
- Justitia – HMS Justitia 74 k. [16]
- Kronprinsesse Maria – HMS Kron Princessen 70/74 k. [17]
- Prindsesse Sophia Frederica – HMS Princess Sophia Frederica 74 k. [18] [19]
- Prindsesse Caroline – HMS Princess Carolina 66/74 k. [20] [21]
- Ditsmarsken 60 k. – erklæret ubrugelig og afbrændt. [22] [23]
- Mars 64 k. – erklæret ubrugelig og afbrændt på Saltholm. [24] [25]
- Sejeren – HMS Syeren 64 k. [26]
Fregatter
16-17 fregatter:
- Perlen – HMS Perlen 46/38 k. [27]
- Rota – HMS Rota 40/38 k. [28] [29]
- Freja – HMS Freya 40/36 k.
- Iris – HMS Iris 40/36 k. [30] [31]
- Najaden – HMS Nyaden 44/36 k. [32]
- Havfruen – HMS Hasfruen 40/36 k. [33] [34]
- Nymfen – HMS Nymphen 36 k. [35]
- Venus – HMS Venus 36 k. [36]
- Friderichsstein – HMS Fridericksteen 26/32 k. [37]
- St Thomas 22 k. – erklæret ubrugelig og afbrændt [38] [39]
- Triton 24 k. – erklæret ubrugelig og afbrændt på Saltholm eller ved svenskekysten [40]
- Lille Belt – HMS Little Belt 20 k. [41]
- Fylla – HMS Fylla 22/20 k. [42] [43]
- Eyderen – HMS Eyderen 18 k. [44] [45]
- Elven – HMS Elvin 18 k. [46]
- Glückstadt – HMS Gluckstadt 12/16 k. [47]
Mindre orlogsskibe
19 mindre skibe, heraf 7 brigger.
- Nidelven – HMS Nid Elven 18/16 k. [48]
- Sarpen – HMS Sarpen 18 k. [49]
- Glommen – HMS Glommen 18/16 k. [50]
- Mercurius – HMS Mercurius 18/16 k., vistnok taget 1809 [51] [52]?
- Delphinen – HMS Delphinen 18/16 k. [53]
- Allart – HMS Allart 18/16 k. [54]
- Brevdrageren – HMS Brev Drageren 18/12 k. [55]
- Flyvende Fiske (brig-rigget kutter) – HMS Flying Fish 14 k. [56]
- Ørnen (skonnert) – HMS Ornen 10/12 k. [57] [58]
Immobile flåder
Flådebatteri № 1 med 24 kanoner kunne ikke sænkes og efterladtes ubrugelig året efter.
4 stykpramme med hver 20 kanoner sænkedes under den britiske besættelse af København:
Kanonbåde
25-26 kanonbåde:
- Stubbekjøbing ødelagdes 26. august 1807 af en mortér affyret fra land i Svanemølle Bugt
- Stege – HMS Warning 2 kanoner [61]
18 lignende kanonbåde mistedes i oktoberstormen 1807 i Kattegat:
- Aalborg, [62] Arendal, Assens, Christiansund, [63] Flensborg, [64] Frederiksund, [65] Helsingør, [66] Kallundborg, [67] Langesund, [68] Nakskov, [69] Middelfart, [70] Odense, [71] Roskilde, [72] Rødbye, Saltholmen, [73] Staværn, [74] Svendborg og Wiborg. [75]
6 lignende kanonbåde bjærgede efter oktoberstormen i Kattegat og kom igen i flådens tjeneste:
Kanonbådskrigen
23. marts 1808 Slaget ved Sjællands Odde
Prinds Christian Frederik
| Prinds Christian Frederik |
| 1804-1808 (4) |
| ✝ 64 (126 sårede) |
I slaget ved Sjællands Odde faldt bla. Peter Willemoes på sin kanonbåd.
På Danmarks eneste tilbageværende linjeskib Prinds Christian Frederik måtte kaptajn Carl Wilhelm Jessen opgive efter 3 timers kamp.
På skibet omkom 64 mennesker og 126 blev såret.
Jessen blev senere guvernør for Sankt Thomas.
Strandinger
21. nov. 1808 John
| John |
| ✝ ♠ alle |
Britisk skib strandet ved Skagen, alle blev reddet.
6. dec. 1808 Crescent
Den britiske orlogsfregat Crescent afsejlede i konvoj fra Yarmouth med forsyninger til den britiske østersøflåde, men strandede ud for den nu nedrevne Mårup Kirke i Nordjylland, hvor omkring 226 af 288 ombordværende omkom, heraf blev 33 begravet i en fællesgrav.
13. feb. 1811 Pandora
| Pandora |
| Great Yarmouth |
| 1806-1811 (5) |
| ✝ 27 ♥ 94 |
Den britiske brig-sloop Pandora ankrede i dårligt vejr op på Skagens Rev sammen med fregatten Venus, men sendtes 13. februar 1811 sammen med mindre både mod land for at undersøge en strandet brig, der viste sig at være et forladt vrag.
Derved strandede også Pandora og først den 15. februar lykkedes det danskere at redde de skibbrudne, hvis redningsbåd havde frosset sig fast på dækket og da var 27 af 121 besætningsmedlemmer død af udmattelse og kulde.
24. dec. 1811 St. George og Defence
Under ledelse af 2 flagskibe, hvoraf den ene var St. George, afsejlede en konvoj af koffardiskibe beskyttet af britiske orlogsskibe fra Hanøbugten i Blekinge syd om Lolland-Falster, hvor bl.a. St. George strandede og fortsatte med flagskibet på slæb op gennem Storebælt og Kattegat til Gøteborgs skærgård, inden konvojen fortsatte videre mod England.
Flagskibet og nogle andre følgeskibe vendte i en ny storm om og afgik igen med en uges forsinkelse, men igen fik flagskibet problemer med at navigere med sit nødror og strandede natten til den 24. december sammen med linjeskibet Defence ud for Thorsminde, hvor kun 18 ud af over 1.400 ombordværende overlevede.
6. juli 1812 Slaget ved Lyngør
Najaden
| Najaden |
| 1811-1812 (1) |
| Skabelon:Gpss |
| ✝ 133 ♥ 182 (102 sårede) |
Den af Frantz Hohlenberg på Nyholm nybyggede fregat Najaden under ledelse af kaptajn H. P. Holm og briggene Kiel, Lolland og Samsø var opankrede i Hagefjorden mellem Borøya og Sandøya ud for Tvedestrand sydvest for Oslo, da de 6. juli 1812 overraskedes af Royal Navy 64-kanoners linjeskibet HMS Dictator og 3 brigge.
Imens de dansk-norske skibe flygtede nordøstpå indenskærs til Lyngørsundet mellem Lyngør og Holmen udkæmpede kanonbåde fra Arendals kystforsvar træfningen ved Buskjærstenen syd for Borøya med en grundstødt britisk brig og dens hjælper, indtil de kom fri.
HMS Dictator og briggen Calypso sejlede ind til Holmen i Store Svalsund, hvor Dictator ved hjælp af ankeret havde held til at lægge sig på tværs kun 40 meter fra Najaden, hvorefter slaget ved Lyngør gik igang kl. 21.30. Najaden ramtes hårdt i agterenden og der opstod brand, som kl. 22.10 nåede krudtmagasinet og fik skibet til at eksplodere. Af mandskabet på 315 dræbtes 133 og 102 såredes, kaptajn Holm var blandt de overlevende.
Briggene Kiel og Lolland strøg flaget kl. 21.47 og kapredes af briterne, mens det lykkedes briggen Samsøe at flygte østpå. Kl. 1 om natten gik 5 kanonbåde fra Arendal og Risørs kystforsvar samlet til angreb ved Lyngør og generobrede de 2 kaprede dansk-norske brigge.
Kaptajn Hans Peter Holm fik allerede 26. oktober 1812 en trist skæbne, da han under en inspektionstur i Langesundsfjorden omkring 50 længere nordøstpå kæntrede med en jolle og druknede.
Noter
Orlogsfregatten Diana beslaglagdes 1809 i Cartagena og sejlede derefter under spansk flag til Sydamerika.
