Berømt relief i Ribe giver store problemer

Version fra 2. dec 2023, 09:51 af Tdn70 (diskussion | bidrag) Tdn70 (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med " '''Det særlige Kirkesyn draget ind i sagen''' Sandstensrelieffet over kategori:Kathoveddøren i kategori:Ribe Domkirkes sydside er meget hårdt medtaget. De...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning


Det særlige Kirkesyn draget ind i sagen


Sandstensrelieffet over Kathoveddøren i Ribe Domkirkes sydside er meget hårdt medtaget. Det er meget forvitret, og det særlige kirkesyn har anbefalet menighedsrådet for Ribe domsogn at der oven over relieffet bliver opsat et tag, som skal beskytte relieffet mod sol, vind og regn.


Vejrliget har gennem tiderne tæret meget hårdt på relieffet, som menes inden for de sidst e550 år at have lidt mere skade end de første omkring 700 år, det har siddet på Ribe Domkirke.


Der er tale om et nationalt klenodie. Men menighedsrådet har meddelt det særlige kirkesyn, at man for tiden ikke har midler til at lade et sådant tag opsætte for at beskytte relieffet, oplyser formanden for menighedsrådet, førstelærer Hans Rudbeck, Øster Vedsted. Det vil koste omkring 75.000 kr. med et sådant tag.


Fra menighedsrådets side har vi nu foreslået det særlige kirkesyn, at man i stedet for at opsætte et tag over relieffet forsøger på lavet en kopi af relieffet i et mere holdbart materiale, for eksempel granit.


Dette dog under forudsætning af, at der kan lade sig gøre at nedtage relieffet uden at det tager skade.


Kan det lade sig gøre, skulle det nuværende relief så opbevares på nationalmuseet og det nye relief i granit så opsættes over Kathoveddøren i stedte for, siger Hans Rudbeck.


Denne plan overvejes for tiden inden for det særlige kirkesyn. Hvor meget det vil koste at lade en kunstner lave en kopi af det nuværende relief, kan der ikke siges noget om på nuværende tidspunkt.


Runologen…


Runologen Erik Moltke har tidligere undersøgt relieffet og kommet frem til, at der er tale om et kongeligt epitaf. Danmarks ældste bortset fra Jellingestenen.


Det menes at ophavsmanden er Valdemar Sejr og motivet hans ynglingssøns død.


Fremstillingen må da have fundet sted efter 1231 – og formentligt før 1241 – Kongens dødsår.


Som på senere epitafier har opsætteren foruden den særligt mindede også ladet sig selv og sin familie – ja, hele sin slægt – afbilde.


Man kan spørge, hvorfor kongen lod epitafiet knytte til kirken i Ribe, når både Valdemar den unge og hans hustru Leonora, der også døde i 1231, blev gravsat i Ringsted, hvor Valdemar Sejr i øvrigt selv hviler med sine to dronninger.


Svaret må være, at gravkirken i Ringsted på dette tidspunkt var en gammel og for længst fuldendt bygning. I Ribe derimod, hvor kongen ofte opholdt sig, og hvor sønnen to år før sin død havde fejret bryllup med den omtalte Leonora, der stod en kirke, tilmed en domkirke, under bygning.


Kunne der tænkes et bedre sted til anbringelse af den kongelige epitafium end indgangen – på det tidspunkt vel endda hovedindgangen – til denne kirke.


Noter

Vestkysten d. 1. juni 1977