Redigerer Ribe 1637 Maren Splids

Eftersom vores [[velbyrdige]] [[herre]], [[lensmand]] [[ærlig]] og [[velbyrdig]] [[mand]] og strenge [[ridder]] hr. [[Albret Christensen Skeel|Albert Scheel]] lader [[gejstlighed]]en [[konsulere]] udi Didrich Skræders [[affekt]] og [[sælsom]]me [[tilfald]], udi [[synderlighed]] om den underlige [[materie]], som førnævnte Didrich Skræder af [[livet]] skal have [[opkaste]]t, da er derom vores '''''[[betænkning]]''''', som [[efterfølger]]:

Dersom i [[sandhed]] så [[befindes]], at førnævnte Didrich Skræder skal have af [[livet]] [[opkast]] den fremviste [[materie]], da synes os, det ikke at være nogen [[ret]] [[naturlig]] [[sygdom]] eller [[affektion]], men lader sig anse efter de [[omstændigheder]], [[syn]], hans og hans [[hustrus]] [[beretning]] videre medfører, at det er et [[veneficium]], og at onde [[mennesker]] ved [[satan]]s forarbejdelse skal have dermed at bestille, og ikke heller vi kunne slutte af de [[tegn]], som os endnu er forekomne, det at kunne kaldes eller være nogen [[legemlig]] [[besættelse]], synes os derfor rådeligt, udi den [[kristne]] [[kirke]] med en [[alvorlig]] [[bøn]] at forhjælpe ham hos [[gud]]s [[omen]] [[nådig]] [[befrielse]].
[[Desligeste]] at [[gud]] denne [[sag]] ville [[åbenbare]], og dersom [[satan]]s [[lemmer]] dermed kunne have at bestille, at de da måtte blive [[åbenbare]]t.

Imidlertid den [[kristne]] [[øvrighed]] at have [[flittig]] [[indseende]] dermed, så vidt forskes kan, og så vidt [[mulig]] er med [[lov]] og [[ret]] og en god [[samvittighed]].

[[Actum]] [[Ribe]] d. 2. marts 1637.
<center style='white-space:pre'>''[[Hans Borchardsen|Johan Borchardsen]]   Søren Andersen   Christen Friis''</center>
<center style='white-space:pre'>''Lauge Andersen    Jens Tausen    David Lauritzen''</center>

== ==
[[Anno]] 1637 d. 29 marts der jeg besøgte Didrich Skræder udi hans [[sygdom]] på embeds vegne, berettede han iblandt andet om hans [[sygdom]]s [[lejlighed]] for mig og andre [[godtfolk]], som der var inde, hvorledes at der har været på [[underskedlig]]e nætter hos ham nogle [[kvinder]], som havde forstyrret ham i hans [[seng]] om nattetider, og draget [[klæder]] af ham, og på den 10. eller 11. [[nat]] var kommen ind til ham 3 [[kvinder]], af hvilke de 2 holdt ham, og den 3. blæste ham ind i hans [[mund]], den tykte han, at det havde været [[Maren Splids]].

Men hvad heller det var hende eller [[djævlen]] i hendes [[lignelse]], det vidste han ikke, og denne [[mening]] om hende havde styrket ham, idet hun lovede ham [[ondt]], og gået selv til [[bispen]] og [[præsterne]], og [[beskikket]] ham med 2 [[mænd]], uanset han aldrig tilforn for nogen enten ved [[tegn]] eller [[ord]] havde navngivet hende.

Imidlertid [[formane]]de jeg ham, han skulle vide, hvad han sagde, thi det gældte [[timelig]] og [[evig]] [[velfærd]].
Der jeg gik ud af døren, gik hans [[hustru]] til døren med mig, og bad, dersom jeg kom i [[tale]] med [[Maren Splids]], jeg ville bede hende betænke dem noget i deres fattighed, de ville nok være i stilhed.

<center style='white-space:pre'>''Jens Tausen''   (kapellan til St. Catharinæ Kirke)</center>

== ==
<div align=right>14. juni 1637.</div>

For [[tingsdom]] [[stod]] [[Maren Splids|Maren Lauritz Splidsens]] ibid., og sagde til Didrich Skræder her [[sammesteds]]: At han havde løjet hende på som en [[skælm]] og [[æreskænder]], indtil han kunne gøre de [[ord]] [[bevislig]], som han havde sagt hende på.

Og [[ydermere]] sagde førnævnte [[Maren Splids|Maren Laurits Splidsens]] til Didrich Skræder: at dersom hendes [[klæder]] var skåren som hans, ville hun [[dræbe]] ham med sin egen [[hånd]], og dersom hun gjorde det, var han ikke så ilde faren som hun, efterdi han ville så lyve hende [[hæder]] og [[ære]] fra.

[[Ydermere]] sagde [[Maren Splids|Maren Laurits Splidsens]] til Didrich Skræder, at han enten skulle [[sigte]] eller [[beskylde]] hende, eller og [[lovlig]] undskylde hende.

Hertil svarede Didrich Skræder: at efter hendes [[lignelse]] og [[gestalt]], som han har set, beskyldte han hende.
Og sagde [[ydermere]]: at [[djævlen]] kunne ikke skabe sig i noget [[guds]] barns [[lignelse]], uden de havde at bestille med ham, som han [[ydermere]] gav de højlærde og [[øvrigheden]] at betænke.

== ==
<div align=right>[[Anno]] 1637 d. 29 juni.</div>

Anna Bendtes [[vidnede]] med oprakte [[fingre]] og [[ed]], at hun var hos d. 10 marts, da Didrich Skræder [[brød]] det slemme [[stykke]] op af sig, som i [[dag]] for [[tingsdom]] blev fremvist, og da var hun den første, der var inde hos ham, så gik hans [[kvinde]] ud efter flere [[naboer]], som kom [[straks]] ind til ham, thi han forventede ikke andet end [[døden]], så [[dåne]]de han [[straks]], og lå, som han havde været nær været [[stendød]].

Og som hans naboers [[kvinder]] ved [[navn]] Maren Jørgens, Anna Olufs og Maren Peders var indkommet, begyndte han med stor [[pine]] og ve, og gav sig så, at vi 4 [[kvinder]] havde nok at holde, så tog de et rent bækken, og han begyndte at [[bryde]] sig med stort [[skrig]] og råb, så der han fik dette [[stykke]] opbrødt, løb det omkring i bækkenet, som det havde været [[levende]]. Så [[dåne]]de Didrich Skræder, og lå en lang [[tid]] inden han kom noget til rette igen.

Dette [[vidne]] [[bekræftede]] førnævnte Maren Jørgens, Anna Olufs og Maren Peders med deres oprakte [[fingre]] og [[ed]] efter [[recessen]].

== ==
<div align=right>[[Anno]] 1637 d. 21 aug. blev af [[byfoged]] [[Morten Larsen Hillerup|Morten Lassen]] dømt således</div>

Efterdi Laurits Sørensen har ladet Didrich Skræder udi rette [[stævne]] for de [[ord]] og [[beskyldninger]], han har sagt og beskyldt hans [[hustru]] [[Maren Splids|Maren Larskone]] for trolddomssager, og vil [[formene]], at førnævnte Didrich Skræder sine [[beskyldninger]] bør [[bevise]], eller derfor lide dele efter [[recessen]] for en [[løgner]], og eftersom førnævnte Didrich Skræder i [[dag]] såvel som tilforn ved hans højeste [[ed]] med oprakte [[fingre]] søger og beskylder førnævnte [[Maren Splids|Maren Larskone]] at have forgjort ham med [[trolddom]] den [[sygdom]], som ham er påkommet efter [[tingsvidne]]s videre [[formelding]] og andre adskillige [[kundskab]]er og [[vidner]], som nu i denne [[sag]] er i rette lagt.

Og [[recessen]]s [[fortale]] medfører, at hvis den ikke forklarer, da at rette sig efter [[loven]].
Da efter berørte [[lejlighed]] ved jeg ikke [[loven]] at kunne forbigå, men førnævnte [[Maren Splids|Maren Lauritskone]] sig for denne trolddomssags [[beskyldning]] og [[anmeldelse]] efter [[loven]]s 3 [[bog]]s 69 [[kapitel]] at [[værge]] med [[nævn]] i [[kirkesogn]].
<ref name=> [[Jyske Lov]]: ''[[Om trolddom]]''. </ref> 

Under mit [[signet]]. [[Actum ut supra]].

== Noter ==
[http://aner.svaner.com/Svane_om/Svanebogen/_dkSider/noter/Kongehuset/ChrIV-investigation.htm]
<references/>

__notoc__
[[kategori:Maren Splid]]
[[kategori:Betænkning]]
@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 <center style='white-space:pre'>''Jens Tausen''   (kapellan til St. Catharinæ Kirke)</center>
-== ==
-. april vidnede et [[stokkenævn]] fra [[Sankt Katharine Sogn, Ribe|Sankt Katharine Sogn]] til fordel for Maren.
-(ikke afskrevet)
-== ==
-. april vidnede 24 mænd for Maren i [[Ribe Byting]]
-(ikke afskrevet)
-== ==
-. april bekræftede et [[stokkenævn]] i [[Ribe Byting]] Marens gode kristne navn og rygte.
-(ikke afskrevet)
 == ==
@@ Linje 73: / Linje 58: @@
 __notoc__
 [[kategori:Maren Splid]]
-[[kategori:Ribe Byting]]
 [[kategori:Betænkning]]
-[[Kategori:Affotograferes i Viborg]]
-[[Kategori:Trolddom]]
-[[Kategori:1637 i Ribe]]