Hjortvad-Gudsnap 1786 Feldseparations-Akte/de
Feld Separations-Instrument über die zum Dorfe Hiortwadt wie auch zu dem Hofe Gudsnap gehörige Acker- Wiesen und Heide Ländereien zu folge Königlicher Allerhöchster Verordnung de Annis 1766 und 1770.
Actum Hiortwadt d. 22. April 1786.
Efter kommissorium fra de kongelige amthuse indfandt sig vi underskrevne kongelige officiales og dertil udtagne sande- og synsmænd i Hjortvad understående dato, for at foretage Hjortvad bys fælled til udskiftning og da skulle enhver have sin andel tildelt således som følger:
Jens Lauritzen har i besid 1½ otting, bekommer hans fælled på følgende steder, først en stykke norden hans agerjord ved øster side af bymarken. Dernæst et stykke norden landevejen til Ravning skel. Nok en stykke ved hans vester ager mark og grænser med den nordre side til Bavngårds mark, vesten bekommer han på sønder hede i Skropen, mellem Niels Pedersens og Lars Pedersens.
Lars Pedersen har i besid 1 otting, bekommer hans påfølgende steder, først bekommer han den største part ved hans agerjord, både sønden, østen og norden i en strækning den øvrige del bekommer han i sønder hede i skropen nordvest ved Jens Lauritzens.
Matz Sørensen en Haderslevhus undersåt, har i besid 2 ottinger. Først bekommer han sønden, vester og norden hans agerjord i én strækning. Den øvrige del bekommer han på sønder hede i Skropen imellem Maren Pedersdatters og Lars Pedersens.
Maren Pedersdatter have i besid 2 ottinger, først en stykke vesten Madz Sørensens med den vestre side til Jens Lauritzens ager mark og den nordre side til Bavngårds mark. Nok et stykke på sønder hede i Skropen indtil hendes agerjord. Og et lidet stykke norden hendes og Madz Sørensens toft.
Niels Pedersen har i besid 1½ otting, først bekommer han det hede jord, imellem hans vester ager mark. Den øvrige del bekommer han i sønder hede i Skropen til sønder fra hans agerjord og til engen ved den østre side og sønder ende.
- Først en vej til Gudsnap Mark igennem Jens Lauritzens mark
- Nok en vej til løsdrift til Jens Lauritzens mark norden landevejen med Gudsnap skel
- Skovvejen til vester Sønder-floden
- Vejen til Bavngård
- Og en vej vesten fra floden til norde ender på Trolhøj-ager, bredden på dem findes i opmålingsregister
Hjortvad den 22.april 1786.
Da jeg formedelst mine landeriers udskiftning svor mig ganske fornærmet, for det 1. udi agerlandet, som længe førhen har været udskift, og for det andet udi hede jord og fælles græsning som vi kalder det, hvilke 2 poster er egentlig det som en landmand besidder til sin næring og de kongelige udgifters bestridelse, og af alt dette har mine naboer fordele frem for mig.
Hvorfor jeg nødes til udi dybeste underdanighed at indflye til deres nåde, om at der måtte foretages en ny syn på den Aabenæes (?) omkostning.
Hvorpå jeg deres ringe undersåtter forrenter en nådig bønhøring.
Hjortvad d. 4. maj 1786.
Med dette tilbage, ville hr. rådmand og birkedommer Lund, efter foregående undersøgning behagelig afgive erklæring.
Ribe d. 10. maj 1786.
Dette er ikke alene længe siden, men endog før ansøgerne fik stedet han nu beboer, at agerlanderiets udskiftning i Hjortvad er sket, følgelig da hans formand engang har modtaget sin gårds tildelte lod, og aldeles ingen oplysning er fremkommen, hvoraf i mindste en formodning kunne opstå om nogen fornærmelse, så vil det nu og her ved fremdeles have sit forblivende.
Og da han ligeså lidet har oplyst, hvor i fornærmelse i henseende til udskiftningen af bemeldte bys hedejord og fælleds græsning består, og det af indhentede oplysninger derimod erfarede, at han og øvrige bys beboere ved åstedsmødet den 22. i samme måned er tildelt hver sin andel deraf på den bedst muligste og billigste måde, så kan ej heller noget i den henseende på ansøgningen reflekteres.
Men ansøgeren tilholdes herved, at holde sig de ved bemeldte udskiftninger til fælledsskabets ophævelse gjorte bestemmelser, såvel med kreaturers drift og græsning, som i andre måder, behørig efter retlig, såfremt han vil undgå videre urolighed (?), så hr. rådmand og birkedommer Lund behagelig ville betyde udmeldte (?) Lars Møller ved dettes overlevering.
Ribe den 16. maj 1786.
Til Hjortvad bys samtlige enge og deres tofters separate uddeling har underskrevne officiales og sandemænd indfunden sig i Hjortvad i dag, for at tildele enhver lodsejer sin andel deraf på efterskrevne steder således som følger.
Først bekom Niels Pedersen, en Riberhus undersåt, og besidder af 1½ otting, sin andel.
For det andet erholdte Jens Lauritzen, en Riberhus undersåt og besidder af 1½ otting sin andel på efterskrevne steder.
- ved Kalvslund Mark udi Starel-eng
- udi den nør side af Ålgårds eng
- og derefter den store toft.
For det 3. blev Søren Nissen, en Haderslevhus undersåt og besidder af 1 otting på Bavngård sin andel tildelt under Lunden og Rødpøtt.
For det 4. hvor Kem Søren Nissen, en Haderslevhus undersåt, d. conf. (?) og besidder af 1 otting, bekom sin andel på 2 steder nemlig.
- under Lunden og
- udi Rødpøtt.
For det 5. Mads Sørensen, en Haderslevhus undersåt og besidder af 2 ottinger bekom sin andel.
- under Lunden og
- et ditto i den såkaldte Skuden (?).
For det 6. erholdte Maren Madskone under Riber jurisdiktion sorterende og besidderinde af 2 ottinger, hendes engebund.
For det 7. blev Lars Pedersen, en Riberhus undersåt og besidder af 1 otting sin andel engebund tildelt.
- udi den såkaldte Tofteng
Ved forretningen blev samtlige lodsejere enige om, at overlade det såkaldte Katskiæget og Kalvetoft til Niels Pedersen for vederlag efter mål og bonitet, som de skal erholde udi Niels Pedersens Vay fenne udi den synder side af samme, af hvilken vederlag Jens Lauritzen bekommer sin andel norden den store toft.
Vejen, som skal gå fra byen til deres enge og Skrubbet skal have sin gang imellem engene og Katskiæget og være 18 alen vid med gravene.
Niels Pedersen og Lars Pedersen forlanger en sti af 2 alen over Jens Lauritzen begge tofter til Gudsnap Mark, hvilken bliver dem for vederlag tilstanden.
Indhegningen ved gaden holdes af samtlige lodsejere ved lige, så længe enhvers kreaturer passerer samme.
Derefter blev den såkaldte Haderslever Gudsnapgård deling foretagen, udi hvilken samtlige lodsejere har lige stor andel udi engebunden, agerlandet og heden, af hvilke landerier enhver lodsejer bekom sin andel ved lodkastning således som i opmålingsinstrument findes anført, da ingen af lodsejerne vidste noget til protokollen mere at tilbringe, mens var med forretning hel vel fornøjet, blev forretningen sluttet og af vedkommende underskrevet.
Jacob Pedersen Jørgen Tøstesen Hans Iversen
Opmålings instrument over Hjortvad agerland.
- … …
Opmåling på engebund på Hjortvad Mark.
- … …
Opmålingsregister over Hjortvad Mark.
- … …
- … …
Herefter foretages uddeling på førnævnte Hjortvad Mark.
- … …
Uddeling på Hjortvad Mark på agerland, hedejord og engebund.
- … …
Uddeling på Hjortvad Mark.
- … …
Hvad vejene anbelanger som falder igennem deres agergrund, da har enhver hvor det sig falder bekommet vederlag for samme vejen igennem Jens Lauritzens agerland norden for byen er ham godtgjort udi hans mål.
Ligeledes igennem Niels Pedersens agerland på vester mark uden mål fra gaden og i vester … Madz Sørensen og Maren Pedersdatter falder kirkevejen og uden mål.
Jens Lauritzen en vej og drift imellem Lars Pedersen Gudsnap og Mejlby skel til hans tillagte græsning norden landevejen med bredde 11 alen da deraf tages til begge siders hegns hjælp 3 alene Skovvejen fra byen og i vester efter floden med bredde 18 alen og på begge sider til hegns hjælp 6 alen.
Jens Ålling en fri vej og fart fra Skovvejen over Maren Pedersdatters hede til hans agerland på Troldhøj.
Madz Sørensen en fri drift og fart til hans aflagte deling i synder hede.
Vejen efter Tinget afskaffes, men i stedet for samme bruges Midtfyr-vej til enhvers behov.
En vej synden for byen over Katskæn (?) til Niels Pedersens aflagte deling på synder hede, såvel som for de andre lodsejere i byen som samme behøver med bredde 18 alen.
Videre fra byen og i nør og øster efter Gudsnap Mark en vej over Jens Lauritzens hede deling, for samtlige lodsejere, som indgrøftes med bredde 18 alen.
Marken fra skellet rundt omkring Hjortvad Mark indgrøftes efter ottingspart.
På den synder hede skal og samtlige lodsejere når forlanges opkaste med de Kalvslunder marken skellet, hvad som deri andel kan tilstrædes (?) efter ottings part.
Da foreskrevne agerland, hedejord og engebund i alt beløber sig udi en sum, som følger
… …
Opmåling på de Hjortvaders Haderslevhusiske kaldede Gudsnapgårds landerier.
… …
Opmåling over de Hjortvaders Gudsnapgårds grund.
… …
Uddelingen på kaldede Gudsnap Mark.
… …
Uddeling på Hjortvad Gudsnap Mark.
… …
Herefter følger vejens aflæggelse over førnævnte mark udi Niels Pedersens deling øster omme ved Kastbjerg mark, fulder 3. engeveje med bredde 8 alen som er ham godtgjort i hans mål.
Udi Lars Pedersen Møllers deling der øster omme falder 2 engeveje med samme bredde 8 alen alene som de vedkommende skal udsættes hvor de den kan udse at fare fra engene til landet på de bekvemmeste steder.
Hvilke samme foreskrevne landerier af agerland og engebund blev af samtlige lodsejere antagen efter lodkastelse og heden på efter enhvers nemhedudsat så meget muligt ske kunne for agerlandet så at enhver lodsejer med deres tildelte stykker fandt sig fornøjede.
Nb.
Efter at uddelingen var sket, mageskiftede Madtz Sørensen og Maren Pedersdatter med hinanden som følger, Maren Pedersdatter bekom en liden del af Madz Sørensens toft og samme blev ham igen vederlagt norden tofterne og at samme er sket uden nogens fornærmelse på begge sider.
Foreskrevne landmål er af mig således forrettet at jeg hverken vitterlig eller forsættelig har forurettet nogen af førnævnte bys lodsejere så meget mig er bevist i nogen optænkelige måder sligt stadfæstes med min hånds underskrift og førhen aflagte ed.
Vorstehende Feld Separations-Akte wird von Amts wegen hier mittelst approbiert, und den hinsigen Amtsunterthanen zur Gelebung hier mittelst zugefertigt.
Haderslebener Wester Amthaus d. 20. Julius 1791.
