Kalvslund 1728 Laurids Nielsen forlig

Version fra 26. dec 2013, 14:52 af 87.104.131.201 (diskussion) 87.104.131.201 (diskussion)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
19. nov. 1728.

For retten fremkom Niels Hansen i Kalvslund og Niels Tomsen i Tobøl som slægt og næstpårørende til Laurids Nielsen i Kalvslund og eftermålsmænd, i fald den forslagne sengeliggende Laurids Nielsen skulle ved døden afgå, og for det første producerede en skriftlig citation af 8. nov. hvilken de begærede læst påskrevet og i protokollen indført.

Dernæst bemeldte eftermålsmænd og nærmeste slægt gav toldasitoren sr. Hans Lauridsen Holst ved Folding Bro fuldmagtcitantindens og hendes næsten død liggende mands vegne denne sag at påtale og udføre, hvilket de ved håndtag her for retten fuldbyrdede, men endog lovede at holde ham skadesløs for sin møje og at fornøje rettens administratorer.

Holst producerede sin klagelied (?), som blev læst og påskrevet i Laurids Pedersens og Jens Jensens påhør.

Laurids Pedersen fremstod for retten og gav til kende, at det sig ikke som den oplæste klage melder, forholdt, men Laurids Nielsen skal komme (?) løbet efter beklagede, og førend han vidste af, slaget ham over hovedet med en vognkæp og da beklagede vendte sig om, slog han igen efter ham, hvilket slag han optog med armen, som han bødte for med, og kan sig ej erindre, det han klageren har slået eller haft nogen udstand med ham videre, end det samme.

Jens Jensen androg på klagen, at han med Laurids Pedersen i Kalvslund havde vognfællig til og fra Hjortlund Præstegård samme tid, nægtede aldeles, at han ganske intet har slået Laurids Nielsen, men hjulpet ham til rette, da Laurids Pedersen var hos ham og han var faldet af vognen, og der Laurids Nielsen var kommen i hans vogn igen, gik begge beklagede til deres vogn igen, og Jens Jensen satte sig i vognen, men Laurids Pedersen blev stående ved vognen. Imidlertid kom Laurids Nielsen gående med en vognkæp i hånden og slog Laurids Pedersen over hovedet med.

Eftersom ingen fuldkommen svar på klagen kunne haves, så blev beklagede pålagt af retten til 10. dec. dermed skriftlig at indkomme, til hvilken tid sagen er opsat.

[redigér]

10. dec. 1728.

For retten fremkom mandatarius monsieur Holst på Laurids Nielsens vegne i Kalvslund og bad retten ville påråbe Jens Jensen i Kalvslund og Laurids Pedersen i Kalvslund for at omhøre den i dag 3 uger mellem dem og klagerens principal og husbond sr. Mads TermensenNielsbygård gjorte forlig vedrørende de såremål, som de Laurids Nielsen uskyldig havde tilføjet, om de samme ville vedstå og efterkomme, til hvilken ende samme forlig i begge beklagedes nærværelse og påhør i retten blev oplæst med begæring den og til protokollen måtte blive anført som skete, såvel og dens svar og pligt ligeledes måtte anføres.

Derpå erklærede Laurids Pedersen sig her for retten, at han oplæste forlig i alle måder vedstod og ærbød sin kontingent efter forligets indhold straks at deponere.

Jens Jensen ville ikke vedstå forliget og nægtede at have slået Laurids Nielsen. Da som mandatarius måtte fornemme at forliget ikke generaliter bliver i dag fornøjet og betalt, så måtte han bede retten ville efter loven give sin resolution, hvad hellere sandemænd i sagen skulle blive tilfunden, der udi at kende og dømme.

Såsom der udi ikke kunne i modtages den ene parts tilbydelse, men måtte lade det mindre et lovligen forfølger, helst som de begge har været gerningsmænd udi den forøvede voldelige medfart, til hvilken ende man først herredsfogedens resolution ville afvente, alt til sagens nærmere lovlige drift.

Laurids Pedersen erbød endnu de ham efter forligets formelding tilkomne omkostningspenge at betale straks, førend han fra retten afviger, i fald de, som han dog formoder han bliver i modtagen, på det han for videre ulejlighed kan blive befriet. Mandatarius reserverede sig til sit forrige og ville rettens kendelse afvente.

Herredsfogeden erklærede sig på før indførte, at efterdi beklagede og med utaten Jens Jensen den i dag 3 uger indgangne forlig ikke vil vedstå, men samme i dag for retten fragået, hvorover klager og citant agter sagen imod begge beklagede at prosekvere så i følge af justitsforordningen anvises klager hermed af retten sagen for amtmanden at andrage, om samme enten der måtte blive afhandlet, eller og til retten igen remitteret. Mandatarius begærede beskrevet til forevisning, hvad i sagen passeret er, hvilket retten tillod.

[redigér]

Herredsfoged Peter Warming i Københoved gør hermed vitterlig, at Laurids Nielsens hustru Elsa Lauridskone i Kalvslund for mig klagelig har andraget, hvorledes hun skal være beføjet at lade Laurids Pedersen og Jens Jensen i Kalvslund indstævne til Kalvslund Herredsting formedelst de hendes mand næst afvigte 5. nov. imod aften, da han tillige med dem kørte fra Hjortlund Præstegård hvor de havde leveret deres tiendekorn, på vejen voldelig skal have overfaldet og skammeligen slagen, at der skal være frygt for hans liv.

Thi på rettens vegne, så og fra Elsa Lauridskones begæring citeres og stævnes Jens Jensen og Laurids Pedersen af Kalvslund, at møde for mig i retten fredag den 19. nov. om formiddagen kl. 10 slet, citantindes cum curatores klage at anhøre, tilsvare og efter sagens lovlige omgang dom forvente.

Københoved 8. nov. 1728. P. J. Warming

Denne stævning har vi underskrevne lovlig for indbemeldte forkyndt 12. nov. næst afvigte, så sandt hjælpe os gud.

Peder Terkelsen i Kalvslund Jacob Hansen i Kalvslund

Læst i retten 19. nov. udi Jens Jensens og Laurids Pedersens nærværelse og påhør.

[redigér]

Som jeg Jens Jensen skrædder og jeg Laurids Pedersen skrædder i Kalvslund har udi hastig ubesindighed 5. nov. sidst afvigt tilføjet og påbyrdet Laurids Nielsen i Kalvslund nogle såremål blå og blodig slag, da han kørte fra Hjortlund Præstegård på vejen til sit hjem, hvorfor vi og er blevet til i dag i retten at møde stævnet, og vi da formedelst fornemme venners forbøn og imellem læggelse er blevet med Laurids Nielsens husbond sr. Mads Termensen til Nielsbygård således forenede:

  1. Betaler vi for Laurids Nielsens smerte og pine, samt forsømmelse i sin svaghed med omkostninger til dato 4 rd.
  2. Betaler vi badskærløn, i alt fornøjelig
  3. Dersom patienten Laurids Nielsen (som gud nådelig forbyde) skulle af bemeldte slag og såremål inden ar og samling ved døden afgå, da vi som skyldnere og gerningsmænd derfor at lide

I lige måde betaler vi og til rettens gebyr til dato for alt 3½ rd., som tillige med de anførte 4 rd. skal betales til 10. dec., førend retten sættes og det udisputerlig, og skal jeg Laurids Pedersen af al denne udgift betale 4 rd. mere end Jens Jensen.

Vi forpligter os hermed aldrig enten i ord eller gerning noget ondt at øve eller begå imod Laurids Nielsen og skulle denne vores udlovede forpligt ikke til rette tid, imod al forhåbning blive holdt og efterkommet, da sagen imod os at have og nyde sin lovlige fremgang efter indgivne klagelied (?)

Hjortvad 10. nov. 1728. Læst i retten 10. dec.

[redigér]

Efter herredsfogedens remissorum fremkom beklagede Jens Jensen og Laurids Pedersen for retten og tilstod at ville forblive ved forliget og enhver deraf til omkostning betale 11 m. 4 sk., undtagen badskærløn, som Laurids Pedersen alene har på sig taget på første anfordring at fornøje og betale.

Derpå deponerede Laurids Pedersen sit beløb 11 m. 4 sk. straks i retten.

Og Jens Jensen fremstillede til kautionist for sig til i dag 8 dage her i retten at betale sin anpart 11 m. 4 sk. sognefoged Knud Ankersen i Villebøl, der undergiver sig eksekutions og videre straf som selvskyldner, i fald betalingen ej da rigtig skal vorde erlagt.

Mandatarius begærede på sin hr. principals vegne tingsvidne som tillodes.