Stormfloden 6. november 1911
D. 6. november 1911 blev der et forrygende uvejr. Vandet steg og steg. I Ribe kunne man sejle på Skibbroen og i hovedgaden. Vandet stod også højt i Breddeslippe ved Skibbroen. Her sad på et køkkenbord med fødderne i vand og en brændevinsflaske i hånden tømrer Apitz og sang “Vift stolt på Codans bølge”. Han var glad fordi hans kone samme nat fødte ham en søn. Apitz syntes, at drengen skulle hedde “Storm Flod Apitz”, men enedes dog til sidst med præsten om, at drengens navn blev Herman Stormflod, men han blev aldrig kaldt andet end Stormflod til daglig. Det syntes man ikke var så mærkeligt, når andre drenge kunne hedde Ebbe.
Hos familien Frandsen på Seminarievej blev yderdøren sprængt, og vandet fossede ind. Snart nåede vandet op til dagligstuen og begyndte at skylle ind over dørtrinet. Familien havde elektrisk lys, men det gik ud, for måleren var i kælderen. Vandet steg stadig, så i mørket måtte de finde op ad trappen til loftet. Den nat var der selvfølgelig ingen, der kunne sove. Næste dag var vandet sunket, men møblerne var drivende våde. Nogle var væltet, og desuden havde vandet bragt en masse snavs med sig. Der lå små døde fisk på komfuret i køkkenet i kælderen, og det sidste vand måtte skovles op i spande og smides ud.
