Kalvslund-familier

Herredet henhørte under Haderslev Amt i Hertugdømmet Slesvig og fungerede sammen med Frøs Herred med fælles herredsfoged.

Indtil Riberhus Birks oprettelse sommeren 1735 henregnedes hele Kalvslund Sogn til Kalvslund Herred uanset skatteforhold, hvorefter der skelnedes mellem de 2 områder.

Herredet beskæredes pr. 1. november 1864 og nedlagdes pr. 1. april 1867, hvor de resterende områder lagdes under Ribe Herred.

Oprettet sommeren 1735 til de hidtil Riberhus Ladegårds tjenere under slesvigsk jurisdiktion i Frøs, Gram, Hviding og Kalvslund herreder, som svarede kontribution til Ribe Amtstue, samt byerne Tved og Tange.

Nærmere betegnet enklaver fra Farup, Hjortlund, Kalvslund, Lintrup og Vilslev sogne i Kalvslund Herred, Fole, Hygum, Rødding, Skodborg og Vamdrup sogne i Frøs Herred, Ødis sogn i Gram Herred, samt Arrild, Brøns, Hviding, Højrup, Rejsby, Roager, Vester Vedsted, Vodder og Vor Frue (=Ribe Domkirkes Landsogn) sogne i Hviding Herred.

Birkedommer-embedet var vistnok fra starten forenet med borgmester- og byskriver-embedet i Ribe Købstad og forenedes desuden i 1791 med birkedommer-embedet i Hunderup Birk.

Nedlagt maj 1859 og videreført som Ribe Herred.

Ved kgl. resolution af 6. maj og bekendtgørelse af 24. maj 1859 adskiltes Ribe Købstad og Riberhus Birk, og birket udvidedes med sognene: Darum, Hunderup, Jernved fra Gørding-Malt Herreder, og benævntes herefter Ribe Herred.

Efter freden 30. oktober med virkning fra 1. november 1864 blev følgende sogne af Ribe Herred afstået: Sønder Hygum, Skodborg, Rødding, Lintrup, Hviding, Arrild, Rejsby, Brøns, Roager, Højrup og Vodder sogne.

Ved lov af 16. februar 1866 indlemmedes de ikke-afståede, hidtil slesvigske dele af følgende sogne fra 1. april 1867: Fra Kalvslund Herred: Kalvslund, Hjortlund, Farup og Vilslev sogne. Fra Frøs Herred: Sønder Hygum Sogn. Fra Hviding Herred: Seem, Vester Vedsted og Ribe Domkirkes Landsogn.

Ved bekendtgørelse af 5. september 1898 indlemmedes Bramminge Sogn fra Gørding Herred. 

Herredsfogeden kaldtes fra 1. oktober 1919 i stedet dommer for Ribe Retskreds.

Den 1. april 1928 genforenedes Hjortvad, Ravning og Bavngård med resten af Kalvslund kirkesogn.

Retskredsen udvidedes 1954 med Brøns, Hviding, Rejsby, Roager og Spandet sogne fra Hviding Herred.

Oprettet 1867 ved sammenslutning af Provinsen Slesvig under Preussen og Provinsen Holsten under Østrig, som hver især var oprettet ved freden 30. okt. 1864.

Inddelt i Amtskreis, Amtsbezirk og Gemeinde.

For eksempel hørte Ravning under Hjortwatt Gemeinde (=kommune), Amtsbezirk Hügum, Kreis Hadersleben.

Da sogne ofte er sammenfaldende med enten en Gemeinde eller Amtsbezirk tilknyttes kirkelige handlinger til (kommunen og) sognet, direkte henhørende under kredsen (=amtet).

Provinsen Slesvig-Holsten beskåredes efter folkesfstemningerne i 1920, hvorefter Sønderjylland lagdes under Danmark.

Vielser og dåb bør relateres til Kalvslund Kirke, før 1. november 1864 under Kalvslund Sogn i Kalvslund Herred og derefter under Ribe Herred. Det samme med kirkegården.

Den under Hygum sogn pr. 1. juli 1875 henlagte del Hjortvad, lagdes pr. 1. april 1928 tilbage under Kalvslund sogn.

Efter 1970 angives kommunen i stedet for herredet.