Ribe havde en gang fem torve

Af torve fra gammel tid ejer Ribe i vore dage kun et enkelt, det velkendte ved domkirken, og selv om man til torvene regner den for får år siden anlagte Sct. Catharinæ Plads, populært kaldet Munketorv, den lille von Støckens Plads, opkaldt efter den kendte apoteker og stifter af Ribe Jernstøberi i fyrrerne, samt den ret nye markedsplads, kan nutidens Ribe ikke hamle op med de gamle tider, hvor Ribe by på et givet tidspunkt kunne prale med ikke mindre end 5 torve.

Kom man til Ribe nord fra, stødte man straks udenfor Ribe Nørreport på det første af byens torve.

På østsiden af Saltgade lige udenfor Ydermøllebroen ved den statelige byport, der til skam for byens sans for det dekorative forsvandt i 1843, stødte man på en åben plads, det såkaldte Sommertorv. – Dette torv, der i sin tid skal have været byens største, nævnes første gang i ”oldemoder” i en opregning af kapitlets ejendomme fra omtrent 1440. I 1553 omtales torvet også med disse bemærkninger ”Somertorgh er then platze uden Nørportt, som Per Thomsen fordum borgmester lodt sette then staldt paa hoss Dorekysthe oc saa øster til salig Per Ibsens staldt.”

Den omtalte Daarekiste, altså en datidens kombination af åndssvageanstalt og sindssygehospital, man gjorde den gang ikke synderlig forskel på åndsvage og sindssyge, og behandlede patienterne derefter, har formentlig eksisteret før Reformationen. Den lå umiddelbart op til Ydermøllebroen langs åen. I 1629 solgte magistraten grunden.

Sommertorvet eksisterede til 1670, da det nedlagdes og omdannedes til en toft.

Pladsen var ellers praktisk nok beliggende, idet den nuværende Tvedgade og den nuværende Sct. Nicolaj Gade udgik fra den, og Hovedgaden førte fra den ind gennem byporten.

Inde i byen stødte man først på Fisketorvet.

Det nævnes allerede i ”Oldemoder” i året 1291. Det lå antagelig på det sted, der nu indtages af den sydlige ende af Fiskergade på et tidspunkt, da den nuværende Skibbro endnu ikke var opfyldt.

Galthen siger i sin Ribebeskrivelse fra 1792, at Fisketorvet lå imellem Overdammen og den Gade, som kaldes Skibbroen. Lige overfor på den anden side af Overdammen er Toldboden, imellem Torvet og åen er Kronen eller Vejehuset.

Her kunne man hver morgen i sommertiden fra Fanøskuder og byens fiskerbåde købe alle slags fisk.

Efter Kong Erik Menveds latinske pergamentbrev fra 1297 holdtes på dette torv Kongelig Majestæts Ting.

Bevæger vi os videre fra Fisketorvet ind i byens centrum, kommer vi ud på byens hovedtorv, Torvet ved domkirken.

Dette torv vær i ældre tid meget mindre end nu – omtrent 100 alen i firkant. Domkirkens kirkemur starte sig langt udenom kirken og den daværende kirkegård. Den gik helt over i det nuværende fortov ved VESTKYSTENs nuværende ejendom på torvet. (Torvet 12

Den udgik fra Stenbogades hjørne, der lige til halvfemserne i forrige århundrede gik et godt stykke længere ind på Tovet end nu. Den nordlige husrække skiltes kun fra muren ved den smalle Bøddelgade. Ja indtil 1544 gik domkirkens kirkegård endnu længere ud til Torvet, der på dette tidspunkt udvides ved, at domkapitlet solgte 7 boder til byen, hvorved der blev en kærkommen anledning til udvidelse af det snævre torv.

Den store ildebrand i 1580 skaffede yderligere luft til torvet. – På torvet lå allerede i 1263 den såkaldte Skrangen. – Bygningen brugtes vistnok mest af slagterne. Skrangen havde sin oprindelige plads oppe ved Stenbogade, men flyttedes efter branden i 1580 til en anden plads på torvet.

På torvet havde også torvebrønden sin plads. På den hang 2 sammenlænkede sten, som berygtede personer til hele byens spot og deres egen skam kunne blive dømt til at bære om halsen gennem gaderne. – Denne straf anvendtes bl.a. overfor byens sladderkællinger, når de i alt for følelig grad overtrædte datidens forbud mod rygters udbredelse.

Spadsereturen med stenene om halsen gennem byen endte i reglen med udvisning af byen.

Ved siden af brønden havde Kagen sin plads. Kagen var en pæl med e thalsjern, hvori lovovertrædere kunne tøjres, altså en art gabestok. – De nævnte effekter har sikkert haft deres plads på torvet længe før Reformationen.

Oprindelig har der været 2 gabestokke, den østlige ved Grønnegades ende. I 1590 blev der opsat en gabestok ved Saltgade.

I 1639 måtte der i anledning af indkvartering i byen til torvet anskaffes en galge og en træhest, rigtig hyggelige prydelser, der i vore dage ville være udmærkede turistattraktioner.

Galen var i al tarvelighed en ”opstander” på 10 alen og en ”udlægger”. ”Hesten” bestod af 2 x 6 alens egefjæle, en 6 alens stang til hals og 3 bræddestykker til ben. Samtidig anbragtes en 9 alens pæl, der formentlig skulle bruges til kag for soldaterne, når de skulle kagstryges d.v.s. bindes til pælen og piskes. Kagen var således ikke helt det samme som en gabestok, hvor den, der anbragtes, kun var til skive for mængdens spot.

Som nævnt blev torvet udvidet adskillige gange gennem århundrederne bl.a. ved nedrivning af forskellige boder osv. I 1807, da kirkegården omkring domkirken blev nedlagt fandt der en stor udvidelse sted og omsider faldt også den gamle mur. Endnu i halvfemserne fandt en kærkommen udvidelse sted, idet et par ejendomme i Stenbogade blev nedrevet for at skaffe bedre udsigt til domkirkens, hvis restaurering var påbegyndt. Man må beklage, at man ikke samtidig erhvervede det nu Ingeniør Styrup tilhørende hus i nedrivning. Det ville have forskønnet torvet endnu mere (er senere revet ned, Red.)

Skønt det må siges at domkirketorvet i Ribe i vore dage hører til de skønneste bytorve i Danmark.

Men Ribe havde altså i gamle dage endnu flere torve.

Hestetorvet, Horstorg, lå ude ved Sønderport i Ribe. Porten kaldtes også Horstorg Port efter Torvet, der lå lige indenfor porten. – I vores dage minder kun den lille gade, Horsgang, om Torvet. Det er rimeligt at hestemarkederne fra gammel tid var blevet holdt her.

Torvet omtales allerede 1234, da Abbed Niiels af Løgum gav Biskop Gunner en Grund med bygninger ”i den forreste del af byen ved hestetorvet.

I 1317 ejede domkirken en ejendom ved hestetorvet. Byens gamle jordebog kalder allerede byporten Sønderport, men tilføjer: Sønderport, ”som kaldes Horstorigh Port”.

Endelig kan det anføres, at Ribe i en kort periode havde endnu et femte torv, et kvægtorv. Det eksisterede kun i 17 år. Det var Kong Christian den Tredje, der i 1545 til dette formål skænkede Gråbrødreklosterets kirkegård til byen. Men allerede i 1563 solgte magistraten imidlertid grunden til Borgmester Niels Laugesen på den betingelse, at hun skulle opfør gode borgerhuse på grunden, og dermed var torvets saga ude.