U 2338 Båring Vig 4. maj 1945
4. maj 1945 Lillebælt ud for Røjle Klint
| U-2338 - M 44754 |
| U-Boot-Klasse XXIII |
| Deutsche Werft, Finkenwerder |
| 1944-1945 |
| Hans-Dietrich Kaiser |
| Lexikon Wehrmacht |
| Wrecksite |
| Skabelon:Gpss |
| ✠ 12 ♥ 2 |
Den tyske kystubåd U-2338 byggedes i Hamborg og kom til Østersøen, hvor den tilknyttedes 32. U-Flottille som træningsubåd, bl.a. ved Bornholm i marts-april 1945.
Efter en sidste klargøring i Warnemünde ankom ubåden 2. maj til 1945 til Kiel-Wik for påfyldning af olie om eftermiddagen. Natten til den 3. maj var der flyveralarm, så ubåden i al hast med delvis besætning måtte dykke ud i Kielerfjorden. Samme morgen kl. 6 var angrebet overstået og ubåden kunne tage den resterende besætning ombord og sejle videre til Flensborg hvor der fra marinearsenalet bl.a. lastedes konserves som stuvedes ind i de ellers tomme torpedorør.
Den 4. maj 1945 om formiddagen afsejlede 3 ubåde fra Kiel mod Norge og passerede Lillebælt i rækkefølgen U-2365, U-2351 og U-2338. I den nordlige del af Lillebælt nord for Røjle Klint blev ubådene pludselig angrebet af 22 lavtflyvende Bristol Beaufighter X-fly fra RAF Coastal Commands 236 Sq. og 254 Sq. De forholdsvis langsomtflyvende angrebsfly var lettet fra Helmond ved Eindhoven og assisteredes af 26 P-51 Mustang-jagerfly. Angrebet varede fra kl. 16.38 til 17.00.
På U-2338 kom de 2 brovagter ned og fik lukket lugen, mens ubåden blev beskudt og foretog alarmdykning til 25 meters dybde. Trykskroget var ødelagt, så de indespærrede i maskinrummet hurtigt omkom af indstrømmende vand.
Den ene brovagt Walter Specht var ramt af skud i sin bagdel og havde blodtab, men gemte sig sammen med andre overlevende i en luftlomme i kommandosektionen indtil de fik tårnlugen åbnet og fra dybet forsøgte opstigning. Tililende tyske både fra Fredericia fandt 6 omkomne og 2 alvorligt sårede, hvoraf den ene var Specht, der var den første, som var nået op til overfladen. Han opereredes samme aften på et lazaret indrettet på døveskolen i Fredericia og fik fortalt at han var den eneste overlevende, men en anden mand Robert Murach klarede sig med alvorlige forbrændinger og dobbeltsidig lungebetændelse igennem længere hospitalsindlæggelse og overlevede uden den andens viden.
De omkomne maskinister blev senere fisket op af ubådsvraget og begravet ved Christianskirken i Fredericia og vraget hævedes i 1952 for at blive skrottet.
