Redigerer Om assurance

<center>1.</center>
Hvis nogen vil lade [[skib]], eller [[gods]] forassurere, da skal derom oprettes [[rigtig]]e og tydelige [[breve]], og dermed forholdes, om de her i [[kongen]]s riger og lande sluttes, på efterskrevne måder. 

<center>2.</center>
Samme forsikrings-[[breve]], som kaldes [[police]]r, skal hos stemplet [[papir]]s [[forvalter]]ne findes, og gælde hver ark en [[rigsort]].

Og skal i de åbne pladser der udi af [[mægler]]en, eller, hvor ingen [[mægler]] er, af en [[øvrighedsperson]], rigtig indføres [[skibet]], [[skibet]]s mundering og [[skipperen]]s [[navn]], og [[derhos]] antegnes hvor [[skibet]] skal hensejle, lade og [[losse]].

Siden indskrives hvad enhver vil have [[forsikret]].

<center>3.</center>
Alle sådanne [[breve]] [[underskrive]]s af [[assurandør]]en med egen [[hånd]], og summen af [[pengene]], som udloves til [[assurance]], skal indskrives med [[assurandøren]]s egen [[hånd]].
End er de flere, da skrive en hver for sin part, som han udlover, eller [[forsikre]]r for, og ingen videre [[skyldig]] være, end han har indskrevet sig for. 

<center>4.</center>
[[Mægler]]en, som sådanne [[instrument]]er forfærdiger, skal alt ovennævnte vel iagttage, og i en forseglet og nummereret [[bog]] indføre, hvem som noget har [[assurere]]t, til hvem, hvad og på hvad [[kondition]].

<center>5.</center>
Ingen må [[understå]] sig at [[forsikre]] nogens [[liv]], ej heller [[skibsfolk]]enes [[løn]] og [[hyre]], deres skibs-kost, [[krudt]], lod og alle slags [[skibsredskab]], men alene sit [[skib]], eller visse parter der udi, samt alt indehavendes [[ købmandsgods]], og skal en hver, som i så måder tager [[forsikring]], beholde på sin egen fare og [[eventyr]] i det mindste den tiendedel af det [[forsikre]]de [[skib]], eller [[gods]], efter dets satte [[takst]] og [[værdi]]. 

<center>6.</center>
Skulle og nogen ville på adskillige steder lade [[forsikre]] sit [[skib]] eller [[gods]], da må det vel ske, når alle sådanne [[forsikring]]er ikke opløbe tilsammen mere end de ni tiendedele af samme [[forsikre]]de [[skib]]s, eller [[gods]]es, rette [[værdi]].
Går det derover, da være det af ingen kraft, og de, som sådan [[underfundighed]] beganget have, miste hvis de til [[forsikringspenge]], som kaldes [[præmie]], udgivet have.
Ellers skal hermed [[alvorlig]] være forbuden al [[svig]] og [[bedrageri]], som på enten af siderne kunne optænkes, eller gøres, under [[straf]] på deres [[ære]], eller [[liv]], efter [[mishandling]]ens [[beskaffenhed]], og derforuden stande den [[uskyldig]]e til rette for al erlidte [[skade]].

<center>7.</center>
Når [[assurance]]n [[lovlig]] er sluttet, så er [[assurandør]]en [[forpligtet]] til at svare til al den [[skade]], som det [[forsikre]]de [[gods]] tilføjes.

Og angår samme [[forsikring]], fra den tid [[godset]] fra [[land]] indskibes, og først endes, når samme [[gods]] på landet er opbragt. 

<center>8.</center>
[[Præmie]], eller [[forsikringspenge]], skulle alle straks ved [[police]]ns underskrivelse [[erlægges]].

Dog hvis nogen lader [[forsikre]] sit skib, eller [[gods]], på lang rejse, og der betinges både om hen- og [[tilbagerejse]]n, da [[betale]]s den halve del straks, og den anden halve del ved [[skibet]]s hjemkomst, eller til den tid, som de [[indbyrdes]] forenes om.
Sker her udi nogen [[forsømmelse]], så at [[terminerne]] ikke rigtig holdes, da være han [[skyldig]] deraf at give til [[rente]] en [[pro cento]] månedlig, indtil [[betaling]]en sker. 

<center>9.</center>
Sker nogen [[skade]], eller [[ulykke]], på skib, eller [[gods]], som [[forsikret]] er, da skal han, som det har ladet [[forsikre]], straks give [[assurandøren]] det tilkende, og [[lovlig]] [[bevis]] medbringe, og hvis den, som har [[forsikret]], ikke inden tre måneder, efter han derom forstændiges, [[betaler]], da skal han give, fra den tid han fik det at [[vide]], til den, som [[skade]]n lidt har, til [[rente]] en halv [[pro cento]] månedlig, indtil [[betaling]]en sker, og skulle dommerne [[flittig]] overveje, om [[assurandøren]] har nogen [[billig]] årsag at vægre sig i [[betaling]]en formedelst nogen [[vitterlig]] begangen [[svig]], så som om på [[skib]] og [[gods]] var begæret [[forsikring]], efter at [[ejermanden]] fuldkommelig viste, at det var forulykket, og da [[straks]] der udi endelig [[dømme]] efter sagens [[beskaffenhed]].

<center>10.</center>
Hvis ingen tidende efter [[flittig]] [[forespørgsel]] skulle kunne bekommes om det [[forsikrede]] [[skib]], eller [[gods]], som til nogen [[stad]] i [[europa]] er gået, inden år og dag, da holdes det for at være [[forulykke]]t.
Er det uden [[Europa]], og ingen [[kundskab]] kan fås inden to år, så regnes det fortabt, og efter den dag har [[assurandøren]] tre måneder til at [[betale]] [[pengene]], eller siden, som før er meldt, [[betale]] [[rente]], og ved [[retten]] tvinges til [[betaling]]en. 

<center>11.</center>
Hænder det sig og, at nogen for en, eller anden, [[årsags]] [[skyld]] skulle ganske forandre sin forehavendes [[rejse]], eller og mindre [[gods]] indskibe, end [[forsikring]] var taget for, da skal [[ejermanden]], så snart han dertil [[resolvere]]r, eller det [[vitterligt]] bliver, give [[assurandøren]] det tilkende, og opsige sin [[kontrakt]], hvilket kaldes restourno, hvorimod den [[oprettede]] [[forsikringskontrakt]] skal være ophævet.

Dog nyder [[assurandøren]] for sin hafte umage med ind- og [[afskrivning]] en halv [[pro cento]] af den udgiven [[præmie]], og lægger resten af [[penge]]ne straks fra sig.

[[kategori:Om søretten]]
[[kategori:Danske Lov]]