Høgsbrogård, Høgsbrovej 44, Hviding sogn.
Var drost eller jysk foged for hertug Erik 2. af Sønderjylland, da han 1263 skal have oprettet Flensborg Gråbrødrekloster, formentlig med hjælp af gråbrødre fra det i 1232 oprettede franciskanerkloster i Ribe.
Boede måske her.
Lage Degn, der ejede gods i Emmerlev sogn og skrev sig til Hviding, og Jon Jonsen Little, der ejede meget gods i Hviding og V. Vedsted, var begge af slægten Skram og kan have ejet Høgsbro.
Nævnt 1425-1431 til Hviding. [1]
Havde vist ingen livsarvinger.
Søn af Svend Jensen af Rejsby og Else Lagesdatter, der var datter af Lage Lagesen Lille Skram, Vesterbæk. Fætter til Lage Klausen.
Nævnt 1427-1452 i Hviding. Førte våben med romber i skråbjælke (jvf. Rosenkrantz-våbenet med skaktavlet skråbjælke).
Muligvis ikke søn Klaus Svendsen, men af Claus Pedersen Rosenkrantz og Øllegård (Jonsdatter), der var datter af Jon Jonsen Little (eller Jon Pedersen Skram). [2]
Nævnt 1469-1483. Ejede vistnok Kogsbøl og skrev sig 1473 til Hviding.
Gift med Anne Hansdatter Breide (-1551), datter af Hans Breide og Tale Emmikesdatter Emmiksen, Hejls Vargård. [3]
Nævnt 1543 til Høgsbrogård.
Anne døde i Haderslev.
Skrev sig til Høgsbro. [4]
I 1500-tallet tilhørte skoven Staverskov, dels Høgsbro og dels Vesterbæk.
Datter af Peder Thomesen Galskyt og Bege Clausdatter Emmiksen, Sønderskov.
Gift med Ludvig Nielsen Rosenkrantz og som enke gift 1594 med enkemanden Christoffer Bendixen Rosenkrantz.
Søn af Bendix Iversen Rosenkrantz og Anne Carstensdatter Grib, Kogsbølgård, som han 1575 overtog sammen med broderen Carsten Bendixen Rosenkrantz og fra 1604 alene. [5] [6]
Gift med Appolonia Karberg og som enkemand gift med Johanne Galskyt, hvorved han fik Høgsbrogård. Ved skifte med svigermoderen Bege Galskyt (-1613) fik han sammen med svigerinden Anne Galskyt (1549-1600) Hundsbæk og Sønderskov i 'hånd og besiddelse', men solgte 1600 Sønderskov med udstedelse af et skadesløsbrev.
I 1603 lånte han Christen Juel (-1608) på Donslund 1.000 daler og udstedte til enken et nyt gældsbrev, hvor han rettede beløbet til 5.000 daler. Samme år overfaldt han hustruen til den nye ejer af Sønderskov fordi ejeren ikke havde betalt ham efter skadesløsbrevet, men blev på Slavs Herreds ting tilkendt ejendomsretten til Donslund.
Enken på Donslund stævnede ham og på herredagen 1609 i Horsens erklæredes gældsbrevet falsk og skadesløsbrevet viste sig ikke at være forsynet med det rette danske Rosenkrantzers våben, hvorefter Christoffer Rosenkranz arresteredes og førtes til Christian 4. på Skanderborg Slot og videre til fængslet på Københavns Slot. Der fradømtes han på herredagen 17. marts 1710 sin hals og ære og halshuggedes ugen efter på slotspladsen. Han er afbildet på Wilhelm Marstrands maleri i Roskilde Domkirke.
Også kaldet Gerhard og 'von' eller 'zu' Rantzau, ligesom flere andre af slægten. Var 4. søn af Henrik Rantzau og Christina von Halle til Breitenburg. Faderen var ældste søn af feltherren Johan Rantzau, amtmand på Segeberg fra 1554 og statholder i hertugdømmerne 1556-1598. [7] [8] [9] [10]
Gift 1590 med Thale Tagesdatter Thott (1550-1611), der var enke efter lensmanden Arild Axelsen Urup på Helsingborg og datter af høvedsmanden Tage Ottesen Thott til Næs, Eriksholm og Sirekøbing i Skåne. Barnløst. Som enkemand gift 1613 med Dorothea Brockdorff (1596-1630), datter af landdrost og domprovst Ditlev Brockdorff (1577-1639) til Vindeby. 1 søn og 6 yngre døtre.
Sendtes som ung til opdragelse hos faderens veninde Margrethe af Arenbergs hof, og foretog 1578-1580 en rejse til bl.a. Jerusalem, hvor han førte nøjagtig dagbog. Besøgte som lensmand ofte Tycho Brahe i Stjerneborg på Hven. Forlenet 1584-1590 med Kronborg og 1587-1588 med Helsingborg, 1588 med Lofoten og Vesterålen, 1590 amtmand i Flensborg, fra 1593 amtmand i Haderslev og fra 1600 statholder i hertugdømmerne. Gik 1602 i Morits af Oraniens tjeneste og deltog ligesom broderen Breide Rantzau i Kalmarkrigen. [11]
Arvede 1599 Breitenburg efter faderen og havde som slesvigsk hovedgods Lindeved. Overtog desuden 1599: Tyrstrupgård og Sødringholm, 1601 Klægsbøl, 1613: Schrevenborn, Kogsbøl for 18.000 daler, Vesterbæk for 7.200 daler, Høgsbro (vistnok med Jedsted Mølle) for 7.000 daler, Freienwillen og Morsum (på Nordstrand), 1616 Herningsholm og Gjesingholm, 1622 Rostorf, 1625 Demstrup.
Var på kongens befaling stærkt optaget af inddigningsprojekter på Slesvigs vestkyst. Organiserede rustningen af hertugdømmerne ved kejserkrigens udbrud, opildnede tropperne i Rendsborg, men nåede ikke at møde fjenden. Begravet i Kiel.
Født på Haderslevhus. Arvede 1627 fra faderen bl.a. slottet Rantzau ved Pløn, Breitenburg ved Itzehoe (ødelagt under Kejserkrigen), Lindeved, og på Randersegnen Gjesingholm og Demstrup. Gift 1636 med Dorothea Ditlevsdatter von Rantzau (1619-1662), datter af Ditlev von Rantzau og Dorothea von Ahlefeldt. Modtog i tilgift slottet Drage nord for Itzehoe fra svigerfaderen, der var amtmand over Steinburg Amt, landdrost og domprovst i Hamborg. [12] [13] [14]
Genrejste Breitenburg som herresæde, dog med mindre pragt end før. Blev ca. 1639 amtmand i Rendsborg og senere kgl. landråd. Ledede aug. 1644 som officer angrebet på Riberhus og senere Haderslevhus, som var besat af svenske styrker, og hædredes i Ribe by for sejren, men begge slotte tilbageerobredes af oberst Helmuth Wrangel, hvorfor Christian Rantzau blev inddraget i en rigsretssag. Fik 1645 Tranekær Len og Langeland i pant for 50.000 rd., som han havde lånt kong Christian 4.
Udnævntes 1648 af Frederik 3. som statholder for hertugdømmerne og købte den gamle borg Barmstedt, der 1650 blev sæde for grevskabet Rantzau, da Christian Rantzau udnævntes som tyske rigsgreve. Hertugen fik til gengæld bl.a. slottet Rantzau, men solgte det til et andet medlem af Rantzau-familien, og Kogsbøl. Christian Rantzau købte 1655 slottet Rantzau tilbage for 64.500 rigsdaler.
Havde et køligt forhold til datterens ægteskab med Frederik Ahlefeldt, som var yndling af dronning Sophie Amalie. Frarådede krigserklæringen juni 1657 mod Sverige i første Karl Gustav-krig men blev, måneden efter, dronningens udsending til hendes bror Christian Ludwig af Braunschweig-Lüneburg, i et mislykket forsøg på at bevæge ham til et forbund. Opnåede kongelig tilladelse til at rejse til Italien efter anden Karl Gustav-krigs udbrud, men benyttede sig ikke af den.
Udnævntes 1661 som Frederik 3.'s premierminister (overstatholder) i enevældens statskollegium. Var 1661 med til at dømme Kai Lykke skyldig i majestætsfornærmelse med den strengeste straf og 1662 Corfitz Ulfeldt skyldig i landsforræderi.
Død 1663 i København og bisat året efter i Kiel.
Også kaldet Ditlev. Gift 1664 med Catharine Hedvig Brockdorff (1645-1689), datter af Ditlev Brockdorff til Rixdorf og Øllegaard Catharine von Rantzau. Catharine Hedvig var berømt for sin sjældne dannelse og ånd, samt for sin skønhed og ynde, og hun skal have stået i forhold med rigskansler Peder Schumacher Griffenfeld. [15] [16]
Som enkemand gift 1690 med Dorothea Margrethe Benedicte von Ahlefeldt (1664-1696).
Overtog efter faderens død rigsgrevskabet Rantzau og de øvrige godser Breitenburg, Drage, Neudorf, Erfrade og Lindeved med Høgsbro. Samtidig udnævntes han til landråd og vicestatholder i hertugdømmerne. Oprettede 1674 grevskabet Løvenholm. Blev 1670 oberst og senere chef for 2 holstenske rytterregimenter, som han 1676 afgav og blev statholder i hertugdømmerne.
Blev i en ung alder trolovet med en datter af Ulrik Frederik Gyldenløve. [17] [18]
Overtog ved faderens død grevskaberne Rantzau og Løvenholm, men ville hverken ægte sin trolovede eller betale hende erstatning for ophævelsen, 30.000 specier, som aftalt mellem fædrene. Kongen inddrog derfor år 1700 grevskabet Løvenholm. Christian Ditlev tilbød kongen af Preussen sit grevskab mod at få hævn over Danmark, og appellerede den danske konges dom til den kejserlige kammerret, men idømtes herfor af kongen en bøde på 20.000 rd.
Undersåtterne i grevskabet Rantzau gjorde 1705 oprør og søgte støtte hos hertug Karl Frederik af Gottorp, der besatte grevskabet indtil 1709.
Sad 1715-1720 til fange i fæstningerne Spandau, Speitz og Memel pga. anklage om homoseksualitet og gæld til kong Frederik Vilhelm 1. af Preussen.
Hjemvendte til slottet i Barmstedt og hyrede en bevæbnet garde på 50 mand fra Hamborg, men blev 11. nov. 1721 dræbt ved snigmord på en sneppejagt nær slottet. Var ugift.
Gift 1711 med Charlotte Lovisa Christina von Sayn-Wittgenstein (1680-1746). Barnløst. [19] [20]
Førte en langvarig strid med broderen om arverettigheder. Tilkendtes 1711 Lindeved af den slesvigske landsret og 1712 ½-delen af Drage og Neuendorf, med sidstnævnte dom appelleredes af broderen.
Ville efter broderens død afkræve kongen sine arverettigheder, men blev på rejsen informeret om anklagen for mord mod broderen, og vendte om. Blev 23. maj 1723 i nærheden af Pinneberg arresteret for mordet og kong Frederik 4. konfiskerede grevskabet og godserne i Drage, Breitenburg og Rantzau.
Idømtes 9. april 1726 livsvarigt fængsel og førtes til Akershus i Oslo, hvor han døde 1734.
Var af Wilhelm Adolph Rantzau ansat som foged på Høgsbrogård, som han 1728 måtte forlade, efter domfældelsen.
Gift 1699 med Johann Friedrich von Castell-Rüdenhausen (1675-1747), som døde i Hamborg. [21]
Overtog måske 1734, efter broderens død, Lindeved med bl.a. Høgsbro.
Gården var da lagt under Rantzauernes gods Lindeved ved Flensborg.
Enke efter grev Carl Frederik Theofilius von Castell-Remlingen (1679-1743), der var polsk generalmajor og kommissær i Leipzig. [22]
Var formentlig fæster af hovedparcellen. Efter hans konkurs og død blev fæstet overladt til Hans Petersen Krog.
Fra Brøns. Solgte 1748 fæstet på auktion.
Anders eller Andreas. Smed fra Brøns.
Overtog fæstet af formentlig hovedparcellen, ved auktionen 1748.
Overtog vel 1757 Lindeved med Høgsbro, eller 1760 ved moderens død. [23]
Rigsgreve.
Datter af grev Frederik Conrad Holstein-Holsteinborg og Lucia Henriette Blome, Holsteinborg Gods ved Skælskør. [24]
Gift 1757 med grev Adolph Friedrich Gottlieb von Castell-Remlingen og som enke gift 1769 med kammerherre Gustav Gotthard von Blücher.
Søn af ritmester Christian Friedrich von Blücher og Dorothea Maria von Zülow, Rostock. [25] [26]
Kom som ung til Danmark, var 1756 fændrik i fodgarden, kaptajn 1762 og deltog på fransk side i Syvårskrigens sidste slag. Blev hjemme igen major og kammerherre.
Nedlagde 1770 hovedgården og solgte størstedelen af jorden til bønderne på egnen. Jedsted Mølle, der havde været bestyret under Høgsbrogård, solgtes 10. nov. 1770 til Peder Christensen.
Blev 1770 landfoged i Bredsted og 1783-1799 amtmand for Bredsted Amt.
Solgte 1794 Lindeved til kongen.
Levede sine sidste år i Gentofte.
Købte 1771 stamparcellen.
Bror til Peder Andersen. Gift med Karen Nielsdatter, datter af Niels Pedersen Thygesen og Maren Hansdatter, Gesing. [28]
Gift 1810 med Mette Marie Pedersdatter (1790-1825), datter af Peder Lassen Beyer og Mette Cathrine Andersdatter, Hjemsted ved Skærbæk. [29]
Søn af Mads Jessen og Johanne Nielsdatter, Kærbølling, Rejsby. [30]
Søn af hufner Christian Chr. Hostrup og Engel Hedewig Iwersen Schmidt, Jejsing i Hostrup sogn ved Tønder.
Levede 1895, men er ikke fundet død i kirkebogen.
Gift 1895 med Else Marie Vodder (1864-1943), datter af Hans Nielsen Vodder og Dorthea Hansen, Råhede.
Tilkøbte jord så gårdens tilliggende 1914 var ca. 250 ha. Var i tysk tid medlem af Haderslev Kredsdag og efter Genforeningen i kort tid medlem af Haderslev Amtsråd og derefter Tønder Amtsråd indtil 1935. Var bl.a. formand for Hvidding Sparekasse og blev 1924 ridder af Dannebrog.
Gift med Jenny Hjort (-1970).
Oplevede 1930'ernes landbrugskrise, der kostede jord og besætning.
Byggede aftægtshus på gårdens grund.
Havde 1951-1958 Gørding Præstegård i forpagtning. Overtog Høgsbrogård med 57 hektar for 135.000 kr.
Svend Aage er lærer og bor i landstingsmand Hans Jefsen Christensens aftægtshus i nabolaget. [31]