Redigerer Christian V og Frederik IV 1710 Costa Rica
Advarsel: Du er ikke logget på. Din IP-adresse vil blive offentligt tilgængelig, hvis du foretager nogen ændringer. Hvis du logger på eller opretter en konto vil dine redigeringer blive tilskrevet dit brugernavn, og du vil få flere andre fordele.
Redigeringen kan fjernes.
Kontroller venligst sammenligningen herunder for at bekræfte at det er hvad du ønsker at gøre, og gem så ændringerne for at fuldføre fjernelsen.
Nuværende version | Din tekst | ||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | + | == Slaveskibe for [[Vestindisk-guineisk Kompagni]] == | |
− | + | === Christianus Quintus ([[Christian 5.|Christian V]]) === | |
{{sk | {{sk | ||
| før=Victoria | | før=Victoria | ||
Linje 7: | Linje 7: | ||
| værft=[[Larvik]], [[Norge]] | | værft=[[Larvik]], [[Norge]] | ||
| år=1692-1710 | | år=1692-1710 | ||
− | | | + | | jm=8465 |
− | |||
− | |||
}} | }} | ||
− | [[Fregat]]ten Christianus Quintus var bygget i [[Larvik]] og hed oprindelig Victoria indtil den i 1698 købtes af [[Vestindisk-guineisk Kompagni]], som i stedet opkaldte den efter den danske konge fra 1670 til 1699 [[Christian 5.]] | + | [[Fregat]]ten Christianus Quintus var bygget i [[Larvik]] og hed oprindelig Victoria indtil den i 1698 købtes af [[Vestindisk-guineisk Kompagni]], som i stedet opkaldte den efter den danske konge fra 1670 til 1699 [[Christian 5.]]. |
Skibet må ikke forveksles med [[flagskib]]et af samme navn i [[søslaget i Køge Bugt]] (1677), som i 1683 omdøbtes til Elephanten, eller dens afløser med samme navn, der begge udrangeredes i 1717. | Skibet må ikke forveksles med [[flagskib]]et af samme navn i [[søslaget i Køge Bugt]] (1677), som i 1683 omdøbtes til Elephanten, eller dens afløser med samme navn, der begge udrangeredes i 1717. | ||
Skibet deltog i 4 [[dansk slavehandel|slavetogter]]: | Skibet deltog i 4 [[dansk slavehandel|slavetogter]]: | ||
Linje 22: | Linje 20: | ||
* 1708-1710 rejse med kaptajnerne Hans Hansen Maas, Jost van de Vogel og Anders Pedersen Wærøe | * 1708-1710 rejse med kaptajnerne Hans Hansen Maas, Jost van de Vogel og Anders Pedersen Wærøe | ||
− | + | === Fridericus Quartus ([[Frederik 4.|Frederik IV]]) === | |
{{sk | {{sk | ||
| før=Københavns Børs | | før=Københavns Børs | ||
| navn=Fridericus Quartus | | navn=Fridericus Quartus | ||
− | |||
| år=1698-1710 | | år=1698-1710 | ||
− | | | + | | jm=11305 |
− | |||
}} | }} | ||
[[Vestindisk-guineisk Kompagni|Vestindisk-guineisk Kompagni]]s [[fregat]] Fridericus Quartus var bygget i København og hed oprindelig Københavns Børs, indtil den i stedet opkaldtes efter den nytiltrådte danske konge [[Frederik 4.]], som regerede 1699-1730, og må ikke forveksles med [[linjeskib]]et med samme navn, som deltog i [[søslaget i Køge Bugt (1710)]]. | [[Vestindisk-guineisk Kompagni|Vestindisk-guineisk Kompagni]]s [[fregat]] Fridericus Quartus var bygget i København og hed oprindelig Københavns Børs, indtil den i stedet opkaldtes efter den nytiltrådte danske konge [[Frederik 4.]], som regerede 1699-1730, og må ikke forveksles med [[linjeskib]]et med samme navn, som deltog i [[søslaget i Køge Bugt (1710)]]. | ||
Linje 39: | Linje 35: | ||
* 1708-1710 rejse med kaptajn Diderik Pfeiff, foruden bl.a. skibspræst Johannes Rask og tredjestyrmand [[Peter Wessel Tordenskiold|Peter Wessel]] | * 1708-1710 rejse med kaptajn Diderik Pfeiff, foruden bl.a. skibspræst Johannes Rask og tredjestyrmand [[Peter Wessel Tordenskiold|Peter Wessel]] | ||
− | + | == Det sidste slavetogt 1708-1710 == | |
− | Fregatterne Christianus Quintus og Fridericus Quartus var hhv. 36 og 44 meter lange og udrustedes i efteråret 1708 hver med 24 kanoner og ca. 60 besætningsmedlemmer., inden de i hhv. november og december 1708 under ledelse af kaptajnerne Maas og Pfeiff | + | Fregatterne Christianus Quintus og Fridericus Quartus var hhv. 36 og 44 meter lange og udrustedes i efteråret 1708 hver med 24 kanoner og ca. 60 besætningsmedlemmer., inden de i hhv. november og december 1708 afsejlede fra København og nord om Storbritannien under ledelse af kaptajnerne Maas og Pfeiff og fandt sammen igen i marts 1709 ved [[Cape Three Points]] på [[Guldkysten]] ([[Ghana]]), hvor der på det danske hoved[[fort Christiansborg]] ved [[Accra]] var en del [[elfenben]] på lager, men pga. nylig ufred ikke var til at opdrive slaver. |
Christianus Quintus afgik 25. maj fra [[Fort Christiansborg|Christiansborg]] østpå, men ved en af kompagniets mindre handelsloger skete i brændingen den 14. juni 1709 en kæntringsulykke med en jolle, hvor bl.a. kaptajn Hans Hansen Maas druknede. | Christianus Quintus afgik 25. maj fra [[Fort Christiansborg|Christiansborg]] østpå, men ved en af kompagniets mindre handelsloger skete i brændingen den 14. juni 1709 en kæntringsulykke med en jolle, hvor bl.a. kaptajn Hans Hansen Maas druknede. | ||
Linje 46: | Linje 42: | ||
Fridericus Quartus indkøbte først 24 slaver på et vestligt liggende [[Fort Amsterdam, Ghana|hollandsk fort]] ved [[Abandze]] og supplerede i september 1709 fra den østligt liggende [[Fort Prinsensten]] i [[Keta]]. | Fridericus Quartus indkøbte først 24 slaver på et vestligt liggende [[Fort Amsterdam, Ghana|hollandsk fort]] ved [[Abandze]] og supplerede i september 1709 fra den østligt liggende [[Fort Prinsensten]] i [[Keta]]. | ||
− | Natten til den 15. september brød nogle slaver ud af deres lænker og overløb skibet, så 2 besætningsmedlemmer blev ilde tilredt | + | Natten til den 15. september brød nogle slaver ud af deres lænker og overløb skibet, så 2 besætningsmedlemmer blev ilde tilredt inden opstanden blev nedkæmpet. |
Efter skibsråd næste morgen fik oprørslederen til skræk og advarsel hænderne skåret af til fremvisning og halshuggedes, hvorefter kadaveret hængtes op i storråen de næste par dage. | Efter skibsråd næste morgen fik oprørslederen til skræk og advarsel hænderne skåret af til fremvisning og halshuggedes, hvorefter kadaveret hængtes op i storråen de næste par dage. | ||
− | + | Da skibet et par uger senere afsejlede var allerede 49 slaver døde og antallet reduceret 484 til 435. | |
− | + | Fra [[den danske Guldkyst]] afsejlede de 2 skibe med 4 dages mellemrum lastet med [[elfenben]], [[guld]] og samlet ca. 840 slaver og satte kurs mod de portugisiske øer [[São Tomé og Príncipe]] i [[Guineabugten]] for køb af forsyninger, hvor skibene mødtes, men anløb blev opgivet grundet modvind og man sejlede i stedet mod øst til Kap Lopez på det afrikanske fastland ([[Gabon]]), hvorfra man 12. december samlet fortsatte vestpå over [[Atlanterhavet]]. | |
− | + | Over [[Atlanterhavet]] fulgtes skibene, men i starten af februar 1710 havde man ikke som planlagt fundet [[Barbados]] og først i løbet af maj 1710 fik man landkending ved en ubeboet ø og fik prajet en fisker, som viste sig at være fra [[Jamaica]], hvorefter man erkendte at være i bunden af det [[Caribiske Hav]]. | |
+ | Omkring 135 slaver fra de 2 skibe var undervejs døde og man besluttede at fortsætte til [[Portobelo]] i [[Panama]], men i stedet havnede man i [[Cahuita]] i det sydlige [[Costa Rica]] tæt ved grænsen til [[Panama]], dengang kaldet Punta Carette (i den spanske koloni [[Nicaragua]]), hvor der ikke var store chancer for at nå ud det [[Caribiske Hav]] foreløbig. | ||
− | + | Besætningen på Fridericus Quartus gik derfor i panik, hvor bl.a. tredjestyrmanden [[Peter Wessel Tordenskiold|Peter Wessel]] gjorde [[mytteri]] mod kaptajn Diderik P. Pfeiff og forlangte deres hyre udbetalt og deres kontrakter opsagt. | |
+ | Under tumult og slagsmål blev skibets pengekiste brudt op og tømt, hvorefter kaptajnen opgav og efter krav fra mandskabet slap slaverne løs på land og skibet sattes i brand. | ||
− | + | Tilsvarende krav stilledes til kaptajn Anders Pedersen Wærøe på Christianus Quintus, med resultat at slaverne frigaves, pengekisten tømtes og ankertovet kappedes. Mandskabet forlod derefter det herreløse skib, som drev på grund og blev slået til vrag i brændingen. | |
− | |||
− | + | Efter frigivelsen af de omkring 600 overlevende slaver begav de 2 mandskaber sig til [[Portobelo]] i [[Panama]], hvorfra de ad kringlede søveje slap til [[Jamaica]] og hjem til Danmark. | |
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | Efter frigivelsen af de omkring 600 overlevende slaver begav de 2 mandskaber | ||
Dog indledte de spanske kolonimyndigheder en retssag mod de 2 kaptajner Ditlev Pheiff og Anders Pedersen Wærøe, for forsøg på ulovligt at sælge slaver på spansk territorium og man var meget interesseret i pengekisternes indhold, men sagen kompliceredes af, at skriveren Anders Bager på Christianus Quintus var bortløben med sit skibs dokumenter og trak ud i flere år. | Dog indledte de spanske kolonimyndigheder en retssag mod de 2 kaptajner Ditlev Pheiff og Anders Pedersen Wærøe, for forsøg på ulovligt at sælge slaver på spansk territorium og man var meget interesseret i pengekisternes indhold, men sagen kompliceredes af, at skriveren Anders Bager på Christianus Quintus var bortløben med sit skibs dokumenter og trak ud i flere år. | ||
Sidenhen er slaverne fra [[Yoruba]]-folket og deres efterkommere spredt rundt i Mellemamerika, hvilket der er forsket i. | Sidenhen er slaverne fra [[Yoruba]]-folket og deres efterkommere spredt rundt i Mellemamerika, hvilket der er forsket i. | ||
Fra [[Cahuita]] i det sydlige [[Costa Rica]] arrangeres i dag snorkeldykning på de 2 skibsvrag. | Fra [[Cahuita]] i det sydlige [[Costa Rica]] arrangeres i dag snorkeldykning på de 2 skibsvrag. | ||
− | + | [http://williestourscostarica.com/tours/archeological-trail-snorkeling-at-1710-shipwreck-site-1910-1940-oil-drill-hike-and-beach-town-cahuita] | |
− | + | * [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1948Forlisetvednicaragua69-98.pdf Forliset ved Nicaragua 1710], af Georg Nørregaard | |
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | * [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1948Forlisetvednicaragua69-98.pdf Forliset ved Nicaragua 1710], af | ||
− | |||
* [http://www.lib.utexas.edu/etd/d/2005/lohsed35480/lohsed35480.pdf Africans and their descendants in colonial Costa Rica 1600-1750], af Kent Russel Lohse (2005). [http://archive.org/stream/AfricansAndTheirDescendantsInColonialCostaRica1600-1750/LohseDiss#page/n1/mode/2up] | * [http://www.lib.utexas.edu/etd/d/2005/lohsed35480/lohsed35480.pdf Africans and their descendants in colonial Costa Rica 1600-1750], af Kent Russel Lohse (2005). [http://archive.org/stream/AfricansAndTheirDescendantsInColonialCostaRica1600-1750/LohseDiss#page/n1/mode/2up] | ||
* [http://books.google.dk/books?id=Uk1Tbdsq99gC&pg=PA130 Africans in af colony of creoles: The Yoruba in colonial Costa Rica] - The Yoruba Diaspora in the Atlantic World, af T. Falola og M. Childs (2005). ISBN 9780253003010 | * [http://books.google.dk/books?id=Uk1Tbdsq99gC&pg=PA130 Africans in af colony of creoles: The Yoruba in colonial Costa Rica] - The Yoruba Diaspora in the Atlantic World, af T. Falola og M. Childs (2005). ISBN 9780253003010 | ||
* [http://books.google.dk/books?id=LE1HAwAAQBAJ&pg=PT121 Slaverne dansede og holdt sig lystige: En fortælling om den danske slavehandel], af Kåre Lauring (2014). ISBN 9788702157611 | * [http://books.google.dk/books?id=LE1HAwAAQBAJ&pg=PT121 Slaverne dansede og holdt sig lystige: En fortælling om den danske slavehandel], af Kåre Lauring (2014). ISBN 9788702157611 | ||
− | * | + | * [http://books.google.dk/books?id=RJiUDQAAQBAJ&pg=PT69 Slavernes skibe], af [[Thorkild Hansen]] (2016). ISBN 9788702197945 |
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
<noinclude> | <noinclude> | ||
− | + | [[kategori:Søfartsulykke| 1710]] | |
− | + | [[kategori:Costa Rica]] | |
− | [[kategori: | + | [[kategori:Fregat]] |
− | + | [[kategori:Slaveskib]] | |
− | |||
− | |||
− | |||
− | [[ | ||
− | |||
− | [[ | ||
− | [[ | ||
− | |||
− | |||
</noinclude> | </noinclude> |