Om vold og hærværk
Hvo som gør vold og hærværk, betaler skaden og bøde derforuden trende fyrretyve lod sølv.
Ganger man med råds råd i anden mands gård, eller hus, og bryder hus, og tager der ud enten fæ, eller klæder, eller våben, eller andre koster, som bonden ejer, fra bonden selv, eller fra hans tyende, som han holder, da er det hærværk.
Men tages der ud bondens gæsts heste, eller andre koster, som gæsten ejer, da er det hærværk imod bonden og ran imod gæsten.
Far mand i anden mands bigård, og tager bier og fører bort, og dræber dem, og tager honning bort, da er det hærværk.
Bryder nogen det hus op uden tingsdom, som anden mand ejer, enten det er bygt på hans eget, eller på anden ejers jord, da er det hærværk imod den, som huset ejer.
Det samme er og om al den bygning, eller skjul, som nogen til sit kvæg kan have opsat.
Vil nogen ej flytte af lejehus, når han lovlig udsagt er, til rette fardag, eller bliver i det hus besiddende, som han ingen ret har til, eller er engang fradømt, imod ejermandens vilje, da bøde han sine voldsbøder, og ejermanden have magt uden videre dom ved rettens middel at gøre huset ryddeligt.
Hugger, eller opbryder, nogen almindelige broer, eller tingstok, da er det hærværk.
Hugger man fiskegårde, eller garn, i sønder, før end de med loven opdelte er, da er det hærværk.
Spilder man anden mands plov, harve, tromle, eller hugger sele, tømme, skagler, eller deslige, i sønder for bonden i hans arbejde, da bøde derfor som for hærværk.
Rider mand anden mands korn op med vold, eller far i anden mands ager med hjord, eller med stod, eller med vråd, og hjorder hans korn op med vold, da er det hærværk. Det samme er og, om mand hjorder anden mands eng med vold.
End kommer fæet i anden mands ager, eller eng, af våde for hyrdens vangemmes eller forsømmelses skyld, da bøde han skaden, der fæet ejer, og gøre sin ed derpå, at det skete imod hans vilje og vidskab, at fæet kom derudi.
Ødes anden mands korn, eller eng, med mindre end hjord, stod, eller vråd, da er det ej hærværk.
Men skaden skal betales efter gode mænds afsigt, og bødes derforuden halv så meget som for hærværk.
End gør han sin ed, at det skete uden hans vilje og vidskab, da betaler han skaden alene.
Hvo som har lod og del i marken, og tøjrer sit fæ i anden mands ager, eller eng, han bør at betale skaden og derforuden halv så meget som for hærværk.
End far nogen mand på landet ridendes, eller agendes, eller han driver sit fæ for sig til by, eller andetsteds, da må han ligge på fælleden dermed og bede, hvad heller det er om nat eller dag. På stub må han og bede.
Driver nogen fæ igennem vong, da må han ej bede derudi. End gør fæet nogen skade, når det drives igennem vongen, mod dens vilje, som det driver, da skal han, der fæet driver, skaden igengælde, og ej mere bøde derfor. Men sker skaden med forsæt, da bødes foruden skaden halv så meget som for hærværk.
Om man tager anden mands fæ i sit korn, eller eng, og den, der fæet ejer, kommer dertil, enten i hegnet, eller på farende veje, da må han ej tage det fra den, som det i sit korn eller eng optog, uden hans vilje. End tager han det fra ham, da må han vorde ransmand derfor. End kommer det hjem til dens hus, der tog det i sit korn, eller eng, og ejermanden der tager det ud, da er det hærværk, og skal mand ej anden tiltale, end den som det udtog.
