Østerby Hovedgård

(Omdirigeret fra Østerbygård)
Skift til: navigering, søgning

Østerbygård, Østerbygårdsvej 5, Vamdrup sogn.

Hans den Ældre (1521-1580)[redigér]

Søn af Frederik 1. og Sophie af Pommern.

Blev 1533 hertug af Slesvig-Holsten sammen med sine 3 brødre og blev ved arvedelingen 1544 ene-hertug af bl.a. Sønderjylland. Påbegyndte 1557 byggeriet af Hansborg i Haderslev.

Ugift.

1569 Peter Godskesen Rantzau (1535-1602)[redigér]

Søn af Godske Rantzau (1501-1564) og Margrethe von Buchwaldt, Nienhof og Vamdrupgård. [1] [2]

Gift 1569 med Catharina van Damme (1547-1577), der havde været forlovet med broderen Daniel Rantzau, feltherren under Den Nordiske Syvårskrig, der faldt 1569 under belejringen af Varberghus i Halland, og som havde haft Ahrensburg og Trøjborg. Som enkemand gift 1579 med Margrethe Rantzau (-1629).

Arvede vistnok 1564 Vamdrupgård efter faderen, men mageskiftede den 1570 bort til kongen, mod at få Trøjborg i forlening. Derved kom Østerbygård til at høre under Trøjborg Len. Blev 1571 amtmand i Flensborg.

Opførte 1580-1586 Trøjborg og omkring 1590-1596 Ahrensburg som 4-fløjede renæssanceslotte.

Begravet i Ahrensburg slotskirke, Stormarn ved Hamborg.

1602 Godske Tønniesen Rantzau (-1616)[redigér]

Søn af Peter Godskesen Rantzaus bror Tønnies Rantzau (1533-1594) og Helvig Sested. Gift med Anna Blome (1572-1650). 8 børn. [3]

Havde Trøjborg og Westensee ved Kiel.

1616 Daniel Rantzau (1598-1658)[redigér]

Gift 1635 med Mette Sested. [4]

Rantzau-familien i flere generationer[redigér]

Østerbygård benyttedes som jagthus for Rantzauerne på Trøjborg. Beskedne rester af jagthuset ses endnu i haven.

1760 Christian Frederik Moltke (1736-1771)[redigér]

1771 Ida Hedevig Moltke, f. von Buchwald (1744-1816)[redigér]

Christian Frederik Moltkes enke, gift 1772 med Carl Adolph von Plessen.

1772 Frederik Vilhelm Hansen (1740-1793)[redigér]

Inspektøren på Trøjborg og senere kancelliråd købte 1772 Østerbygård med 14 td. hartkorn og 69 td. hartkorn bøndergods for 12.000 rd.

Købte året efter desuden Vamdrupgård med 11 td. hartkorn og 77 td. hartkorn bøndergods for 17.000 rd. af samme Ida Hedevig von Plessen, som året inden havde købt den fra kronen, under hvilken godset længe havde været udlagt til rytteriet.

Udskiftede fra 1775 Øster Vamdrup og lod 37 af godsets bønder i 1785 købe sig til selveje, med forbehold for visse herligheder. Kancelliråd.

1793 Helene Marie Hansen, f. Petersen (1747-)[redigér]

Enken.

1797 Ernst Christoph Friederich von Düring (1738-1809)[redigér]

Søn af landdrost Christoph Otto von Düring i Ahlden ved Hannover. [5] [6]

Købesum 32.573 rd. Udparcellerede Vamdrupgård og byggede 1801 ved Østerbygård en mølle.

Var generalmajor og kammerherre. Drev stort brændevinsbrænderi. Død i Kiel.

1809 Henriette Sophie von Düring, f. von Reden (1752-1819)[redigér]

Datter af general Ernst Friedrich von Reden, Hannover.

Opførte vistnok 1810-1813 den nuværende 2-etagers hovedbygning.

1833 August Jacob Wittrock (1793-)[redigér]

Købte af arvingerne for 49.600 rd. Fra Flensborg.

Gift med Johanne Henriette (1792-).

1840 Ferdinand Trummer[redigér]

Købesum 66.000 rd. Fældede en del bøgeskov øst og nord for Østerbygård og fik derfor en bøde.

Flyttede til Tyskland og bortforpagtede.

1848 C. W. Wolfhagen[redigér]

Søn af etatsråd Johan Wolfhagen og bror til Friedrich Hermann Wolfhagen (1818-1894), der var minister for Slesvig. [7]

Købesum 104.000 rd.

1853 Carl Friederich von Düring-Rosenkrantz (1792-1876)[redigér]

Købesum 117.000 rd. Postmester i Århus. Friherrepatent 1845 med navnet lensbaron Düring-Rosenkrantz. Havde vist også Damager i Haderslev.

Gift 1827 med Marie Elisabeth Dorothea Rosenkrantz (1797-1875), datter af baron Christian Rosenkrantz til Willestrup ved Arden.

1855 J. C. E. Berling (-1872)[redigér]

Købesum 140.000 rd. for 36, 36 og 113 td. hartkorn.

Kammerherre. Byggede en stor kornlade nord for gården. Nedlagde ca. 1860 kroholdet i møllehuset og ca. 1870 brændevinsbrænderiet.

Maleren L. Find (1869-1945) fødtes på Østerbygård.

1872 Vilhelm Madelung[redigér]

Købte af arvingerne på auktion for 144.000 rd. Nedlagde ca. 1875 det betydelige teglværk, som lå nord for gården.

1901 Lauritz Vilhelm Madelung (1863-1959)[redigér]

Født i Slagelse. Gift 1901 med Marie Emilie Nielsen (1879-1962) fra Lolland. [8]

Flyttede 1918 til Hellerup, købte 1921 gården Buske ved Kirke Hvalsø, solgte den 1942 og flyttede til Charlottenlund.

1918 P. Andersen og Jens M. Smedegaard[redigér]

Hhv. ejendomshandler og mejeribestyrer. Købesum 654.000 kr.

1918 Jens Thomsen (1880-1955) og Valdemar Thomsen (1887-1984)[redigér]

Købesum 725.000 kr. Brødrene blev begge senere medlemmer af Folketinget, Valdemar som partileder af Bondepartiet. [9]

Brødrene blev 1945 sigtet for landsskadelig virksomhed, men begge frikendt.

1923 Ribe Amts Udstykningsforening[redigér]

Afhændede Hoptrup Hovgård som betaling for Østerbygård. Solgte 64 td. land skov til skovrider Lorentzen, Skørping, udstykkede 6 husmandsbrug og solgte en del jord til handelsfolk, men problemerne gav udstykningsforeningen dødsstødet.

1925 Statens jordlovsudvalg[redigér]

Overtog vistnok 1925 resten af Østerbygård og oprettede 16 statshusmandsbrug.

E. Schmidt Hansen[redigér]

Købte hovedparcellen med 110 td. land.

Skiftende ejere[redigér]

1931 Vest- og Sønderjydske Kreditforening[redigér]

1933 J. Have[redigér]

Købesum ca. 95.000 kr.

1936 Ejnar Knudsen[redigér]

Købesum 103.000 kr. uden kvægbesætning.

Bent Hjort Knudsen[redigér]

2007 Lars Hjort Knudsen[redigér]

Købspris 4.300000 kr.