Skibsforlis under svenskekrigene
Orlogsskibs-forlis under svenskekrigene.
Indholdsfortegnelse
Nordiske Syvårskrig 1563-70
- Den Nordiske Syvaarskrig 1563-1570, af Otto Vaupell (1891)
31. maj 1564 Første søslag ved Øland
| Mars (Makelös) |
| Björkenäs, Kalmar |
| 1563-1564 (1) |
| Dyk |
| Three Decks |
| Wrecksite |
| Video: [1] [2] [3] [4] [5] |
Under den Nordiske Syvårskrig forekom 30.-31. maj 1564 (eller muligvis dagen senere) det første søslag ved Øland, hvor den dansk-lybækske flåde under ledelse af Herluf Trolle og Otte Rud sammen med lybækkerne fik ram på den svenske flådes flagskib Mars, hvor admiral Jakob Bagge måtte overgive sig.
Uheldigvis gik der ild i Mars, som eksploderede med omkring 900 mand ombord, både svenskere og lybækkere.
Skibsvraget blev i år 2011 genfundet ud for Ølands nordøstkyst på 70 meters dybde.
Nyere avis
- http://aftonbladet.se/nyheter/a/L0PbnV/sensationellt-vrak-hittat-i-ostersjon 19. aug. 2011
- http://web.archive.org/web/20121107120410/http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4775521 1. nov. 2011
- http://web.archive.org/web/20121107120207/http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4781784 4. nov. 2011
- http://web.archive.org/web/20121107120319/http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4692615
- http://web.archive.org/web/20121107115852/http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4685807
- http://expressen.se/nyheter/inloggad/krigsfartyget-mars-bargas-efter-449-ar 22. juli 2013
28. juli 1566 Visby på Gotland
Efter det tredje søslag ved Øland 26. juli 1566 ankrede den dansk-lybækske flåde op ud for Visby på Gotland mens en pålandsstorm blæste op og uheldigvis rev 12 danske og 3 lybækske skibe fri, som drev mod land, hvor de forliste og blev slået til vrag.
De forliste dansk-norske skibe var flagskibet Samson, Hannibal, Merkurius, Engel, Solen, Flores, Hoyenhald, Papegoye, Griffe, Engelske Fortuna, Hertug Olufs Pincke og vistnok Achilles, mens de mistede lybækske var Morian, Josua og Havfru. Der omkom mindst 4.300 mand, heriblandt admiralerne Hans Lauridsen Baden (til Nørregård på Østlolland), Jens Truidsen Ulfstand (til Vemmetofte på Stevns) og lybækkeren Bartholomeus Tinnappel.
Herved mistede Danmark definitivt herredømmet over Østersøen til Sverige.
Person
- http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/Hans_Lauridsen_Baden
- http://gravsted.dk/person.php?navn=hanslauridsenbaden
- http://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I48053&tree=2
- http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Lensmand/Jens_Truidsen_Ulfstand
- http://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I48876&tree=2
Torstenssonfejden 1643-45
maj 1644 Slaget i Listerdyb
Under Torstenssonfejden vinteren 1643-44 plyndrede svenske Lennart Torstenson og hans styrker Jylland og undsattes i Kongshavn-bugten i Listerdyb på den nordlige del af Sild, af en flåde på 30 skibe udrustet af hollænderen Louis de Geer under ledelse af Martin (Thyssens) Anckarhjelm, men 9 danske orlogsskibe under personlig ledelse af Christian 4. på flagskibet Trefoldigheden afbrød deres blokade af Gøteborg og kom den tilbageværende hollandsk-svenske flåde i møde.
Under slaget i Listerdyb 16. maj 1644 blev nogle af de hollandsk-svenske skibe sønderskudt med 500-800 omkomne, mens 14 skibe undslap ind på lavt vand, hvor de store danske skibe ikke kunne komme ind. På Trefoldigheden omkom 11 mand, men var ellers stort set ubeskadiget.
Den 25. maj var Trefoldigheden og kongen fraværende nogle dage og blokaden overladt til admiralerne Pros Mund og Ove Giedde, da de resterende hollandske skibe med held under en storm listede ud af Listerdyb hjem mod Vlissingen, uden at lide større skade.
- http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=430
- http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=483
- http://dengang.dk/artikler/1846
- http://graenseforeningen.dk/lister-dyb-slaget-i.html
- Søslaget i Listerdyb den 16. maj 1644, af Nicolaj Svendsen (Sønderjysk Maanedskrift 1935-36)
1. juli 1644 Søslaget på Kolberger Heide
Mellem Femern og Kielerfjorden.
Anden Karl Gustav-krig 1658-60
28. aug. 1658 Snarensvend
| Snarensvend |
| fregat |
| 1637-1658 (21) |
| JMarcussen |
| Kulturarv |
| Marinehistorisk |
| VW Bluelady |
Fregatten Snarensvend lå ved Kronborg, da svenskerne den 28. august 1658 tidlig morgen overrumplede besætningen og stak af, men skibet blev skudt i sænk af Kronborgs kanoner på 20 meters vanddybde i Øresund ud for Snekkersten.
Vraget blev genfundet i 1966.
- Nyt fra havets bund - fund fra vraget af Snarensvend, af Ole L. Frantzen (Marinehistorisk Tidsskrift 1985)
- Orlogsskibet Snarensvend - et vrag i det nordlige Øresund, af Ole Lisberg Jensen (Marinehistorisk Tidsskrift 1987)
- Om orlogsskibet Snarensvend igen igen, af Flemming Moberg (Marinehistorisk Tidsskrift 2010)
29. okt. 1658 Slaget i Øresund
| Slaget i Øresund |
| Brederode |
| fregat |
| 1646-1658 (12) |
| Wrecksite |
| Skabelon:Gpss |
| Morgonstiernan |
Under slaget i Øresunds nordlige del 29. oktober 1658 blev det svenske handelsskib Morgonstiernan skudt i sænk af det hollandske skib Eendracht.
Den hollandske orlogsfregat Brederode var viceadmiral Witte Corneliszoon de Withs flagskib, hvor han omkom.
- „Brederode“ - Det hollandske admiralskib, som sank under slaget i Øresund 1658, af Dick Luiting (1958)
Skånske Krig 1675-79
- Den Skaanske Krig 1675-1679, af N.P. Jensen (1900)
1. juni 1676 Kronan
| Kronan |
| F. Sheldon, Stockholm |
| 1672-1676 (4) |
| DigitaltMuseum |
| Three Decks |
| Wrecksite |
| Video: [6] [7] [8] |
| http://regalskeppetkronan.se |
[[:kategori:Mix|✝ ca. 760 .svg){kind=small} ♥ 42]] |
Det svenske flagskib/regalskib Kronan blev bygget i Stockholm af den engelske bygmester Francis Sheldon som datidens største svenske krigsskib bestykket med over 100 kanoner.
Flagskibet deltog den 1. juni 1676 i slaget ved Øland under ledelse af Lorentz Creutz mod den dansk-hollandske flåde, men eksploderede og sank på 26 meters dybde, omkring 6 kilometer fra Hulterstad på det sydøstlige Øland. Eksplosionen skete ved en hurtig drejning, hvorved en brændende lunte faldt ned i krudtmagasinet.
Vraget genopdagedes i 1980 af vragdykkeren Anders Franzén og fund fra skibet udstilles på Kalmar läns museum.
- http://sydsverige.dk/?pageID=44
- http://kongernessamling.dk/rosenborg/object/slaget-ved-oeland
- http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Militære_forhold_og_krigshistorie/Marine-_og_søkrigshistorie/Stora_Kronan
- http://aftonbladet.se/nyheter/kolumnister/a/kaQalv/slaget-vid-oland-1676-ingen-flott-historia
- http://books.google.dk/books?id=l240DwAAQBAJ&pg=PT292
5. dec. 1678 Soseforliset ved Bornholm
| Soseforliset 1678 |
| Svenskeflåden |
| [[:kategori:Mix|✝ 1.000-1.500 ]] |
Under den Skånske Krig strandede natten mellem den 4. og 5. december 1678 ca. 19 svenske troppetransportskibe, som var på vej fra Pommern til Sverige, på Sose Rev langs Bornholms sydkyst.
Heraf forliste 15 skibe og mellem 1.000-1.500 skønnes omkommet.
Store Nordiske Krig 1700-21
4. okt. 1710 Dannebroge
| Søslaget i Køge Bugt |
| Dannebroge |
| Linjeskib |
| H. Span, Nyholm, Kbh. |
| 1692-1710 (18) |
| I live under water |
| Marinehistorisk |
| Orlogsbasen |
| Three Decks |
| VW Bluelady |
| Wrecksite |
| Video: [9] [10] [11] [12] |
| Skabelon:Gpss |
[[:kategori:Mix|✝ op mod 600  ♥ 9]] |
Linjeskibet Dannebroge deltog under den Store Nordiske Krig i søslaget i Køge Bugt den 4. oktober 1710, hvor den med 82 kanoner, heraf 78 af bronze, sprang i luften.
Der var op mod 600 omkomne og der reddedes vistnok 9 overlevende.
