Ringkøbing-Lemvig 1860 strandinger

Version fra 14. feb 2018, 23:03 af HPK (diskussion | bidrag) HPK (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Som man formodede, er talrige skibe forulykkede i stormen fra den 3die til den 6te. Fra mange steder i landet indberettes om betydelige strandinger. Her meddeles følgende i Ringkjøbing og Lemvig Tolddistrikt:

I natten til den 4de dennes indstrandede udfor Klegod barkskibet Laurina, kapt. David Thomson, fra London bestemt, til Kronstad med 1154 stk. jernbaneskinner. Mandskabet, 9 mand, er bjerget, men skibet er sønderslået; dog forventer ladningen for en del at kunne bjerges.

Den 4de, udfor Husby Klit, briggen George & Maria, Kapt. Taylor af Blyth, kommende fra Kronstadt bestemt til London med 150 tons hamp. Mandskabet, 9 mand, er reddet, hvoraf de 4 ved raketapparatet. Skibet er vrag, men ladningen forventes bjerget, til dels i beskadiget tilstand.

Den 6te ds. ligeledes udfor Husby, barkskibet Clara, kapt. M.I. Jessen fra Danzig, bestemt til London med pommerske bjælker. Skibet, der står på den yderste revle, er vrag. Mandskabet, 10 mand, blev, efter at en raket var udskudt, som nåede over skibet, med megen vanskelighed optaget i redningsbåden.

Den 5te ds. om morgenen indstrandede 5 mile fra Ringk. det hollandske galiotskib Gesninni, kapt. Remmele Rokers Lytkien af Veendam, ladet med circa 1700 tønder hvede, bestemt fra Danzig til Leith. Besætningen, 6 mand, bjerget. Skibet total vrag og ladningen gået tabt.

Den 6te er på Åberg forstrand udfor Houvig inddrevet tvende skibe uden levende folks medfølge, det ene ladet med fyrreplanker og det andet med fyrrebjælker. Skibene sønderslobges kort efter strandingen og uden at det forinden var muligt at opdage deres hjemstavn. Det meste af skibenes ladning antages alt at være bjerget.

Den 3die indstrandede i Ferring Sogn, Lemvig Tolddistrikt, skonnerten Albrecht Thaer, kommende fra Antwerpen og bestemt til Riga med ballast og 492 fust. patentsmørelse. Skibet er vrag, men mandskabet reddet.

Samme dag og sammesteds strandede endvidere jagtgaleasen Margaretha, bestemt fra Rostock til London med 1200 tdr. hvede. Mandskabet reddet, men skibet er vrag.

Den 4de ds. indstrandede i Fjaltring Sogn kufskibet Hellegando, kapt. Siegel af Schiedam, på rejsen fra Kønigsberg til Hull med 93 tons oliekager. Besætningen, kapt. og 3 mand, er reddet.

Kort efter sidstnævnte kufs stranding grundstødte en brig 3/4 mil længere sønder på. Umiddelbart forinden første raket var bleven affyret, omtrent en halv time efter at skibet stod fast, gik den agterste mast overbord næsten med hele besætningen, og 10 minutter efter var skibet aldeles søndersplittet og stumperne af vraget skyllede op på kysten. Intet menneske af hele besætningen er reddet.

Efter førnævnte kaptajn Siegels forklaring var det en engelsk brig, på hvis agterspejl han vil have læst navnet Boolle, hvilket efter hans opfattelse var navnet på skibets hjemsted.

Ved Harboøre er indstrandet briggen Wilhelmine, kapt. Schultz, ballast fra Memel. Besætningen, 10 mand, blev reddet ved raketapparatet.

Et større engelsk dampskib, ladet med bomuld og medhavende en del passagerer er ligesom førnævnte brig indstrandet i Christen Mærsks len. Mandskabet og passagererne hang i skibets vanter, hvis skrog ganske står under vand. Liget af et barn er inddrevet. I en mils længde driver bomuldsballer op.

Efter forbjerger Thomas Houmøllers opgivende er alt mandskabet fra 3 strandede skibe i Anders Kruses og Christen Pedersen Knoppers len bjerget ved raketten.

Senere hen på dagen indstrandede i Christen Langers strandlen en ny, sværtladet kufskonnert. Mandskabet forventes bjerget ved raketapparatet.

Den 7. ds. er liget af en dreng på circa 12 år drevet i land ved Houvig, man mener fra barkskibet Clara, hvor det rimeligvis har ligget i lasten til skibet søndersloges. Barnets klæder var uden mærke.

På hele kysten langs havet er opdrevet vrag og navnlig bjælker og planker. Man mindes ingensinde at have set så mange strandinger i så kort tid.

Et større skib, der lå udfor Søndervig udholdt i 3 dage og nætter den forfærdelige storm, og gik den 7. dennes formiddag, tilsyneladende ubeskadiget sydefter. (Ringk. Av.)

Om det ovennævnte engelske dampskibs stranding, meddeler Thisted Amtstidende følgende: På den søndre side af Aggerkanal, i nærheden af Langer på Røn, gik nemlig under stormen d. 3. og 4. et stort dampskib til ankers, men kort efter det gik under, og alle passagererne, som det formodes ca. 100, druknede. Ved beretningens afgang sås endnu i masterne folk, som det ej heller var muligt at redde, og en mængde lig af voksne og børn var opskyllede på stranden. Skibets navn, bestemmelsessted etc. vides endnu ikke.

Varde d. 8. huggertgaleasen Christian af Rostock, kommende fra Riga, bestemt til Antwerpen med trælæst, er sprungen læk i Nordsøen, hvorefter kaptajnen, E. Brydigam, da fartøjet var fuldt af vand, så sig nødsaget til i forening med mandskabet at forlade skibet i en afstand af omtrent 14 mil fra land. Besætningen, 7 mand, foruden kokken, som i lørdags ved en styrtsø var gået overbord og druknet, gik samme dags eft. kl. 3 i storbåden og landede i går morges kl. 5 ved Sønderho på Fanø. Forinden mandskabet forlod fartøjet blev stormasten kappet, hvorhos tilføjes, at galeasen var af en drægtighed af 90 rostokker læster. (Varde Av.)

Noter

Afskrift af avisartikler i Ribe Stifts-Tidende: torsdag d. 11. okt. 1860