Redigerer Topografi 1864 Gram Sogn

Omgivet af [[Rødding]], [[Øster Lindet]], [[Nustrup]], [[Toftlund]], [[Højrup]], [[Spandet]], [[Seem]], [[Fol]] og [[Hygum]] [[sogn]]e. [[Kirke]]n midt i [[sogn]]et, 2½ mil øst sydøst for [[Ribe]] og 4 [[mil]] vest nordvest for [[Haderslev]].

[[Areal]]et, ca. 14.935 tdr. land, hvoraf den [[slesvigsk]]e del er ca. 14.644 og den [[kongerigsk]]e 291 tdr. land, er højtliggende i den nordlige del ([[Rangtang]] 261 fod) med et jævnt fald mod Gram-Å, syd for denne å hæver [[terræn]]et sig igen med et temmelig brat fald mod Gram-Å, men med et jævnt og fladt fald mod Gjels-Å; i den sydlige og vestlige del findes temmelig store [[hede]]strækninger.
Af Gram godses betydelige [[skov]]e (i alt ca. 1.300 tdr. land) ligger den største del i den nordlige del af [[sogn]]et. [[Jordsmon]]net, der i reglen er af leret [[beskaffenhed]], er dog mod syd og vest sandet, og ved Åskovgård, syd for Gjels-Å, er en [[flyvesand]]sstrækning. Gram-Å danner på en strækning nordgrænsen, og Gjels-Å danner syd- og sydøstgrænsen; disse betydelige [[vandløb]], ved hvis bredder der findes gode [[eng]]e, forener sig ved [[sogn]]ets vestgrænse, hvor næst de samlede erholde navn af Ribe- eller Nibs-Å.
[[Landevej]]en fra [[Haderslev]] til [[Ribe]] passerer [[sogn]]et.
[[Sogn]]ets [[kongerigsk]]e dels [[hartkorn]] er 10⅜ td. [[ager]] og [[eng]].

'''I [[sogn]]et''':
# I den [[slesvigsk]]e del: byerne Gram-Kirkeby med [[kirke]], [[præstegård]], [[skole]], [[kro]], 4 [[gård]]e og 22 [[hus]]e, Gram-Slotsby med [[vandmølle]], gæstgiver- og handelssted, [[bolig]] for [[fysikus]] for [[Haderslev Vesteramt]] samt Gram og Nybøl [[gods]]er, [[apotek]], [[garveri]], [[teglbrænderi]], [[bager]]i, [[farveri]] samt [[Haderslev-Vesteramt]]s [[sygehus]] (opført 1859), 1 [[gård]] og 12 [[hus]]e, [[Skjoldager]], 5 [[gård]]e og 2 [[hus]]e, Kastrup med [[skole]], fattigarbejdsanstalt og 2 [[kro]]er, 20 [[gård]]e og 63 [[hus]]e, [[Vester Lindet]] med [[skole]] og [[kro]]; af byerne Tiset, [[skole]], 2 [[kro]]er, 25 [[gård]]e og 44 [[hus]]e, Emdrupskov, [[skole]], 20 [[gård]]e og 25 [[hus]]e; [[hovedgård]]ene [[Gram]], 426 skattetønder med et [[areal]] af 600 tdr. land (dansk mål), Nybøl, 128 skattetønder med et [[areal]] af 366 tdr. land (d. m.); [[mejergård]]en [[Billeslund]]. 208 skattetønder med et [[areal]] af 284 tdr. land (d. m.); <br> følgende samlinger af [[hus]]e og enkeltliggende [[gård]]e: Birket, 13 [[hus]]e, Jenning, 5 [[hus]]e, Hindballe, 2 [[hus]]e, Møgelballe, 2 [[hus]]e, Åskov, 1 [[gård]], [[Gjelsbro]] [[kro]] og [[vandmølle]], Vester-Nybøl [[kro]] med [[bager]]i, [[høker]]i og farveri, Skovgård, Årupgårde, Gjelstoft, Asdal, Nørregård, Hovgårdlund, Lykkensgård, Felt, Markbæklunde og Friskmark. <br> I alt i [[sogn]]et 99 [[gård]]e (75 helgårde, 15 ½-[[gård]]e og 5 ¼-[[gård]]e) og 224 [[hus]]e. <ref> Egentlig kender man, efter den foreliggende indberetning, på Gram og Nybøl [[gods]]er ikke til inddelingen efter helgårde eller dele af disse; man har derimod delingen efter [[otting]]er. En [[ejendom]] med en [[otting]] land, hvilket udgør 60-100 tdr. land, gælder for en [[gård]], men der gives også [[gård]]e med indtil 2 [[otting]]er. </ref>
# den [[kongerigsk]]e del: af byerne [[Tiset]] 3 [[gård]]e og 5 [[hus]]e, og af Emdrupskov 1 [[gård]] og 1 [[hus]]. I alt 4 [[gård]]e og 6 [[hus]]e.

'''[[Indvåner]]e''': 2.214, hvoraf [[slesvigsk]]e 2.163 (48 under [[Gram Herred]]) og [[kongerigsk]]e 51.
[[Jordbrug]] er [[hovederhverv]]et. Ved skovarbejde haves, navnlig om vinteren, ikke ubetydelig fortjeneste.
Der lægges vind på [[biavl]]; [[voks]] og [[honning]] afsættes til omrejsende [[kræmmer]]e.
Nogle [[fruentimmer]] [[kniple]]r.

[[Sogn]]et hører i [[gejstlig]] [[henseende]] under [[Ribe Stift]], [[Tørninglens Provsti]]; [[skole]]- og [[fattigvæsen]] bestyres efter [[slesvigsk]] [[lovgivning]].
Besidderen af de [[adelig]]e [[gods]]er Gram og Nybøl har [[patronat]]sretten til [[kirke]]n. [[Præstekald]]ets reguleringssum er 1.706 rd.

# [[Sogn]]ets [[slesvigsk]]e del hører for størstedelen under de [[adelig]]e [[gods]]er Gram og Nybøl (2. Angler adelige Godsdistrikt), under [[Frøs og Kalslund Herreder]]s [[jurisdiktion]] ([[Rødding]]). [[Skat]]terne indbetales til godsinspektoratet på Gram, den udgør 12 af det 2. Angler adelige Godsdistrikts [[lægd]]er, nemlig 1-4., 6-10., 15., 16. og 17. [[lægd]]. Årupgårde og Gjelstoft hører under [[Haderslev Amt]], [[Gram Herred]]s [[jurisdiktion]] ([[Haderslev]]), [[Haderslev Østeramtstue]]distrikt og [[Husfoged]]distrikt ([[Haderslev]]), de høre til [[amt]]ets 103. [[lægd]] og udgør en del af det for øvrigt i [[Gammel Haderslev Sogn]] beliggende Fredsted Distrikt. Hele [[Sogn]]ets [[slesvigsk]]e del hører til Gram [[Fysikat]]distrikt ([[Gram]]).
# Den [[kongerigsk]]e del hører under [[Ribe Amt]], [[Ribe Herred]]s [[jurisdiktion]] ([[Ribe]]), Ribe [[Amtstue]]distrikt og Ribe nordre [[Læge]]distrikt; 3. [[valgkreds]].; den hører til [[Ribe Amt]]s 4. [[lægd]] og til Obekjær [[sognefoged]]distrikt.

'''[[Kirke]]n''', der er lys og stor, er opført dels af [[kampesten]], dels af mursten, har [[tårn]] med et højt [[spir]], [[bly]]tag, [[hvælving]]er under [[tårn]]et, men for øvrigt bræddeloft, er forsynet med et godt [[orgel]].
På [[kirkegård]]en hviler [[kammerherre]], kabinetssekretær [[Christian Ludvig Tillisch]] (død på [[hovedgård]]en Gram 13. sep. 1844).

[[Sogn]]et, hvorefter [[Gram Herred]] har navn (i [[kong Valdemars Jordebog]] ''Graam'', ''Gramæhæret''), men til hvilket nu kun en liden del af [[sogn]]et hører, er både i [[areal]] og folketal det største i [[Tørning Len]].
Emdrupskov har tidligere udgjort et eget sogn, Emdrup sogn, og haft sin egen kirke, St. Theocari (Thøgers) Kirke, hvoraf der endnu findes spor; dens [[døbefont]] står på Gram Kirkegård.
Også ved [[Vester Lindet]] på grunden Holt påvises en [[kirkegård]].

1659 skal efter [[den Danske Atlas]] [[pest]] og [[hungersnød]] have udryddet 702 mennesker i [[Gram Sogn]] og kun levnet 4 ægtepar.
På Gram bys mark er en [[kilde]], kaldet Helligkilde, som førhen har været meget besøgt.

'''[[Gram]]''', i daglig tale kaldet [[Gram Slot]], er en [[anseelig]] [[herregård]] med betydeligt [[gods]], som tilligemed det tilstødende og dermed forenede [[gods]] Nybøl er et med [[stamhus]]et [[Giesegård]] i [[Sorø Amt]] forenet [[fideikommis]].
[[Gård]]en, der er opført af [[feltmarskal]] [[Hans Schack]], består af en grundmuret toetages hovedbygning med to sidefløje, smukt beliggende på en ø i Gram Å, med en vid udsigt mod vest over en stor [[eng]]slette, der gennemskæres af den anseelige [[å]], mens nordsiden indtages af store [[skov]]e og østsiden af den smukke park.

[[Gram]] var i [[middelalderen]] et fast [[slot]], der lå ¼ [[mil]] nordvestligere midt i [[skov]]en, og skal være opført af [[hertug]] [[Erik 2. af Sønderjylland]] 1314.
Under den [[krig]], som de [[holstensk]]e [[greve]]r førte med [[kong]] [[Valdemar Atterdag]], i hvilken de ganske spillede herrer i [[hertugdømme]]t, gik den jyske [[ridder]] [[Erland Kalf]] 1359 over til [[greve]]rne med det ham betroede [[slot]] [[Riberhus]], og fik til belønning af disse tillige Gram og Møgeltønder [[slot]]te, men sluttede det næste år fred med [[konge]]n, hvem han overgav alle tre [[slot]]te, hvilket foranledigede Valdemar til det bekendte udbrud:
''Kalf er en god ko; i fjor han gik bort som kalv, og nu kommer han tilbage som ko med to kalve.''
Kort efter pantsatte [[konge]]n dog alle tre [[slot]]te med tilliggende [[gods]] til sin [[drost]] [[Claus Limbek]] til [[Tørning]], i hvis [[slægt]] Gram nu forblev i en lang årrække og fra [[pantelen]] efterhånden gik over til [[ejendom]].

I den [[krig]], som Nordtyskland og [[Sverige]] i forening med de oprørske jyder begyndte mod [[Valdemar Atterdag]] 1367, var [[Claus Limbek]] en af oprørets hovedmænd, men sluttede senere fred med [[konge]]n, hvorpå han fejdede med [[Erland Kalf]] på [[Riberhus]], <ref> Under denne strid førte en vis Nicolaus van Riine 1372 to små tønder [[krudt]] fra [[Ribe]] til Gram, hvilket er første gang at [[krudt]] nævnes i den danske [[historie]].</ref> hvilket [[slot]] [[holsten]]erne havde overgivet denne.

[[Claus Limbek]]s søn, [[Henneke Limbek]], greb vidt om sig både i [[Slesvig]] og det sydlige [[Jylland]], og vovede endog fra [[Ribe]] at angribe de mægtige hansestæders skibe; dog blev han betydeligt trængt tilbage af [[dronning]] [[Margrete 1.]], som tilbagebetalte ham hans til [[kronen]] udlånte penge og derved indløste flere besiddelser, som han derfor havde i pant. [[Henneke Limbek]] faldt i Ditmarskerkrigen 1404; hans søn, den yngre [[Claus Limbek]], besad hverken farfaderens [[klogskab]] eller faderens [[udholdenhed]], men vel deres krigeriske og urolige [[sind]]. Han stod længe i spidsen for det danske parti i [[Slesvig]], men da han følte sig tilsidesat af kong [[Erik af Pommern]], sluttede han sig til de holstenske [[greve]]r. En dansk hær belejrede derpå 1422 hans hovedfæstning [[Tørning Slot]] som blev undsat af [[holsten]]erne, og [[Claus Limbek]], som hermed forsvinder af historien, er måske faldet ved forsvaret.

[[Gram]]s næste ejere efter [[Claus Limbek]] var: [[Joachim Bjørnsen]] 1432, [[Ditlev Reventlov]] (1470) og hans [[efterkommer]]e, fra hvilke det ved giftermål kom til familien Buchwald; [[Dionysius v. Podewels]]; sidstnævntes [[arving]]er solgte 25. januar 1664 [[gård]]en til hr. [[Christoph Rantzau]] og denne afhændede den dagen efter til den berømte [[feltherre]] [[grev]] [[Hans Schack]] til [[Schackenborg]] (død 1676), efter ham fulgte hans søn [[grev]] [[Otto Diderik Schack]] og sønnesøn [[grev]] [[Hans Schack]] til [[grevskab]]et [[Schackenborg]]. Sidstnævntes enke [[Anna Sophie Rantzau]] beholdt Gram til sin død 1760.
Med Gram forenede hun 1754 Nybøl, der tidligere havde ligget under samme, men ved arvedeling var bleven skilt derfra og oprettet til et eget [[gods]], hvilket grevinden afkøbte den daværende ejer [[justitsråd]] Koch.
Ved sit [[testamente]] bestemte hun, at de to godser tilligemed [[Giesegård]] m.m. i [[Sjælland]] skulle tilfalde hendes stifsøns yngste søn [[grev]] [[Frederik Christian Schack]] og af ham oprettes til et [[stamhus]], hvilket skete 1776.
Han døde 1790, hvorpå hans ældste søn [[kammerherre]] [[grev]] [[Knud Bille Schack]] arvede [[stamhus]]et, som, da han døde ugift 1821, tilfaldt hans søstersøn [[Henrik Adolf Brockenhus]], der 1822 blev optaget i den danske [[greve]]stand under navn af Brockenhus-Schack død 1847; hans ældste søn er [[stamhus]]ets nuværende besidder.

Da [[feltmarskal]] [[grev]] [[Hans Schack]] havde tilkøbt sig Gram gods, indledte han underhandlinger med [[konge]]n angående købet af et antal under [[Haderslev Amt]] hørende [[kongelig]]e bøndergårde, som dels lå blandede med godsets undergivne, dels endog gjorde brud i selve [[hovedgård]]ens marker.
Ved [[kongelig]]t [[skøde]] af 18. juni 1664 afstod [[kong]] [[Frederik 3.]] for en [[købesum]] af 5.370 rd., i alt 92 [[otting]]er, dengang i landmatriklen ansat til 32½ plove.
For disse såkaldte Nygrammere (Ny Gramtjenere) blev plovtallet senere nedsat.

Ved åbent [[brev]] af 4. nov. 1673 skænkede [[kong]] [[Christian 5.]] [[grev]] [[Hans Schack]] og [[arving]]er jus patronatus til Gram og Fole kirker, <ref>'' 'med sådan [[frihed]] og hellighed, som vi og fremfarne [[konge]]r i [[Danmark]] og [[Norge]] det ejet og haft have' ''</ref> samt med ret til at bruge [[indkomst]]erne af [[kirke]]rne mod at vedligeholde disse.

Gården [[Gjelstoft]], tidligere en lille [[landsby]], tilhørte i det 17. århundrede familien Buchwald, blev siden [[kongelig]] forpagtergård, og senere mod en betydelig kanon solgt til [[ejendom]]. Efter at omtrent 20.000 rd. var tabte på denne [[gård]], fandtes der i året 1812 ingen køber til den, hvorfor den faldt tilbage til [[konge]]n, og afhændedes 1814 mod en ringe [[købesum]].

== Noter ==
<references/>
[[J. P. Trap]]: ''Statistisk-topografisk beskrivelse af [[Hertugdømmet Slesvig]]'' (1864)  [http://www.h58.dk/Trap_Slesvig/HaderslevOsteramt_Del2.pdf]
{{#widget:Google Books|id=http://books.google.dk/books?id=beEOAQAAIAAJ&hl=da&pg=RA1-PA73 }}

[[Kategori:1864]]
[[Kategori:1864 Frøs og Kalvslunds herreder med Gram og Nybøl godser]]
[[kategori:Gram Sogn| ]]