Redigerer 1670 Forordning om rytteri

Eftersom eders [[majestæt]] har [[allernådigst]] [[befalet]] os underskrevne at give vores [[allerunderdanigste]] '''''[[betænkende]]''''' om efterfølgende [[kommissarier]]ne som til [[ryttergårde]] at udlægge, [[forordnede]] er, deres til eders kgl. [[majestæt]] [[allerunderdanigste]] leverede [[memorial]] og [[interrogatorio|interrogatoriis]].

| width=43% valign=top |

<center>'''[[Kommissarier]]nes [[allerunderdanigste]] [[memorial]] og [[interrogatorio|interrogatoria]]'''</center>

Eftersom hans kgl. [[majestæt]] [[allerunderdanigste]] [[kommission]] formelder, at vi med de høje og over [[officerer]] af [[regimentet]] skulle amts jordebøgerne for os tage.

Begæres [[allerunderdanigst]] at de [[officerer]], som med [[enhver]] af os skal følge, må anbefales at være med os udi [[beredskab]].

At os i lige måde medgives [[rigtig]] [[jordebog]] på [[kannik]]e og [[gejstlig]] [[gods]] som udlægges skal og at det også udi [[hartkorn]] måtte anslås.

Om rytternes [[børn]] skal være fri for [[vorned]] udi [[Sjælland]], [[Lolland]], [[Falster]] og andre steder, hvor det brugeligt er.

Hvorledes med [[gårdene]]s [[restance]] skal forhandles, når [[rytteren]] dem vil [[antage]] og om [[bonden]] som skal vige må være fri for at flytte hvor ham lyster, eller om han andre [[gårde]] på [[godset]] skal [[antage]].

Om [[gårde]]ne skal de [[gevorben]]e stående [[ryttere]] i vores [[overværelse]] anvises.

Eftersom denne os [[allernådigste]] anbefalede [[kommission]] synes at ville være [[vidtløftig]], ombedes på det [[allerunderdanigst]]e, hans kgl. [[majestæt]]s [[allernådigste]] [[vilje]] at [[vide]] hvorledes med vores [[underholdning]] og [[fordringskab]] skal forholdes.

<center>'''[[Allerunderdanigste]] [[erklæring]]'''</center>

[[Eragtes]] i al [[underdanighed]] [[fornøden]] at [[tvende]] [[officerer]] af hver [[kompagni]] hvis nomination af eders kgl. [[majestæt]] selv [[dependere]]r, blive [[forordnede]] sig hertil i [[beredskab]] at holde.

Disse [[tvende]] [[kommissarier]]nes [[begæring]]er [[befinde]] vi [[allerunderdanigst]] i sig selv [[billige]] og [[gavnlig]]e at være.

Dersom en [[gård]] på 16 tønder [[korn]] [[befindes]] af den [[bonitet]] at være, at [[tvende]] [[ryttere]] sig derpå kunne nære; da [[eragtes]] [[billigt]], at bemeldte [[gård]] til [[tvende]] [[ryttere]] [[vorder]] udlagt.

 

Men skulle nogen [[gård]], som i så måder beløber 1 [[tønde]] [[hartkorn]], 2 eller 3, over 8, ikke være god for sin [[landgilde]] og [[fornøjelig]] til [[rytteren]]s [[underhold]], da såsom eders kgl. [[majestæts]] [[nytte]] efter hvis i [[kommissarier]]nes [[instruks]] meldt er der udi er søgt, at en [[rytter]] skal lade sig nøje med en [[gård]] som står for mindre end 8 td. [[hartkorn]] i [[jordebog]]en når den [[befindes]] af den [[godhed]] at være, at han sig vel deraf kan nære.

Så synes os derimod igen også [[billigt]] og [[fornøden]], at når en [[gård]] 2 eller 3 tønder over 8 sig beløber og dog af den [[beskaffenhed]] [[befindes]], at en [[rytter]] ikke mindre til sin [[underhold]] end den hele [[gård]] kunne have, at da merbemeldte øvrige 2 eller 3 tønder [[hartkorn]] ikke til nogen [[afgift]] skulle regnes, mens [[rytter]]en den alt sammen [[beholde]], hvilket bedst til [[kommissarier]]nes egen dexteritet, når de kommer på stederne kunne [[remittere]]s, dog at her hos iagttages, at eders kgl. [[majestæt]] derved i [[rytterne]]s fulde tal intet afgår og alting således bliver maget, at det kvantum af [[hartkorn]] som til [[ryttergårde]]ne af eders kgl. [[majestæt]] [[allernådigst]] deputeret er, kan dog til sin [[forordnede]] brug tilstrække.

Dette [[eragtes]] [[fornøden]] og kan af [[generalkrigskommissær]] [[Otto Pogwisch]] det snareste muligt forfærdiges og [[kommissarier]]ne tilstilles.

Og synes [[allerunderdanigst]] bedst at være, at [[kommissarier]]ne sig udi dette punkt forholde efter deres [[instruktion]]s klare [[ord]], som således lyder:

I har og førend nogen [[udlæg]] eller [[deling]] foretages [[almuen]] udi [[amtet]] for [[eder]] at [[kalde]] og fornemme om nogen findes som enten selv vil [[ride]] for [[rytter]] eller og vil holde en dygtig [[karl]] med [[tilbørlig]] [[hest]] og mundering, som det sig bør, og på mønstringen kan passere og derfor [[nyde]] sin [[gård]] på 8 tønder [[hartkorn]] fri for [[landgilde]], ægt og [[arbejde]], al visse og uvisse [[item]] for [[fæste]], [[udskiftning]], matrikul [[skat]] og [[korn]] [[kontribution]] og ej at være [[skriveren]] eller [[ridefogeden]] undergiven. Findes da nogen, som sig sådant ville påtage, da har i  med dem [[straks]] at [[akkordere]] og [[sligt]] at [[antegne]], giver sig ingen selv an, da har i med samme [[udlæg]] som før bemeldt er at forfatte.

 

 

 

 

 

 

 

===== <center> [[Forordning]] af 5. oktober 1670 </center> =====

Først skal alle [[gårde]], som til [[rytterhold]] er udlagt, således og til samme brug forblive, som de af vore dertil [[forordnede]] [[kommissarier]]er i krigsjordebogen er indskrevet og af os [[samtykke]]t, og på [[hartkorn]], [[ejendom]] og anden rette [[tillæg]], [[item]] [[gærdsel]] og hjultømmer, [[nødtørftig]] [[ildebrændsel]] og [[bygningstømmer]], som de af [[Arilds tid]] har nydt, ingen [[forandring]] tilstedes.

Den som bor på en [[ryttergård]] skal enten selv [[ride]] og være [[rytter]], eller og holde for sig en dygtig [[karl]] med tilbehørig [[hest]], [[gevær]] og [[klæder]], som det sig bør, og på [[mønstring]] kan for godt [[eragtes]].

Men hvad overalt til vore [[tiende]]r, [[kirke]]- og [[præstetiende]]r og på nogle steder til [[herredsfoged]]er, der er brugeligt og af os tilladt at udgives, [[sligt]] skal han udgive og sin [[anpart]] af [[broer]] og [[landevej]]e holde ved lige, eftersom han i [[fredstid]], boende på landet, står i [[civilsag]]er under lands [[lov]] og [[ret]]. Men når han kommer at stå under [[standart]]en, har han sig efter krigsartiklerne at rette og skal være [[krigsret]]ten undergiven.

Dersom nogle da deres [[gårde]] har ladet forfalde, skal [[oberst]]en med hans [[officerer]] [[slig]] [[brøstfældighed]] ved [[uvildige]] [[dannemænd]] lade [[taksere]] og [[rytteren]] tilholde [[straks]] at [[reparere]] [[gården]].

Dersom her udi tages [[forsømmelse]], skal [[oberst]]en med hans [[officerer]] dertil [[svare]].

Fra [[ryttergård]]enes [[ejendom]] og [[grund]] må intet bortvendes eller ved [[hævd]] afgange.

Og som vi samme [[gårde]] stor [[frihed]] [[allernådigst]] forundt har, så skal ingen [[arvinger]] eller [[kreditorer]], hvad gældsfordring de hos [[rytteren]], hans [[hustru]] eller [[børn]] kunne have, tilstedes af [[rytteren]]s bo at [[udtage]] det, som han til en [[plov]] med at drive og fornødent [[sædekorn]] behøver.

[[Desligeste]] skal det med [[rytterne]]s armatur, [[mundering]] og [[hest]] forholdes, så at hvo deraf tager noget i [[pant]] eller [[betaling]], skal derfor som for uhjemlet tiltales.

Når [[rytteren]] ved nogen hændelser [[omkommer]] eller afgår, skal [[enken]] eller [[gårdens]] [[besiddere]], om de vil [[ryttergård]]ens [[frihed]] [[nyde]], inden 3 måneder efter at sådant [[vorder]] kundgjort, [[skaffe]] en anden dygtig [[rytter]] igen med [[hest]], [[gevær]] og [[mundering]], som på [[mønstring]]en kan for godt agtes.

Over disse [[officerer]], som er [[beskikkede]] hos [[landrytteri]]et, skal i [[fredstid]]er, og når de bor på landet, [[dømmes]] og kendes på deres [[liv]], ære, [[besoldning]] og [[gevær]] udi [[krigsret]]ten alene. Men hvad deres [[gods]] angår, være sig [[bevægelig]] eller ubevægelig, såvel som alle deres andre [[civilsag]]er. På dem skal [[øvrighed]]en, herreds- eller [[birkefoged]]en på det sted, hvor de bor og har deres [[gårde]], [[dømme]] og kende, så de i så måder skal være landets [[lov]] undergiven.

Tildrager sig ellers modvillige dødsslag, [[vold]] eller andre [[grove]] [[forseelser]] og åbenbare [[misgerninger]], da skal de, som [[sligt]] gør, af [[fogeden]] eller [[øvrighed]]en på det sted, hvor de sådanne [[grove]] og modvillige [[forseelser]] har begået, om deres [[officerer]] ikke er selv så nær [[tilstede]], eller sig [[forsømmelig]] her udi beviste, [[arrestere]]s og forskikkes til deres [[ordentlig]]e militæriske [[forum]].

Hvor [[tvist]] og [[uenighed]] på landet iblandt [[rytterne]] eller og blandt dem og [[bønderne]] sig begiver, skal de hosværende [[ryttere]] være [[forpligtet]], [[ulykke]] og tumult at [[hindre]] og [[afværge]], og dersom de [[forsømmer]] at tage [[fred]] imellem dem og at [[forekomme]] [[ulykken]], eller også bliver befunden, at de har værget eller undskyldt den brødige og [[skyldige]], stande de den samme [[ret]], som den brødige skulle stande.

[[Officerer]]ne skal og ingenlunde sig [[understå]] at afpresse eller aftvinge [[rytterne]] [[penge]] eller penges [[værdi]], under hvad skin og hvad [[navn]] det være kan, eller dem til deres eget [[arbejde]] og [[tjeneste]] [[bruge]], under deres bestillings [[fortabelse]] og efter [[krigsret]]tens [[kendelse]], ligesom [[forseelsen]] kan være til. Men hvad rejser [[officererne]] i vor [[tjeneste]] efter [[obersten]]s sær [[skriftlige]] [[ordre]] til [[visitats]] eller excercering [[forrette]], dertil skal [[rytterne]] dem være behjælpelige.

[[Officererne]] og [[rytterne]] skal med [[fiskeri]]et i vore enelods [[sø]]er og [[fiskevand]] eller med [[jagten]] aldeles intet befatte.

* [[Syn]] på [[ryttergods]] 1686, af Holger Hertzum-Larsen. (1985). [//img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0016-PDF/ho_nrk_0016_75243.pdf] [//img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_2000-PDF/ho_2000_76283.pdf] [//books.google.dk/books/about/Syn_p%C3%A5_ryttergods_1686.html?id=FvziXwAACAAJ]

[[Kategori:Rytterregiment]]