Mit familietræ

Vor kære Fader og Bedstefader Peder Jensen, døde den 29 Dcbr. efter et kort men strængt Sygeleje i en Alder af lidt over 82 Aar. Bobøl pr. Holsted den 1. Januar 1906. Johannes Jensen, Hustru og Børn. Jordfæstelsen finder Sted Lørdag d. 6.Jan Kl. 10 fra hans gamle Hjem i Hygum.

Peder Jensens Jordefærd beskrevet i Heimdal, 9/1 1906 Jordefærd. Der skrives til os: I Fredags jordfæstedes paa Hygum Kirkegaard forhenværende Gaardejer i Hygum Peder Jensen fulgt til Graven af en betydelig Skare fra den nærmeste omegn. Peder Jensen var født i Harreby den 4. Oktober 1824 og varaltsaa naaet ud over de fire Snese. Han var en af de trofaste, støtte, viljestærke Personligheder, der altid fyldte sin Plads, og hvis Bortgang altid føles som et Tab for den Kreds, hvor de har haft deres Virke. Han havde fra smaa tarveligeKaar arbejdet sig frem til betydelig Velstand, der særlig skyldtes hans personlige Dygtighed og stærke Vilje til at arbejde sig frem, selv gennem vanskelige Forhold. En betydelig Støtte havde han i sin forud afdøde Hustru, en Datter afJohannes Kloppenborg i Harreby. I hele Treaarskrigen var han Avlskarl hos Broderen til sin senere Svigerfader, Hans Diderik Kloppenborg. Bejstrupgaard, hvis store Gaard han i Krigens tid styrede med ualmindelig dygtighed. Da han blev gift, købtehan en lille Gaard i Villebøl i Kalvslund Sogn. der ved Fredsslutninger tilfaldt Kongeriget; han kunne derfor ikke, da han knap efter krigen flyttede til Harreby. trods Wienerfredens § 19 faa sin lndfødsret anerkendt, rnen blev stadig betragtetaf Myndighederne som dansk Undersaat. Senere købte han en større Gaard i Hygum, der ved Arv var tilfalden hans svoger N. M. Petersen i Harreby, og her i Hygum er hans senere Manddomsgerning udført. Peder Jensen var en varmhjertet dansk Mand ogen alvorligt troende Mand; som dansk Mand holdt han sig saa Stille som de herværende Forhold paabød, som den alvorligt troende Mand, han var, havde han funden sin Plads i Frimenigheden i Rødding, hvor han maatte regnes som en af Menighedensaller betydeligste Mænd. Af Tillidshverv havde han haft dem, som hans borgerlige Stilling tillod, han var saaledes mange Aar i Styrelsen for Sparekassen for Frøs og Kalvslund Herreder og var her et meget skattet medlem. Her var han en megethjælpsom Mand, og hvor han var villig til at støtte med rund Haand. hvor der trængtes til Hjælp. Der vil være mange, der vil føle Savnet af hans Bortgang, især blandt Smaakaarsfolk. Hans Minde skal være hædret iblandt os! J. r.