Frøs-Kalvslund Herredsprovsti
Indholdsfortegnelse
- 1 Herredsprovster
- 1.1 1319-1321 Jakob (-1321)
- 1.2 Eberhard Weidensee (1486-1547)
- 1.3 1528 Thomas Knudsen Hygom (1503-1581)
- 1.4 David Lauritsen Foss (1604-1659)
- 1.5 1650 Andreas Jacobsen Lintrup (-1668)
- 1.6 1668 Anders Clausen Slange (1619-1704)
- 1.7 1711 Christen Lauritsen Wellejus (1657-1730)
- 1.8 1733 Jørgen Iversen Ravn (1669-1734)
- 1.9 Jacob Pedersen Hygom (1657-1755)
- 1.10 1797 Christian Boysen (1738-1804)
- 2 Tørninglen Provsti
Herredsprovster[redigér]
1319-1321 Jakob (-1321)[redigér]
Nævnt 1319 og 1321 som den først kendte provst for Frøs Herred og Kalvslund Herred, tillige med Mandø, som efter hans død 1321 annekteredes af det større provsti for den sydligste del af Sønderjylland, hvor ærkedegnen i Ribe fra gammel tid havde været provst.
Eberhard Weidensee (1486-1547)[redigér]
Indsat foråret 1526 af hertug Christian 3. som provst i Haderslev og senere Tørninglen, prædikede på plattysk. [1] [2]
Kunne ikke selv holde de befalede visitationer, tog derfor en præst i hvert herred og holdt dem i sit sted, hvilket gav den første anledning til herredsprovsterne i Danmark.
Forflyttedes 1533 til Goslar.
1528 Thomas Knudsen Hygom (1503-1581)[redigér]
David Lauritsen Foss (1604-1659)[redigér]
Søn af Laurits Foss og Agathe Jaspersdatter Bruun, Stepping. Gift 1637 med Anna Jensdatter Hundevad (1620-1684), datter af Jens Sørensen Hundevad og Catrine Hansdatter, Kolding. [3] [4] [5]
Var 1634-1636 magister og rektor for Kolding Gymnasium og 1636-1648 residerende kapellan ved Ribe Domkirke og præst i Seem (dominikanernes kirke). Skal fra 1650 have været provst for Frøs og Kalvslund Herreder, men det kan ikke passe og var måske i stedet stiftsprovst.
Havde mindst 7 børn. [6]
- Magdalene Davidsdatter Foss (1642-1680), g. 1660 med Jørgen Lauridsen Fog, Ribe
- John Foss [7], USA
1650 Andreas Jacobsen Lintrup (-1668)[redigér]
Også skrevet Anders Jacobsen. Magister.
Ifølge Wiberg provst fra 10. maj 1650. Præst i Lintrup indtil 1664.
Led mange ting under krigen 1658-1659.
Død 'aldrendes', epitafium i Lintrup Kirke.
1668 Anders Clausen Slange (1619-1704)[redigér]
Født i Brøns, men ikke søn af præsten der.
Gift 1647 med Elisabeth Marcussen Sture (1613-1659), datter af sognepræst Marcus Pedersen Stuhr og Anna Marie Madsdatter, Toftlund. Som enkemand gift 1662 med Margrethe Jonasdatter Schnell (1639-1691), datter af sognepræst Jonas Pedersen Snell/Schnell i Agerskov.
Student 1641 fra Ribe.
Fra 1647 til sin død præst i Toftlund og desuden i 30 år kongelig tolder og tingskriver. Holdt også kro og legede på fiol for sine gæster.
3 børn med 1. kone og 10 børn med 2.
1711 Christen Lauritsen Wellejus (1657-1730)[redigér]
Søn af stiftsprovst Laurits Christensen Weile og Karen Jacobsdatter Sperling, Odense Domkirke. Gift 1680 med Lene Pedersdatter Kragelund, datter af biskop Peder Jensen Kragelund.
Var fra 1679 præst i Lintrup-Hjerting og blev 1690 magister. Prædikede adskillige gange for Christian 5., enkedronning Charlotte Amalie og Frederik 4. i både Kolding og København.
Lintrup Præstegårds 26 fag stuehus brændte 15. sep. 1718, med alt indbo, bøger og manuskripter, mens præsten var ude i tjeneste. [8] [9] [10]
- Peder Christensen Kragelund (1681-1751), provst i Gram
- Laurits Christensen Wellejus (1683-1706), præst i Føvling-Holsted
- Ludvig Christensen Wellejus (1684-1716), præst i Låstrup-Skals ved Viborg, men død samme år
- Lene Christensdatter Welleja (1681-1719), g. med provst Peter Otto Ludvigsen Stoud, Søndersø [11] [12]
- Karen Christensdatter Wellejus (-1767), g. 1719 med senere biskop Peder Jacobsen Hygom (1692-1764)
1733 Jørgen Iversen Ravn (1669-1734)[redigér]
Fra 1695 præst i Farup.
Jacob Pedersen Hygom (1657-1755)[redigér]
Gift med Karen Jensdatter Buch.
Præst i Hygum 1682 efter faderen og provst.
Død 97 år gl.
- Peder Jacobsen Hygom (1692-1764), blev 1738 biskop til Århus Domkirke og 1758 ejer af Sneumgård
1797 Christian Boysen (1738-1804)[redigér]
Afløste 1774 faderen Michael Christiansen Boysen som præst i Lintrup-Hjerting.
Tørninglen Provsti[redigér]
Herredsprovstiet må være sammenlagt med Hviding og Nørre-Rangstrup Herreder, tilsammen vistnok Tørning Len.