Mit familietræ

Sønderjyllands Historie, side 338-339.Johannes Kloppenborg fik en Gaard i Harreby, Hygum Sogn. Han var en Mand med Kæmpekræfter og heftig af Sind, men alvorlig greben af Vækkelsen. Han holdt i udstrakt Grad Andagt - ogsaa med et lille Element paa tysk, Faderen var kommen fra Ditmarsken. Han holdt Møder sammen med Peter Larsen Skræppenborg; men da denne blev Grundtvigianer, Kaldte Kloppenborg ham en Vendekaabe; især stødte de sammen, fordi Peter Larsen betragtede Dans, Leg og Kortspil som ligegyldige Ting, man abs olut ikke skulle fordømme. Men da Kioppenborg laa i en Sygdom, som man - dog fejlagtig - troede var dødelig, ilede Peter Larsen til ham, og nu disputerede de ikke, men mødtes i talen om det evige Liv. Thade Petersen. Jacob Kloppenborg (Sønderjydske Aarbøger, s 108-146). Side 112-113, om Slægtens Kristelige Forhold:Den yngste af Tingskriverens Sønner, Johannes, der fik den ene af Gaardene i Harreby, var den af dem, der tog mest i Arv af det inderlige Kristenliv, der levedes i Barndomshjemmet i Gramby. Det vides han blev forberedt til Konfirmationen og konfirmeret af den ivrige og fromme Pastor Salling i Vonsild. Om Livet i Hjemmet i Harreby, skal kun lige nævnes, at hver Dag maatte Børnene ved Middagsbordet fremsige hver et Salmevers, og om Søndagen samledes tit en vid Kreds af Venner i Hjemmet til fælles Opbyggelse. Men over Arbejdet i dette Hjem var der en saadan Fart, at Manden, naar han pløjede, kørte to Spænd Heste træt to gange om Dagen. Alligevel fik han god Tid til at besøge syge og tale med dem eller læse for dem. Disse Besøg gjorde han altid til Fods, selv om de var over 2-3 Mils Vej. Undertiden tog han trods sin store Arbejdsiver og -dygtighed to til tre Dage til en saadan Tur omkring til syge Venner og "ved sildig Sengetid er hans Lygte utallige Gange set skride hjemad" fra et Sygebesøg hos Venner enten i Nær, heden eller langt borte. Se Mads Jensen: (Højskolebladet 1885) der fortæller at Johannes kom gaaende til Mejlby for at besøge hans Fader, da han var syg. Side 114, om Slægtens Danskhed:Johannes skrev i et brev 1869: "Vi ønsker hver Dag, at vor kiære Herre snart vil befri os fra det preussiske Aag, som trykker os" og han glædede sig over enhver Præst og Lærer der kunne aflægge Ed med uskadt Samvittighed "for i dem havde vi da alle tider nogle som vi kunne tale fortrolig med". Side 114, om Kristelig Vækkelse:Trods det pietistiske Syn laa der ikke til daglig nogen tung Alvor over Hjemmet i Harreby. Faderen, Johannes, var af Naturen livlig og munter og lod det ikke sjælden komme til Orde. Uden det havde han vel heller ikke haft det hidsige Sind o g den rastløse Energi.