Redigerer 1670 Forordning om rytteri

===== <center> [[Allernådigste]] [[konge]] og [[herre]] </center> =====
Eftersom eders [[majestæt]] har [[allernådigst]] [[befalet]] os underskrevne at give vores [[allerunderdanigste]] '''''[[betænkende]]''''' om efterfølgende [[kommissarier]]ne som til [[ryttergårde]] at udlægge, [[forordnede]] er, deres til eders kgl. [[majestæt]] [[allerunderdanigste]] leverede [[memorial]] og [[interrogatorio|interrogatoriis]].

Da er derom til videre eders kgl. [[majestæt]] [[allernådigste]] [[resolution]] denne vores [[allerunderdanigste]] ''[[mening]]'':

{| border="1" 
|-
| width=43% valign=top |
<center>'''[[Kommissarier]]nes [[allerunderdanigste]] [[memorial]] og [[interrogatorio|interrogatoria]]'''</center>

<center>1.</center>
Eftersom hans kgl. [[majestæt]] [[allerunderdanigste]] [[kommission]] formelder, at vi med de høje og over [[officerer]] af [[regimentet]] skulle amts jordebøgerne for os tage.
Begæres [[allerunderdanigst]] at de [[officerer]], som med [[enhver]] af os skal følge, må anbefales at være med os udi [[beredskab]].

<center>2.</center>
At [[enhver]] steds [[jordebog]] [[rigtig]] beregnet, og hver [[gård]] udi [[hartkorn]] anslagen måtte os [[leveres]] fra [[skatkammer]]et, og om vi deraf måtte udlægge hvis os bedst synes, dog med den [[reserve]] efter [[brevet]]s formelding.

<center>3.</center>
At os i lige måde medgives [[rigtig]] [[jordebog]] på [[kannik]]e og [[gejstlig]] [[gods]] som udlægges skal og at det også udi [[hartkorn]] måtte anslås.

<center>4.</center>
Om en [[gård]] som er 16 td. [[hartkorn]] og bedrager sig til [[tvende]] [[ryttere]], må udlægges til [[tvende]] [[ryttere]] og hvorledes skal med én td. mere eller mindre som kan [[bedrage]] sig over 8 tønder.

<center>5.</center>
At [[officerer]]nes [[reglement]] måtte os tilstilles, hvad [[enhver]] [[officer]] udi [[hartkorn]] skal tilegnes.

<center>6.</center>
Om al [[almuen]] skal af os kaldes eller flere, end de hvis [[gårde]] som udlægges skal, så og om andre af [[almuen]] hvis [[gårde]] ikke bliver udlagt og sig til [[rytter]] præsenterer, må da til [[rytter]] antages og derfor deres [[gårde]] [[nyde]] eller med andre omskifte som ikke vil være [[rytter]].

<center>7.</center>
Om rytternes [[børn]] skal være fri for [[vorned]] udi [[Sjælland]], [[Lolland]], [[Falster]] og andre steder, hvor det brugeligt er.

<center>8.</center>
Om nogen sig angiver at være [[rytter]], som ikke er [[bonde]], hvorledes med ham og [[bonden]] skal handles om [[bonden]] ej selv vil [[ride]].

<center>9.</center>
Hvorledes med [[gårdene]]s [[restance]] skal forhandles, når [[rytteren]] dem vil [[antage]] og om [[bonden]] som skal vige må være fri for at flytte hvor ham lyster, eller om han andre [[gårde]] på [[godset]] skal [[antage]].

<center>10.</center>
At [[regimentsskriver]]en måtte os anvises og befales os at følge.

<center>11.</center>
Om [[gårde]]ne skal de [[gevorben]]e stående [[ryttere]] i vores [[overværelse]] anvises.

<center>12.</center>
Eftersom denne os [[allernådigste]] anbefalede [[kommission]] synes at ville være [[vidtløftig]], ombedes på det [[allerunderdanigst]]e, hans kgl. [[majestæt]]s [[allernådigste]] [[vilje]] at [[vide]] hvorledes med vores [[underholdning]] og [[fordringskab]] skal forholdes.

| valign=top |
<center>'''[[Allerunderdanigste]] [[erklæring]]'''</center>

<center>1.</center>
[[Eragtes]] i al [[underdanighed]] [[fornøden]] at [[tvende]] [[officerer]] af hver [[kompagni]] hvis nomination af eders kgl. [[majestæt]] selv [[dependere]]r, blive [[forordnede]] sig hertil i [[beredskab]] at holde.

<center>2. - 3.</center>
Disse [[tvende]] [[kommissarier]]nes [[begæring]]er [[befinde]] vi [[allerunderdanigst]] i sig selv [[billige]] og [[gavnlig]]e at være.

<center>4.</center>
Dersom en [[gård]] på 16 tønder [[korn]] [[befindes]] af den [[bonitet]] at være, at [[tvende]] [[ryttere]] sig derpå kunne nære; da [[eragtes]] [[billigt]], at bemeldte [[gård]] til [[tvende]] [[ryttere]] [[vorder]] udlagt.

Hvad angår hvorledes forholdes skal, når en [[gård]] sig 1 [[tønde]], 2 mere eller mindre bedrager end 8 tønder [[hartkorn]], som er den kvantitet [[enhver]] [[rytter]] bør at have, da dersom sådan en [[gård]] er af den [[bonitet]] at en [[rytter]] af de 8 tønder [[hartkorn]] vel kan leve, synes os [[tilbørligt]], at [[afgiften]] af de øvrige tønder [[hartkorn]] efter [[landgilde]]ns [[proportion]] som [[gården]] giver til en anden [[rytter]] som fattes og mindre end 8 tønder har, bliver [[in natura]] givet.

Men skulle nogen [[gård]], som i så måder beløber 1 [[tønde]] [[hartkorn]], 2 eller 3, over 8, ikke være god for sin [[landgilde]] og [[fornøjelig]] til [[rytteren]]s [[underhold]], da såsom eders kgl. [[majestæts]] [[nytte]] efter hvis i [[kommissarier]]nes [[instruks]] meldt er der udi er søgt, at en [[rytter]] skal lade sig nøje med en [[gård]] som står for mindre end 8 td. [[hartkorn]] i [[jordebog]]en når den [[befindes]] af den [[godhed]] at være, at han sig vel deraf kan nære.
Så synes os derimod igen også [[billigt]] og [[fornøden]], at når en [[gård]] 2 eller 3 tønder over 8 sig beløber og dog af den [[beskaffenhed]] [[befindes]], at en [[rytter]] ikke mindre til sin [[underhold]] end den hele [[gård]] kunne have, at da merbemeldte øvrige 2 eller 3 tønder [[hartkorn]] ikke til nogen [[afgift]] skulle regnes, mens [[rytter]]en den alt sammen [[beholde]], hvilket bedst til [[kommissarier]]nes egen dexteritet, når de kommer på stederne kunne [[remittere]]s, dog at her hos iagttages, at eders kgl. [[majestæt]] derved i [[rytterne]]s fulde tal intet afgår og alting således bliver maget, at det kvantum af [[hartkorn]] som til [[ryttergårde]]ne af eders kgl. [[majestæt]] [[allernådigst]] deputeret er, kan dog til sin [[forordnede]] brug tilstrække.

<center>5.</center>
Dette [[eragtes]] [[fornøden]] og kan af [[generalkrigskommissær]] [[Otto Pogwisch]] det snareste muligt forfærdiges og [[kommissarier]]ne tilstilles.

<center>6.</center>
Og synes [[allerunderdanigst]] bedst at være, at [[kommissarier]]ne sig udi dette punkt forholde efter deres [[instruktion]]s klare [[ord]], som således lyder:

I har og førend nogen [[udlæg]] eller [[deling]] foretages [[almuen]] udi [[amtet]] for [[eder]] at [[kalde]] og fornemme om nogen findes som enten selv vil [[ride]] for [[rytter]] eller og vil holde en dygtig [[karl]] med [[tilbørlig]] [[hest]] og mundering, som det sig bør, og på mønstringen kan passere og derfor [[nyde]] sin [[gård]] på 8 tønder [[hartkorn]] fri for [[landgilde]], ægt og [[arbejde]], al visse og uvisse [[item]] for [[fæste]], [[udskiftning]], matrikul [[skat]] og [[korn]] [[kontribution]] og ej at være [[skriveren]] eller [[ridefogeden]] undergiven. Findes da nogen, som sig sådant ville påtage, da har i  med dem [[straks]] at [[akkordere]] og [[sligt]] at [[antegne]], giver sig ingen selv an, da har i med samme [[udlæg]] som før bemeldt er at forfatte.

<center>7.</center>
Vi [[eragter]] ikke for eders kgl. [[majestæts]] bedste tjenligt, men snarere præjudicerligt, at at en bondes søn på de steder hvor [[bønderne]] [[vornede]] er, skulle for deres [[fødested]] [[vorde]] fri [[formedelst]] de ryttertjeneste [[antage]], og var bedst at denne question, hvortil [[kommissarier]]nes [[instruks]] ingen egentlig [[anledning]] giver, ej blev moveret, men aldeles forbigået.

<center>8.</center>
[[Intention]]en af dette rytteris [[anordning]] og [[stiftelse]] [[befinde]] vi [[allerunderdanigst]] at være, at enten [[bonden]] selv hvis [[gård]] udlagt [[vorder]], skulle [[vide]] om han vil og dygtig dertil er, eller og [[skaffe]] en dygtig [[rytter]] og ham underholde efter [[instruktion]]ens [[indhold]].

<center>9.</center>
Vi [[eragter]] [[allerunderdanigst]] gavnligst, at eders kgl. [[majestæt]] reserverede sig [[resolution]]en udi denne casu til den [[tid]] når den forefaldt og af [[kommissarier]]ne da blev [[allerunderdanigst]] aviseret.

<center>10.</center>
[[Eragtes]] [[billigt]] og kan let ske.

<center>11.</center>
Når [[gård]]ene først er udlagte, da kunne de bedst efter vores [[allerunderdanigste]] tykke [[rytter]]ne anvises af hvem som eders kgl. [[majestæt]] dertil [[allernådigst]] for godt anser at beordre.

<center>12.</center>
Synes vel [[billigt]] at [[kommissarier]]ne i denne vidtløftige og møjsom [[forretning]] blev tillagt fri [[underholdning]] og [[fordringskab]], mens dependerer alene af eders kgl. [[majestæts]] egen [[allernådigste]] [[vilje]] og [[disposition]] hvortil det og i allerstørste [[underdanighed]] henstilles.

Eders kgl. [[majestæts]] [[allerunderdanigste]] troligste [[tjenere]].

Af [[rådstue]]n for [[Københavns Slot]] den 23. april 1670.
<center style='white-space:nowrap;'>H. Bielke       Hans …      P. Roth       J. Wind     … </center>

|}


===== <center> [[Forordning]] af 5. oktober 1670 </center> =====

<center>1. </center>
Først skal alle [[gårde]], som til [[rytterhold]] er udlagt, således og til samme brug forblive, som de af vore dertil [[forordnede]] [[kommissarier]]er i krigsjordebogen er indskrevet og af os samtykket, og på [[hartkorn]], [[ejendom]] og anden rette [[tillæg]], [[item]] [[gærdsel]] og hjultømmer, [[nødtørftig]] [[ildebrændsel]] og [[bygningstømmer]], som de af [[Arilds tid]] har nydt, ingen [[forandring]] tilstedes.

<center>2.</center>
Den som bor på en [[ryttergård]] skal enten selv [[ride]] og være [[rytter]], eller og holde for sig en dygtig [[karl]] med tilbehørig [[hest]], [[gevær]] og [[klæder]], som det sig bør, og på [[mønstring]] kan for godt [[eragtes]].

<center>3.</center>
En [[rytter]] skal [[nyde]] sin [[gård]] fri for [[landgilde]], ægt og [[arbejde]], al visse og uvisse [[afgift]], [[fæste]], udskrivning, alle slags [[kontributioner]] af hvad [[navn]] de have eller [[fange]] kunne, intet undtagen i nogen måde, såvel som også [[indkvartering]].
Og skal samme [[rytter]] ej være [[skriver]]ne eller [[ridefoged]]erne undergivne.

<center>4.</center>
Men hvad overalt til vore [[tiende]]r, [[kirke]]- og præstetiender og på nogle steder til [[herredsfoged]]er, der er brugeligt og af os tilladt at udgives, [[sligt]] skal han udgive og sin [[anpart]] af [[broer]] og [[landevej]]e holde ved lige, eftersom han i [[fredstid]], boende på landet, står i [[civilsag]]er under lands [[lov]] og [[ret]]. Men når han kommer at stå under [[standart]]en, har han sig efter krigsartiklerne at rette og skal være [[krigsret]]ten undergiven.

<center>5.</center>
[[Ryttergård]]ene skal hvert år [[besigtige]]s og derpå sættes fæld.
Dersom nogle da deres [[gårde]] har ladet forfalde, skal [[oberst]]en med hans [[officerer]] [[slig]] [[brøstfældighed]] ved [[uvildige]] [[dannemænd]] lade [[taksere]] og [[rytteren]] tilholde [[straks]] at [[reparere]] [[gården]].
Dersom her udi tages [[forsømmelse]], skal [[oberst]]en med hans [[officerer]] dertil [[svare]].

<center>6.</center>
Fra [[ryttergård]]enes [[ejendom]] og [[grund]] må intet bortvendes eller ved [[hævd]] afgange.
Og som vi samme [[gårde]] stor [[frihed]] [[allernådigst]] forundt har, så skal ingen [[arvinger]] eller [[kreditorer]], hvad gældsfordring de hos [[rytteren]], hans [[hustru]] eller [[børn]] kunne have, tilstedes af [[rytteren]]s bo at [[udtage]] det, som han til en [[plov]] med at drive og fornødent [[sædekorn]] behøver.

<center>7.</center>
[[Desligeste]] skal det med [[rytterne]]s armatur, [[mundering]] og [[hest]] forholdes, så at hvo deraf tager noget i [[pant]] eller [[betaling]], skal derfor som for uhjemlet tiltales.

<center>8.</center>
Når [[rytteren]] ved nogen hændelser [[omkommer]] eller afgår, skal [[enken]] eller [[gårdens]] [[besiddere]], om de vil [[ryttergård]]ens [[frihed]] [[nyde]], inden 3 måneder efter at sådant [[vorder]] kundgjort, [[skaffe]] en anden dygtig [[rytter]] igen med [[hest]], [[gevær]] og [[mundering]], som på [[mønstring]]en kan for godt agtes.

<center>9.</center>
Når [[rytteren]] til [[mønstring]] og ellers opbydes, skal han sig selv underholde indtil mønstringspladsen, men [[vorder]] han videre brugt og i vor [[tjeneste]] kommanderet, vil vi ham hans [[underholdning]] [[forskaffe]].

<center>10.</center>
Med [[gårdene]], som [[officererne]] for rytteriet til en del af deres gage er udlagte, skal det ligeså forholdes som med [[ryttergårde]]ne, og skal uden vor sær [[tilladelse]] [[enhver]] [[officer]] [[pligtig]] være ved det ham betroede [[kompagni]] at bo.
Al højfornøden bygningsforbedring og [[bekostning]] på officersgårde anvendt, skal af efterkommeren efter [[vurdering]] [[betales]], og skal hans [[arvinger]] deraf intet [[arve]], førende de [[gården]] i sin tilbørlige [[tilstand]] har fra dem leveret.

<center>11.</center>
Over disse [[officerer]], som er [[beskikkede]] hos [[landrytteri]]et, skal i [[fredstid]]er, og når de bor på landet, [[dømmes]] og kendes på deres [[liv]], ære, [[besoldning]] og [[gevær]] udi [[krigsret]]ten alene. Men hvad deres [[gods]] angår, være sig [[bevægelig]] eller ubevægelig, såvel som alle deres andre [[civilsag]]er. På dem skal [[øvrighed]]en, herreds- eller [[birkefoged]]en på det sted, hvor de bor og har deres [[gårde]], [[dømme]] og kende, så de i så måder skal være landets [[lov]] undergiven.

<center>12.</center>
Tildrager sig ellers modvillige dødsslag, [[vold]] eller andre [[grove]] [[forseelser]] og åbenbare [[misgerninger]], da skal de, som [[sligt]] gør, af [[fogeden]] eller [[øvrighed]]en på det sted, hvor de sådanne [[grove]] og modvillige [[forseelser]] har begået, om deres [[officerer]] ikke er selv så nær [[tilstede]], eller sig [[forsømmelig]] her udi beviste, [[arrestere]]s og forskikkes til deres [[ordentlig]]e militæriske [[forum]].

<center>13.</center>
Hvor [[tvist]] og [[uenighed]] på landet iblandt [[rytterne]] eller og blandt dem og [[bønderne]] sig begiver, skal de hosværende [[ryttere]] være [[forpligtet]], [[ulykke]] og tumult at [[hindre]] og [[afværge]], og dersom de [[forsømmer]] at tage [[fred]] imellem dem og at [[forekomme]] [[ulykken]], eller også bliver befunden, at de har værget eller undskyldt den brødige og [[skyldige]], stande de den samme [[ret]], som den brødige skulle stande.

<center>14.</center>
[[Officerer]]ne skal og ingenlunde sig [[understå]] at afpresse eller aftvinge [[rytterne]] [[penge]] eller penges [[værdi]], under hvad skin og hvad [[navn]] det være kan, eller dem til deres eget [[arbejde]] og [[tjeneste]] [[bruge]], under deres bestillings [[fortabelse]] og efter [[krigsret]]tens [[kendelse]], ligesom [[forseelsen]] kan være til. Men hvad rejser [[officererne]] i vor [[tjeneste]] efter [[obersten]]s sær [[skriftlige]] [[ordre]] til [[visitats]] eller excercering [[forrette]], dertil skal [[rytterne]] dem være behjælpelige.

<center>15.</center>
Eftersom [[officererne]] til deres knægte og [[heste]] særgårde er tillagte, da skulle de på samme deres knægte ingen af de til [[rytterhold]] udlagte [[gårde]] [[bruge]], sig tilegne, men sådanne [[gårde]] alene med [[ryttere]] og enspændere [[besætte]] lade.

<center>16.</center>
[[Officererne]] og [[rytterne]] skal med [[fiskeri]]et i vore enelods søer og [[fiskevand]] eller med [[jagten]] aldeles intet befatte.

<center>17.</center>
Ingen [[forandring]], [[forlov]] eller [[afsked]] tilstedes, uden det, som på mønstringspladsen bevilget [[vorder]].

== Noter ==
* [[Syn]] på [[ryttergods]] 1686, af Holger Hertzum-Larsen. (1985). [//img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0016-PDF/ho_nrk_0016_75243.pdf] [//img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_2000-PDF/ho_2000_76283.pdf] [//books.google.dk/books/about/Syn_p%C3%A5_ryttergods_1686.html?id=FvziXwAACAAJ]

[[Kategori:Besigtigelsen 1686]]
[[Kategori:Betænkning]]