Kategori:Cistercienserordenen

g • o • k • r • w Munk Augustiner • Benediktiner • Birgittiner • Cistercienser • Dominikaner (Sortebrødre) • Franciskaner (Gråbrødre) • Johanniter (Korsbrødre) • Helligånd • Karmeliter (Hvidebrødre) • Præmonstratenser — Tiggermunk

Kloster Augustiner Asmild ♀ • Grinderslev ♂ • Søby ♀ • Tvilum ♂ • Vestervig ♂ • Viborg ♂ Benediktiner Alling ♂ • Dalum ♀ • Essenbæk ♂ • Glenstrup ♂ • Gudum ♀ • Hundslund ♂ • Odense ♂ • Ring ♀ • Sebber ♀ • Seem ♀ • Slesvig ♀ • Stubber ♀ • Vejerslev ♂ • Veng ♂ • Vissing ♀ • Voer ♂ • Ørslev ♀ • Ø ♀ • Ålborg ♀ Birgittiner Mariager ♀ • Maribo ♀ Cistercienser Esrum ♂ • Guldholm ♂♀ • Herrevad ♂ • Holme ♂ • Løgum ♂ • Ryd ♂ • Sminge ♂ • Sorø ♂ • Tvis ♂ • Vitskøl ♂ • Øm ♂ Sortebrødre-Dominikaner Haderslev ♂ • Odense ♂ • Ribe ♂ • Vejle ♂ • Viborg ♂ • Århus ♂ Korsbrødre-Johanniter Antvorskov ♂ • Dueholm ♂ • Horsens ♂ • Odense ♂ • Ribe ♂ • Viborg ♂ Gråbrødre-Franciskaner Flensborg ♂ • Horsens ♂ • Husum ♂ • Kolding ♂ • Odense ♂ • Randers ♂ • Ribe ♂ • Slesvig ♂ • Svendborg ♂ • Tønder ♂ • Viborg ♂ • Ålborg ♂ Helligånd-Duebrødre Fåborg ♂ • Randers ♂ • Ålborg ♂♀ Karmeliter-Hvidebrødre Assens ♂ • Sæby ♂ • Århus ♂ Præmonstratenser Børglum ♂ • Vrejlev ♀

De hvide munke var en gren af Benediktinerordenen grundlagt 1098, som strengt fordrede opfyldelse af Benedikts regel. Cistercienserordenen havde mottoet 'Ora et Labora', dvs. 'bed og arbejd', og fordrede desuden at dets klostre indviedes til jomfru Maria. [1] [2] [3]

Ved reformationen nedlagdes klostrene og inddragedes som krongods, dog bestemte Christian 3. i 1538, at for cistercienserklostrenes vedkommende skulle abbeden i Sorø have overopsynet og først når en abbed døde eller trak sig tilbage, skulle det pågældende kloster administreres direkte under kronen.