Sneum Hovedgård

Sneumgård, Sneumgårdsvej 3, Sneum sogn. [1]

Før 1350 ejedes 4 gårde i Sneum sogn af Hans/Johannes Gotskalksen Limbek til Trøjborg og vistnok delvist af Ribe Domkapitel, som da bl.a. overtog disse gårde. Ved Henneke Limbeks gavebrev fra 1388, blev domkapitlet endelig tilskødet disse gårde. Erik af Pommern dømte 1406 imidlertid at Henneke Limbek, som var faldet i Ditmarsken 1404, ikke havde haft ejendomsret til dette gods, hvorfor det var forbrudt til kronen. [2]

I 1440 blev Ribe Domkirke givet noget gods i bl.a. Sneum, af kantor Jep Iversen Lange.

I 1537 og 1562 hørte 3 gårde og 2 bol i Sneum under Riberhus og fæsternes navne kendes.

1584 Erik Eriksen Lykke (-1592)

I 1579 ville lensmanden Erik Lykke på Riberhus mageskifte sig til Sneum, men det blev først til noget 1584, efter han var afgået som lensmand, da han byttede sig til de 3 gårde og 1 bol for noget gods i Vester Horne Herred.

1609 Frederik Jørgensen Munk Lange (1566-1634)

Frederik Munk til Krogsgård var 1609 kommet i besiddelse af sin tidligere formynder Erik Lykkes gods i Sneum landsby, og oprettede hovedgården, hvorved de 3 gårde og 1 bol i landsbyen nedlagdes. Et bol, som hørte under kronen byttede han sig til 1610 for et bol i Veldbæk. Derefter mageskiftede han sig til præstegården i Sneum med kronen, for en gård i Allerup, der på Frederik Munks bekostning sattes i stand og blev den nye præstegård.

I starten kaldtes den nye hovedgård for Valsø (Vaalse), der snart fortrængtes af navnet Sneumgård.

På kreditorernes foranledning vurderedes Sneumgård 1623 til 600 rd., og bestod da af 6 bygninger.

1626 Peder Hansen Lange (-1661)

Havde 1609 arvet Kjærgård. Købte 1626 Sneumgård og Valsø.

Gift med Lisbeth Nielsdatter Friis af Hesselagergård.

Deltog i Kalmarkrigen 1611-1613.

Solgte 1646 Sneumgård for i stedet at købe Brejninggård ved Spjald. Var fra 1649 til sin død landsdommer i Jylland og lensmand til Asmild Kloster i Viborg.

Fulgte 1658 med svenskerne ud af landet, som kommissær for Ribe Stift.

• Hans Pedersen Lange (1616-1644), såret ved Brømsebro, begravet i Christianopel i Skåne
• Jørgen Pedersen Lange (-1665), havde Brejninggård fra 1650-1665 og måtte forgældet sælge Kærgård 1662

1646 Wenzel Rothkirch (1597-1655)

Ejer af Krogsgård. Købte Sneumgård 1646 og forpagtede den 1647 ud til Johan Styrck Pettersen.

• Else Wenzelsdatter Rothkirch
• Kirsten Wenzelsdatter Rothkirch

1647 Johan Styrck Pettersen (-1657)

Også stavet Struk. Gift 1634 med Dorethe Pedersdatter Hegelund (1604-), datter af biskop Peder Jensen Hegelund i Ribe. [3]

Kom fra Bassdal i Westfalen og blev af Claus von Buchwald ansat som forvalter af Krogsgård, hvor han var indtil indtil 1638. Han ejede bl.a. et par huse i Ribe og var 1646 på Skodborghus.

Udmærkede sig i Torstenson-krigen og søgte under Første Karl Gustav-krig med 111 mand tilflugt formentlig på Sneumgård, men blev overrasket at 200 svenske ryttere, der tog 30 til fange og resten flygtede. Var under flugten i Norge, men døde kort efter hjemkomsten af strabadserne.

Han gav en lysekrone til Tjæreborg Kirke og havde 5 børn.

1655 Else Wenzelsdatter Rothkirch (-1704) og Kirsten Wenzelsdatter Rothkirch

Efter faderens død 1655 arvede 2 ud af 4 døtre Sneumgård med gods og havde i starten hver en bror som værge, men fra 1662 måtte Else selv forestå sit gods og vistnok fra 1668 måtte Kirsten. [4]

Ifølge Varde Bys regnskaber var Sneum 4. okt. 1657 afbrændt af kornet Bilderinges folk, som da var indkvarteret i Varde, eller ifølge en anden kilde var det først 1659 Sneumgård afbrændtes.

Sneum kongetiende, der havde været pantsat af Wenzel Rothkirch, tilbagekøbte Else 1668 for 726 rd., efter salget af Sneumgård. I 1672 overtog hun Krogsgård efter broderen Hans Wenzelsen Rothkirch. I 1680 blev hun gift med Frederik Maltesen Sehested (1645-1726) til Rydhave ved Holstebro. [5] [6]

1655 Niels Rytter

Forpagtede af søstrene Rothkirch.

1667 Joachim Ottosen von Schack (1628-1700)

Vistnok født på Hütten Slot i Meklenborg, som søn af amtmanden Otto von Schack, der var bror til feltherren Hans Schack. [7] [8] [9]

Gift 1657 med kusinen Anna Dorothea von Schack (1640-1669) og som enkemand gift 1671 med Dorte Sophie Seefeld (1650-1682).

Ritmester og oberst. Havde formentlig allerede Terpagergård, da han 1667 købte Sneumgård. Købte 1673 Bramming Hovedgård og beholdt jorden, da han 1677 i stedet købte Bramsløkke og 1681 Kjærstrup på Lolland. Købte 1687 noget af Vibeke Krags gods fra Kærgård. Fra 1682 amtmand over Skanderborg og Åkær amter.

Havde nogle stridigheder med selvejerbønderne.

• 2. Niels Rosenkrantz von Schack
• 2. Dorothea Sophie von Schack (1682-1771), g. 1708 med Christian von Ratlou (1677-1752), Rathlousdal

1700 Elisabeth Schack, f. Rosenkrantz (1654-1721)

Datter af 'alkymisten' Erik Rosenkrantz (1612-1681) til Rosenholm Slot, som hun arvede 1716 efter stedmoderen Margrethe Krabbe.

Gift med Knud Gyldenstierne (1652-1682) til Møllerup ved Rønde, som han byggede 1681, og som enke gift 1695 med Joachim Ottosen von Schack. [10]

Bisat med hendes 2 ægtemænd i gravkapellet i Feldballe Kirke ved Rønde. [[11]]

• 1. Hilleborg Gyldenstierne (1683-1734), født efter faderens død. Arvede Rosenholm Slot ved Hornslet på Djursland efter moderen

1710 Niels Windfeldt

Var 1710 forpagter.

1715 Mads Termansen (1668-1731)

Ejeren af Nielsbygård havde ca. 1715-1717 Sneumgård i forpagtning. [12]

1723 Niels Sørensen Skade (-1729)

Var en fæstebonde fra Darum, som forpagtede Sneumgård 1723-1729, og som var anklaget for at organisere smugleri af stude over Kongeåen. Gift 1708 med Anna Hansdatter.

Niels Rosenkrantz von Schack (1680-1731)

Generalmajor og ejer af Bramsløkke på Lolland vistnok 1705-1715 og igen fra 1719 til sin død.

Gift første gang 1714 med Sofie Hedevig Raben (1695-1726), datter af gehejmeråd og amtmand Johan Otto Raben (1646-1719) og Emerentia von Levetzau (1669-1746), som 1725 købte Ålholm, Bremersvold og Kjærstrup og 1732 købte Bramsløkke af sin tidligere svigersøns arvinger. [13]

Gift som enkemand med Benedicte Gjertrud von Ingenhaeff (1705-1728)

• 2. Joachim Otto Schack-Rathlou (1728-1800), moderen døde ved fødselen. Opdragedes af mormoderen Benedicte Øllegård. Han blev bl. a. præsident for Danske Kancelli. [14] [15]

Benedicte Øllegaard von Ingenhaeff, f. Rantzau (1674-1757)

Datter af oberst Christopher Frederik Rantzau af linjen Tralau.

Gift med Johann Peter von Ingenhaeff (-1717), generalmajor under Store Nordiske Krig, og begravet i Egtved. [16]

Ved hendes død på Sneumgård, 83 år gl., er efternavnet så vidt kan tydes angivet til at være Grabau, men det må være en skrivefejl for Tralau.

• Christopher Frederik Ingenhaeff (1703-1781), general
• Margrethe Marie Thomasine Ingenhaeff (1705-1776), g. 1725 med feltmarskal Michael Numsen. Var i 1½ år fra 1772 opdrager for den da 4-årige kronprins Frederik 6. Hun døde på Løvenborg ved Holbæk, vistnok hos en datter.
• Benedicte Gjertrud von Ingenhaeff, g. 1727 med Niels Rosenkrantz Schack, død 1728 i barselsseng

Carl Frederik Rathlou

Vistnok gift med enken Benedicte Øllegaard Rantzau og nævnt omkring 1750 til Sneumgård. [17]

Frederik Carl von Rathlou havde Rathlousdal 1698-1710 sammen med broderen Christian von Ratlou, der var Niels Rosenkrantz's svoger, og levede ifølge adelskalenderen (1673-1707), og blev gift 1704 med hende, men det må være en fejltagelse. [18]

1758 Peder Jacobsen Hygom (1692-1764)

Søn af provst Jacob Pedersen Hygom, Hygum. Gift 1719 med Karen Wellejus, datter af provst Wellejus i Lintrup. [19] [20]

Studerede teologi ved Københavns Universitet sammen med brødrene Broder Brorson og Hans Adolph Brorson og blev pietist ligesom dem.

Præst i Lintrup, fra 1732 kappelan for faderen i Hygum, 1733 provst for Ning Herred, 1737 stiftsprovst i Ålborg, 1738 biskop til Århus Domkirke.

• Jacob Pedersen Hygom

Las Salomonsen (1689-1781)

Var 1762 forpagter af Sneumgård, da han på auktion købte Hundsbæk for 2.200 rd. på vegne af sønnen Jens Lassen, som dog først 1764 modtog skøde.

• Jens Lassen, Hundsbæk
• Salomon Lassen, Kvong, senere Hundsbæk

1764 Jacob Pedersen Hygom (1724-1781)

Gift 1746 med Ulrika Anthonette Sunt (1717-1791). 4 børn. [21]

Forstander på Hanstedgård ved Horsens. Justitsråd.

• Cathrine Velleja Hygom, Ølufgård
• Peder Jacob Hygom, Ølufgård

1770 Hans Erik Saaby (1713-1776)

Skrives også Saabye. Søn af Niels Nielsen Såbye og Helle Sørensdatter Bagge, faderen var præst i Tirstrup sogn på Djursland. Storebroderen Jørgen var bl.a. præst på Strynø og svigersøn til missionæren Hans Egede. [22] [23] [24]

Gift 1741 med Øllegaard Jensdatter Høftes/Høst (1710-1748) fra Næhr (Naur Sogn?), enke efter forvalter Jørgen Bording på Frijsenborg. Som enkemand gift 1750 med kusinen Margrethe Lauritsdatter Utzon/Udsen/Ussing fra Præstholm. De var vist begge præstedøtre.

Var forvalter på Frijsenborg, senere Boller og købte 1758 Roden og 1763 Brandbjerg ved Jelling, men solgte 1770 Brandbjerg og købte Sneumgård, men solgte fra 1771 over halvdelen af bøndergodset fra.

Død 1776 hos en svigersøn i Skjold sogn ved Juelsminde. [25]

• Niels Hansen Saaby (1741-1813), forvalter

1774 Ingeborg Margrethe Øllgaard, f. Termansdatter (1715-1775)

Rasmus Nielsen Øllgaards enke fra Bramming Hovedgård købte resten af hovedgården med 152 td. bøndergods. Efterlod ved sin død 8 børn.

• Niels Rasmussen Øllgaard
• Terman Øllgaard (1745-1827), arvede Bramming Hovedgård

1775 Niels Rasmussen Øllgaard (1735-1783)

Gift 1770 med Margrete Hedevig Fabricius. [26]

Overtog Sneumgård for 36.500 rd.

1783 Margrete Hedevig Øllgaard, f. Fabricius (1744-1786)

Enken afholdt 1784 skifte. De 4 børn blev opdraget hos farbroderen kancelliråd Terman Øllgaard på Bramming Hovedgård. [27] [28]

• Rasmus Øllgaard (1771-1824), kontorchef i rentekammeret
• Ingeborg Margrethe Øllgaard (1774-1853), g. 1804 fætteren Vilhelm Fabricius (-1824), sognepræst i Ansager. Hun arvede 1827 Bramming Hovedgård efter farbroderen.
• Vilhelm Fabricius Øllgaard (1772-1846), ejer af Bramming Nygård
• Nicolaj Esmark Øllgaard (1775-1863), biskop i Viborg Domkirke

1784 Hak Kampmann (1747-1807)

Søn af præsten Henrik Kampmann og og Voldborg Rothenburg fra Skæve ved Sæby. Var 1775 forpagter af Rammegård ved Lemvig.

Gift 1784 med enken og som enkemand gift 1788 med Henriette Emilie Zoëga. [29]

1791 opmåltes Sneumgårds jorder, året efter fik han tilladelse til at afhænde al bøndergodset, men forbeholdt sig fiskeriet i åen. En forsikringstaksation fra 1793 beskriver gårdens bygninger.

Købte 1797 den Øllgaardske købmandsgård i Varde og ombyggede den 1800, hvorfter den kaldes den Kampmannske gård. Tog 1798 borgerskab i Varde som brændevinsbrænder og ølbrygger og blev 1799 kammerråd.

• 1. Voldborg Magdalene Kampmann (1785-), g. med krigsråd L. F. Muus
• 1. Niels Øllgaard Kampmann

1807 Henriette Emilie Kampmann, f. Zoëga (1766-1808)

Datter af provsten i Møgeltønder, var 1788 gift med Hak Kampmann.

• 2. Margrethe Hedevig Kampmann, g. 1816 med købmand Jacob Jacobsen, Varde

Christian Carstensen

Forvalter vistnok 1801, ugift.

1808 Niels Øllgaard Kampmann (1786-1828)

Var 8 måneder ved moderens død. Overtog efter forældrenes død.

Fik 1813 bevilling på Darum sogns kongetiendes perpetuation til Sneumgård. [30]

1828 Ane Christiane Hedevig Kampmann, f. Jessen (-1854)

Enken var datter af herredsfoged Johan Christian Jessen og Helene Landrup i Haderslev. Opdraget i Varde hos en morbror.

Udhusene brændte 24. aug. 1829 og genopførtes de efterfølgende 2 år. Udstykning påbegyndtes 1829.

Flyttede til Vigsnæs på Lolland hvor svigersønnen Bloch var præst, senere blev han præst i Hasle ved Århus, hvor hun døde.

1833 Anders Jensen

Forpagter.

1836 Andreas Mussmann (1805-)

Søn af proprietær Mathias P. Muusmann og Athalia Rebekka Holm, Eisbøl ved Haderslev. Gift med Elma Thaysen fra Mettenverf i Rodenæs (1805-), hvor de 3 børn fødtes. [31]

Købte for 32.000 rd. Solgte 1856. Levede endnu 1860.

• Matthias Adolf Mussmann (1841-), bosat Bolund? ved Horsens

1856 Carl Friderich C. Danielsen (-1866)

Fra Augustenhof på Als. Kritiseret for unational opførsel i 1864.

Efter hans satte arvingerne Sneumgård på auktion.

1867 Herman Busch (1837-)

Søn af sognepræst Gunni Busch og Juliane Marie Bech, Stigs Bjergby i Nordvestsjælland. Gift med Hanne Emelin.

Udparcellerede 1875 det meste af jorden.

1875 Konsortium

Enkefru Hansen, Krogsgård, hendes søn Hans Christensen Hansen, Spangsbjerg Mølle, svigersønnen Ib Windfeld-Hansen og skibsreder S. Brinch Hansen, Sønderho.

1876 H. P. Hansen (1852-1929)

Søn af skibsreder S. Brinch Hansen, Fanø. Gift 1880 med Mariane Thomsen (-1922), lærerdatter fra Nørager.

Lærte landbrug hos godsejer Tesdorf på Falster, som sendte ham et par år til Østprøjsen. Var 1875 bestyrer for konsortiet og købte året efter.

Nedrev 1880 den gamle hovedbygning og byggede 1882 ny.

Flyttede til Bramming.

• Karen Johanne Hansen (1889-), g. med Hans Ibsen Windfeld-Hansen (1881-1949) fra Jedsted Mølle

1913 K. Schiødt

Købte for 130.000 kr.

1914 Ribe Amts Udstykningsforening

Købte for 133.000 kr. Udstykkede 5 landbrug mm.

1914 Hans Christian Nielsen

Mejeribestyrer. Købte bygningerne og 25 ha. for 48.000 kr.

• Georg Nielsen