Redigerer Røj Hovedgård

Skift til: navigering, søgning

Advarsel: Du er ikke logget på. Din IP-adresse vil blive offentligt tilgængelig, hvis du foretager nogen ændringer. Hvis du logger på eller opretter en konto vil dine redigeringer blive tilskrevet dit brugernavn, og du vil få flere andre fordele.

Redigeringen kan fjernes. Kontroller venligst sammenligningen herunder for at bekræfte at det er hvad du ønsker at gøre, og gem så ændringerne for at fuldføre fjernelsen.
Nuværende version Din tekst
Linje 23: Linje 23:
 
Købte 1664 selvejergården ''Røg'' og 1676 stenhuset Porsborg i Ribe.
 
Købte 1664 selvejergården ''Røg'' og 1676 stenhuset Porsborg i Ribe.
  
Mageskiftede 1668 vistnok gårdens [[herlighed]] tilbage til Kronen. Røjgård var 1682 på 7,67 td. hartkorn med dyrket areal 54,5 td. land.
+
Mageskiftede 1668 vistnok gårdens [[herlighed]] tilbage til Kronen. Røjgård var 1682 på 7,67 td. hartkorn med dyrket areral 54,5 td. land.
  
 
Havde 6.000 rigsdaler til gode i [[Lybæk]] og fik derfor jan. 1687 regeringens tilladelse til at inddrive lybsk ejendom i Danmark, men må være død samme år.
 
Havde 6.000 rigsdaler til gode i [[Lybæk]] og fik derfor jan. 1687 regeringens tilladelse til at inddrive lybsk ejendom i Danmark, men må være død samme år.
 
Hans navn var at se på Gesten Kirkes ligbåre, som han havde foræret kirken.
 
Hans navn var at se på Gesten Kirkes ligbåre, som han havde foræret kirken.
  
I 1685 var Oluf Bøgvad forpagter af Røjgård. Han mistænktes for at have påsat den ildebrand, der natten mellem 2. og 3. juli 1685 afbrændte Bølling by, men ikke den gård han selv ejede i Bølling, og sattes derfor i lænker fra hånd til fod i fængslet på Koldinghus. Han havde tidlige siddet i Blåtårn for en søn, som havde myrdet en herredsfoged og dennes datter, men skaffede ved branden alibi og løsladtes. Alle vidner var dog enige om at branden var påsat.
+
I 1685 var Oluf Bøgvad forpagter af Røjgård. Han mistænktes for at have påsat den ildebrand, der natten mellem 2. og 3. juli 1685 afbrændte Bølling by, men ikke den gård han selv ejede i Bølling, og sattes derfor i lænker fra hånd til fod i fængslet på Koldinghus. Han havde tidlige siddet i Blåtårn for en søn, som havde myrdet en herredsfoged og dennes datter, men skaffede ved branden alibi og løsladtes. Alle vidner var dog eninge om at branden var påsat.
 
* Anna Dorothea Wilhelmsdatter Brochmann (1664-1727), g. med Laurits Christensen Aagaard, kappelan ved [[Sankt Katharine Kirke]], 1690 præst i [[Hillerød]] og 1696 provst i [[Helsingør]]
 
* Anna Dorothea Wilhelmsdatter Brochmann (1664-1727), g. med Laurits Christensen Aagaard, kappelan ved [[Sankt Katharine Kirke]], 1690 præst i [[Hillerød]] og 1696 provst i [[Helsingør]]
 
* Magdalene Margrethe Brockman (1670-1722), g. 2. dec. 1688 i [[Ribe Domkirke]] med [[Jens Eriksen Kaas]].
 
* Magdalene Margrethe Brockman (1670-1722), g. 2. dec. 1688 i [[Ribe Domkirke]] med [[Jens Eriksen Kaas]].
Linje 55: Linje 55:
  
 
Skal have faret på [[Vestindien]].
 
Skal have faret på [[Vestindien]].
Fik 1752 bevilling på krohold i Søgård, [[Gørlev Sogn|Gørlev]] [[Vestsjælland]].
+
Fik 1752 bevilling på krohold i Søgård, [[Gørlev sogn]] ved [[Høng]].
 
[//ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=383605&sort=e]
 
[//ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=383605&sort=e]
  

Bemærk venligst at alle bidrag til Ribewiki kan bearbejdes, ændres eller slettes af andre brugere. Læg ingen tekster ind, hvis du ikke kan acceptere at disse kan ændres.

Du bekræfter hermed også, at du selv har skrevet denne tekst eller kopieret den fra en fri kilde (se Ribewiki:Ophavsret for detaljer). OVERFØR IKKE OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET INDHOLD UDEN TILLADELSE!

Afbryd Hjælp til redigering (åbner i et nyt vindue)