Redigerer Med lov skal land bygges

<P><div style="font-size: 333%; line-height: 90%; float: left; font-family: serif">M</div>ed [[lov]] skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme [[ret]], da behøvede man ikke nogen [[lov]]. Men ingen [[lov]] er [[jævngod]] at følge som [[sandhed]]en, men hvor man er i [[tvivl]] om, hvad der er [[sandhed]], der skal [[loven]] vise [[sandhed]]en. Var der ikke [[lov]] i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal [[lov]]en gøres efter alles [[tarv]], at [[retsindig]]e og [[fredsommelig]]e og [[sagesløs]]e kan nyde deres [[fred]], og [[uretfærdig]]e og onde kan [[rædde]]s for det, der er skrevet i [[loven]], og derfor ikke tør [[fuldbyrde]] den [[ondskab]], som de har i sinde. Det er også [[rigtig]]t, dersom nogen ikke af [[frygt]] for [[gud]] og [[kærlighed]] til [[ret]]ten kan lokkes til det gode, at [[frygt]]en for [[øvrighed]]en og landets [[straffelov]] da kan hindre dem i at gøre ilde og [[straf]]fe dem, hvis de gør det.
</P>

[[Loven]] skal være [[ærlig]] og [[retfærdig]], [[tålelig]], efter landets [[sædvane]], passende og [[nyttig]] og [[tydelig]], så at alle kan vide og forstå, hvad [[loven]] siger. [[Loven]] skal ikke gøres eller skrives til nogen [[mands]] [[særlige]] fordel, men efter alle deres [[tarv]], som bor i landet. Heller ikke skal nogen [[mand]] [[dømme]] mod den [[lov]], som [[konge]]n giver, og landet vedtager, men efter den [[lov]] skal landet [[dømme]]s og styres. Den [[lov]], som [[konge]]n giver, og landet [[vedtager]], den kan han heller ikke ændre eller [[ophæve]] uden landets [[vilje]], medmindre han åbenbart handler mod [[gud]].

Det er [[konge]]ns og landets [[høvding]]ers [[embede]] at overvåge [[dom]]me og gøre [[ret]] og [[frelse]] dem, der tvinges med [[vold]], såsom [[enke]]r og [[værgeløs]]e, børn, [[pilgrim]]me og udlændinge og [[fattig]]e - dem overgår der tiest [[vold]] - og ikke lade slette [[menneske]]r, der ikke vil forbedre sig, leve i sit land. Thi idet han [[straf]]fer og [[dræbe]]r [[ugerning]]smænd, da er han [[gud]]s tjener og landets vogter. Thi ligesom den [[hellig]]e [[kirke]] styres af [[pave]] og [[biskop]], således skal hvert land styres og [[værge]]s af [[konge]]n eller hans [[embedsmænd]]. Derfor er også alle, der bor i hans land, [[skyldig]]e at være ham [[hørig]]e og [[lydig]]e og [[underdanig]]e, og til gengæld er han [[skyldig]] at give dem alle [[fred]]. Det skal alle [[verdslig]]e [[høvding]]er også vide, at med den [[magt]], [[gud]] gav dem i hænde i denne verden, overdrog han dem også at [[værge]] sin [[hellig]]e [[kirke]] mod alle [[krav]]. Men bliver de [[glemsom]]me eller [[partisk]]e og ikke [[værge]]r, som [[ret]] er, da skal de på [[dommen]]s [[dag]] stå til [[ansvar]], hvis [[kirken]]s [[frihed]] og landets [[fred]] mindskes ved deres [[skyld]] i deres [[tid]].

[[Vide]] skal alle, der ser denne [[bog]], at [[kong]] [[Valdemar Sejr|Valdemar]], den anden søn af [[Valdemar den Store|Valdemar]], der var [[Knud Lavard|sankt Knud]]s søn, da han havde været [[konge]] i ni og tredive [[vintre]], og der var gået tusind og to hundrede og fyrretyve [[vintre]], efter at [[vorherre]] var født, i den næstfølgende marts [[måned]] lod skrive denne [[bog]] og gav denne [[lov]], som her står skrevet på [[dansk]], i [[Vordingborg]] med [[samtykke]] af sine sønner, der var til stede, [[kong]] [[Erik Plovpenning|Erik]], [[hertug]] [[Abel af Danmark|Abel]] og [[junker]] [[Christoffer 1.|Christoffer]] og [[Uffe Thrugotsen|Uffe]], der da var [[ærkebiskop]] i [[Lund]], og [[biskop]] Niels i [[Roskilde]], [[biskop]] Iver i [[Fyn]], [[biskop]] [[Peder Ugetsen|Peder]] i [[Århus]], [[biskop]] [[Biskop Gunner i Ribe|Gunner]] i [[Ribe]], [[biskop]] [[Biskop Gunner i Viborg|Gunner]] i [[Viborg]], [[biskop]] Jens i [[Vendsyssel]] og [[biskop]] Jens i [[Hedeby]] og desuden med [[samtykke]] af alle de bedste [[mænd]], der er i hans [[rige]].<noinclude>
{{JLdoku||Prolog til kong Valdemars lov fra 1241|4|2|3|2|1}}
[[Kategori:Forord]]
</noinclude>