Hvis en mand rider en anden mands hest

Hvis en mand rider en anden mands hest uden ejerens vilje, skal han bøde tre mark til bonden derfor. Men får han den med (ejerens) vilje enten til leje eller lån og rider længere end det er aftalt, da skal han bøde sine to øre for hver bymark, han rider over, lige indtil det bliver til seks øre.

Men hvad enten han rider uden tilladelse eller rider længere end det var aftalt, skal den altid (ved afleveringen) være lige så god, som den var, da han modtog den. Men dør hesten, eller den bliver mager - men (i øvrigt) kommer hel og holden hjem - og han sværger, at det ikke var hans skyld, da skal han ikke give erstatning. Men var det lån, skal den komme lydeløs hjem.

Den, der bliver sagsøgt for de sager, der er omtalt i disse to kapitler, skal værge sig med tolv mænds ed, hvis han nægter. Men vil han hverken bøde eller værge sig, således som det er sagt, men lader sig sagsøge på tinge til namsdom, da skal der for ingen af disse sager bødes mindre end tre mark til bonden og tre mark til kongen.