Villebøl 1786 landuddelings-akt
Land uddelings-akt over Willebölle by i Calslund Herred pro 1786
Unterthänige Bitte abseiten der Dorfschaft Willebüle in der Calslunder Harde.
Wir rückrubricierte 4 Haderslebner Hufner sind gewilligt, unser Land zu verteilen, wir bitten dafür unterthänig dir Herre Officialis loci zu committieren die Teilung zu Vollziehen. Zu Sandmänner haben wir erwählt Andreas Knutzen in Lintrup, Terkel Jensen in Hjerting und Mads Thomsen in Hygum, und zum Landmesser verlangen wir Peter Cassøe in Ørstedt. Weil sich aber in unserm Dorfe Willebül auch ein zu dem adeliche Gute Nielsbygaard gehörigen Untertan und Hufern befindet, so bitten wir abermals untertänig, deshalb Requisatoriales an den Gutsbesitzer Herre Wasse zu erlassen, um sich in den von den Herrn Officialen anzusetzendem termino mit einzufinden, damit die Grenzen cum reliquis gehörig reguliert werden können.
Suppl. Den 2. Okt. 1785. Pro Commissario.
M. Lorenzen evne (?):
Remittatus an die … Haus und Hardes Vögte loci, cum Commissorio an intus bekannte Landleute nebst Landmesser, die Ländereien außenbenannter Dorfschaft, unter Direktion ermeldter … Officialen zu bonitieren, Vermessen und auszuteilen. Übrigens wird der … Gutsbesitzer von Nielsbygård, ratione dessen dazigen Untergehörigen, unter Vorzeigung dieses geziemend requiriert, jemand zu committiren der bei diesen Geschäfte seines jura wahrzunehmen habe.
Hadersleber Amtshaus den 25. Okt. 1785.
Da die von der Dorfschaft Willeböll angesuchte Vereinigung der zu Rauning in besitz habenden 4/4 Hufe mit ihren Hufen zu Willeböl zu vereinigen, zur Beförderung der Feld Aufteilung bei gedachten Dörfern gerechnet wird, auch den obhandenen Umstände nach gewissermaßen notwendig ist, so hat die Königliche Rentekammer unterm 27. dieses genehmigt das selbige unter der Bedingung geschehen möge, das statt der nun gehenden 4/4 Hufen Gebäude wenigstens 2 Katenstellen errichtet und bei jeder so viel Land als zu Haltung einer Kuh erforderlich ist, ausgelegt, außerdem auch die jetzo vorhandenen Insten Wohnungen beibehalten werden sollen.
Ich ersuche den Herrn Hardes- und Reitvogt Feldmann dienstlich, hiernach den Supplicanten das Nötige bekannt zu machen, die Auslegung des Katenlandes zu veranstalten, und bei Einsendung des daher erforderliche Auseinandersetzungsinstruments, Behuf der Umschreibung bei der Amtstube näher an zu berichten.
Das Commissorium zur Feld Separation der Dorfschaft Rauning folgt hierneben.
Hadersleber Amtshaus den 31. Mai 1786.
Bonitering over Villebøl agermark og er samme således som følger.
Begyndes ved Bæks mark
... ...
Enge bonitering.
Først begyndes vester ved Bæks mark.
... ...
Bonitering over Villebøl fælled.
... ...
Dette tilståes af os samtlige lodsejere at være rigtig.
Villebøl den 24. nov. 1785. Attesteres af os underskrevne sandemænd.
Opmålings beskrivelse på hvor meget ethvert bonnete nummer indeholder af agerland.
... ...
Hvor meget ethvert bonnete nummer indeholder af engbund.
... ...
Hvor meget ethvert bonnete nummer indeholder i fælleden.
Da nu foranførte samtlige landerier Villebøl tilhørende var boniterede, opmålt og efter bonitet udregnede, og til afdelingen fuldført, blev af lodsejerne de vedkommende officiales og sandemænd forslagende til at erholde et lokal syn over samme separation, hvilket blev holden den 7. juli 1786 og blev enhver af lodsejerne, sin låge bestemt, således som følger.
Nummer 1.
- Jens Pedersen, som er besidder af en halv gård i Villebøl og en fjerdepart gård af Ravning, bekom til Villebøl gård af agerland efter bonitet 698.597 ¼ alen
og til Ravning ¼ part gård 196.754 ½ alen.
Hvilket tog sig på at udflytte af byen med sine husbygninger vesterst på Villebøl Mark, hvor han erholdt, alt hid i besid havende landerier i en samling af følgende nummer.
Agerland ... ...
Derforuden afstod han efter sandemænds godbefindende og sin egen tilståelse til Abod på bonitet, en tønde land til Jørgen Jørgensen. - Dernæst bekom han af engbund til sin halve Villebøl gård efter bonitet 98.752 ¾ alen
og til den ¼ part gård af Ravning efter bonitet 19.460 ½ alen
hvilket tillagtes ham vesters på Villebøl Mark norden sin agerlod fra Bæk mark og i øster af følgende ... ...
Der foruden bekom han en liden del ind ved øster sub på sidst ermeldte eng, til vederlag, for noget som afgik fra sit fælled at pålige fra åen og til landet hvis indhold var ... ... - Bekom han til sin ½ gård af Villebøl fælled efter bonitet 171.187 alen
og til tin ¼ part gård af Ravning efter bonitet 180.159¼ alen
hvilket ham tillagtes han synder og norden sin agerlod. ... ...
Nummer 2.
Sognefoged Jørgen Jørgensen, besidder en halv gård i Villebøl og en fjerdepart gård af Ravning.
Nummer 3.
Søren Nissen, besidder en halv gård i Villebøl og en fjerdepart gård af Ravning.
Nummer 4.
Jens Jensen, besidder en halv gård i Villebøl og en fjerdepart gård af Ravning.
Vi ermeldte 4 lodsejere i Villebøl haver i besid den vester gård i Ravning, bekom til samme følgende landerier, som i Ravnings uddelings instrument findes beskreven.
... ...
Af det dem tilhørende landerier af Ravning Mark hvoraf enhver lodsejere er bleven sin andel tillagt efter ansøgnings tilladelse, ved deres eget, som før anførte uddelings instrument udviser.
Dernæst består Villebøl Marks indhold, foruden de deraf ekstraherede veje, af følgende agerland ..., engebund ..., fælled ...
Vi 4 Villebøl besidderes på Ravning andel er med beregnet. Enhver tønde beregnet á 20.480 kvadrat alen.
På det fra det kongelige amtshus i Haderslev under 25. okt. 1785 på lodsejerne i Villebøl deres forestilling udstedte commissorio haver vi underskrevne officiales efter foregående afgiven citationer til sandemændene og lodsejerne i Villebøl os i dag på Villebøl mark indfunden, og efter at vi havde taget markens situation og beskaffenhed i øjesyn blev befunden for lodsejerne bekvemmeligt at være at en af lodsejerne skulle af byen udflytte han til de langt bortliggende agerlanderier, hvor til efter lang samtale og gjorte forestillinger lodsejerne Jens Pedersen på følgende måde fandt sig hertil villig, nemlig at de 3 udi byen forblivende lodsejere, som er Jørgen Jørgensen, Søren Nissen og Jens Jensen, som har lige mange landerier udi besid, skulle betale ham til udflytningshjælp udi rede penge 138 rd., skriver et hundrede ottte og tredive rigsdaler af hvilken sum han den halve part betales om St. Peders dag 1787 og resten når hans bygninger er færdige, som og være ham med fornøden hånds arbejde til bygningers brydens og stenbroens istandsættelse behjælpelig og fornøden kørsel med de samtlige gamle bygnings materialer fra det gamle til det nye byggeplads, hvilken kørsel og skal finde sted med de nye mursten som han køber i byen, som og med det behøvende ler, udi hvilke forbemeldte hånd- og spandtjenester udflytterne tager lig del med de 3 udi byen forblivende, endvidere leveres 30 traver tag enhver kærv til 10 pund beregnet, som og fornøden tæklyng og tækreb, udi hvilken tæklyngs og rebs leverance udflytterne lige del, de udi byen forblivende kører januar 100 læs møg i denne sommer hen til sin agermark og aflæsser den på det sted som han denne anviser.
Udflytteren Jens Pedersen udflytter med sin gårds bygninger altså hentil de vesten byen længst bort liggende agerlanderier, og tager samme såvel som sine fælleds og hedelanderier udi en strækning fra øster til vester og fra synder til nord og da udflytteren ny kan erholde græsning nok udi fra fælles, er han det manglende tilstanden udi Jens Pedersens land eng som og den synder del af Ravnskær efter graven udi samme. Herved reserverede de udi byen forblivende lodsejere sig den frihed til at plukke tæklyng på det sted af hans hede, som hertil er udset, og af landmåleren opmålt.
Derefter blev delingen over de til de udi byen forblivende lodsejere frahørende samtlige ager, enge fælleds og hede landerier således foretagen, at enhver af lodsejerne skulle tage deres ager og fælleds landerier udi 2 stykker således at den som bekom det vesterste i den første deling skulle bekomme sin andel vesterst i den anden deling, og engen såvel som heden der fald for ethvert lod skulle med samme kombineres og forbindes, hvad det øvrige eng, som enten én eller anden ny kunne få ved sin agerlåger anbelanger, da fås samme fra byen til udflytteren Jens Pedersen samtlige lodsejere, undtagen Jens Jensen var med forbemeldte deling velfornøjede og for at stille Jens Jensen tilfreds tilbød Søren Nissen ham tusk til på foreskrevne måde og deling. Datum ut supra.
J. Jørgensen Søren Nissen A. Knudsen Mads Thomsen Terkel Jensen
Nach vorgängigen Commissorius Requisitionen und Citationen versamleten wir unterschreibene Guts Eigere und Officiales, samt Sandmänner uns in Gegenwart der 4 Lodseigner in Willebüll Hadersleben Jurisdiktion und des Nielsbygaarder Unterthans Christian Conradsen daselbst um die Separation der sämtlichen Dorfsfelder zu unternehmen.
Und wurde vor der Abteilung der Willebüller Hufener auf die Abladung des vorgedachten fremden Rücksicht genommen.
Hr. Wasse als Gutseigner verlangte demnach, dass seine dem Christen Conradsen seine Acker und Wiesen bereits abgelegt wären, ihm jetzt auch sein Torfland, zu geteilt werden möchte und zwar nach der Proportion seines Hartkorns nämlich 11 Schip ¾ K. für ¼ Hof, also überhaupt mit 1/9 Teil aus dem ganzen des Dorfs Fælleds.
Die Willebüller Lodseigner deklarierten dagegen dass sie ihm nicht geständig wären. Er hatte nie als ¼ Hufener Teil am Fælled gehabt, sondern nur seine Schafe für ein Weide Geld gegräset und den Torf Heid-Slaggen (?) zur Bitte oder aus Gefälligkeit im einigen Jahren gegraben und erhalten.
Hr. Wasse wiedersprachen diesem allen und fügten hinzu dass das Gras Geld nur für die Mitweide (?) auf den Ackern der Willebüller gewesen wäre; forderte übrigens den 1/9 Teil und befielt sich vor sein Recht näher aufzuklären und darzutun.
Die 4 Lodseigner in Willeböl inharirten (?) ihrer ersten Erklärung und verlangten Beweis abseiten des hr. Wasse.
Da nun auf diese weise nichts weiter ausgemacht auch keine Beweistümer abseiten hr. Wasse vorgelegt wurden, sowie auch kein gütlicher Vergleich, statt fand, so wurde dieser Passus mit vorbehalt der heutigen Termins-Kosten, zur Höhere Beurteilung ausgesetzt und ad referendum genommen.
Übrigens wurden noch die Grenzen des Acker und Wiesen Landes des besagten Christen Conradsen nachgesehen, sowie sie neulich ausgefunden und wurde.
- Auf der Südwestseite seines Ackerlandes ein Stein mit Kohlen, Glas und Fleit (?) versehen gesetzt, welcher längst der Westseite nieder zum Norden liegt (?), auch längst dem Wege vom Westen zum Osten zeigen soll als wonach geschehener Vermessung.
- Und Auslegung des Weges in gerader Linie der Oster Stein von den Sandmännern und Landmesser gesetzt und alles ausgegleichen werden soll.
- Würde auf der Nordwestseite unten am alten Graben ein Stein gesetzt sowie bei № 1 welscher mit den Stein sub № 1 in gerader Linie zum Süden die Grenze weiset, von diesem Steine ab macht der alte Graben und Wall die weitere Grenzen um zur West und Nordseite.
- Würde an der Nordwestseite der Wiesen unten an der Stein, als Grenzstein zwischen Christen Conradsen dass dieser mit dem alten Wall oder Erdteiche eine gerade Linie formiert und zum Süder zeigt die Ostgrenze der Wiesen bleib unverändert wie bis her.
Mit dieser Grenzregulierung waren beide Teile zufrieden und wurde selbige von beikommenden unterschreiben, doch befielt hr. Wasse sich das jenige vor was er oben wegen des Fælleds angemerkt hatte.
Til efterretning.
Alle de for fremtiden behøvende fornødne veje er ved anførte opmåling og udtagning blevet ekstraheret og udlagt på samme måde, som lodsejerne fandt det for tjenestlig og bekvemmeligt, for fremtiden at vedligeholde, samt den bredde som enhver blev bistemmet med, hvilket er sket således som følger.
- En vej fra byen og i vester til Bæks mark blev udlagt - 18 alen bredde
- Fra ermeldte vej vesten for Ravnkær i nør til Amay eng - 6 alen bredde
- En enge østen Ravnskær til Amay eng - 6 alen bredde
- Engevej øster Biædere til Christen Olufsens eng - 6 alen bredde
- En skrå vej fra gaden ad sydvest til heden og videre over heden til det vester tørve jord - 10 alen bredde
- Kirkevejen fra byen og til Kalvslund Mark - 12 alen bredde
- En vej fra kirkevejen og i øster over sønder Våg siden i sønder til Bavngård mark - 10 alen bredde
- Den såkaldte Ravning Rivervej fra Ravning Mark og ad sydvest som den førhen har gået til Kalvslund Mark - 10 alen bredde
Foranskrevne opmåling, udvejning og deling haver jeg underskreven med største beopagtelse, og muligst akkuratesse fuldbragt, som med god samvittighed bevidnes.
Villebøl den 4. august 1786.
Da Jens Jensen af Villebøl ved sidste forretning ej fandt sig fornøjet med den ham tildelte låger såvel i ager som enge landerier siden han skulle tage samme på 2 steder hvorover Søren Nissen tilbød og ofrede sig at overlade ham sin ager og engelåger så snart samme var opmalede og da sligt nu er sket, haver vi officiales med de til yderligere udnævnte sandemænd os i dag på stedet indfunden for at forene (?) begge parter herover, hvorpå Jens Jensen resolverede sig til på den af Søren Nissen under 1. juli d. anno gjorte tilbud at ville overlade ham sin ager og engelåger, når han med den ham under forbemeldte dato tildelte låge så sig fornærmet, at modtage Søren Nissens låger, og derimod overlader til Søren Nissen den ham under førbemeldte dato tildelte låger med hvilket mageskifte begge parter så sig fornøjede så at lågernes tildelelse angående ej nogen disputer fandtes under lodsejerne mere, mens da så sig alle dermed hel vel fornøjede.
Derefter blev dem en vej anvist på gaden som skulle gå fra byen til synder på den forhøjning der findes på gaden som er omtrent midt for byen. Indhegningen som skal sættes for gaden som bliver liggende udi fælledskab sættes af de 3. udi byen forblivende lodsejere udi stand. Og da lodsejer ej vidste nogen mere disputer imellem sig angående deres samtlige landeriers deling, men erklærede at være med samme i alle poster såvel fornøjede blev forretningen sluttet af vedkommende velbetænkt og godvilligen underskreven. Datum ut supra.
Maz Thomsen A. Knudsen Terkel Jensen
P. S.
Mod de 4 inderster som bor i Ravning på den til Villebøl henhørende hele gård til leje haver det sit forblivende således som desangående udi landopmålingsinstrument findes opført og skal enhver af lodsejerne forsyne sin inderst med græsning til en ko for betaling.
Udi eftergrøden i de fremmedes enge græsser lodsejerne herefterdags ligesom før til fælleds.
Nota.
Nach des Kirchspielvogts J. Jørgensen erklärung liegt ausser der Vermessenen und Verteilten Heide noch 1 Stück gemeinschaftliche westen des Dorfs bei Landbols Felde, voraus eventualiter der Nielsbygaarder seine Abfindung erhalten kann.
Hygum den 26. Feb. 1787. Feldmann
Hvad forestående markskels afgørelse i henseende til ager og eng angår, som i afvigte forår er aftalt, og til hvis berigtigelse de fornødne skelsten i dag satte, dermed er jeg fuldkommen fornøjet; men hvad betræffer min bondes Christen Conradsen påboede steds tilhørende hede og fælleds græsning på Villebøl bys ejendom, derom forbeholder jeg mig efter lovlig og forordningsmæssig indkaldelse, nærmere at oplyse det fornødne, og reserverer min ret i alle lovlige tilfælde.
Ekspediert Hygum d. 11. Juli und Roost d. 14. Ejusd. 1787.
