Sønderskov Hovedgård

(Omdirigeret fra Bege Galskyt)
Skift til: navigering, søgning

Sønderskov Hovedgård, Sønderskovgårdvej 2, Folding sogn.

Indholdsfortegnelse

1390 Niels Lagesen Rudbek[redigér]

Havde 1390 bl.a. Sønderskov og Nielsbygård.

Jacob Nielsen[redigér]

Måtte 1448 sammen med sin kone Bothilde Nielsdatter og hendes brødre afstår deres andele af Sønderskov Hovedgård og andet gods, da han var en ufri mand.

1448 Ribe Domkapitel[redigér]

1483 Henrik Steen[redigér]

Væbner til Plovstrup og dattersøn til Niels Lagesen. Nævnt som ejer 1483 eller 1493.

Niels Steen[redigér]

Thomes Galskyt[redigér]

Havde tjent biskop Iver Olufsen Munk, Ribe Domkirke.

Peder Thomesen Galskyt (-1554)[redigér]

Gift med Bege Clausdatter Emmiksen.

Dræbt af adelsmanden Johan Juel. Kongeligt brev dateret på Koldinghus 17. nov. 1554 om drabet.

1554 Otte Thomesen Galskyt (-1574)[redigér]

Tjente under syvårskrigen mod Sverige som skibschef på 'Den flyvende Gejst'.

Dræbt 11. sep. 1574 i Ribe af adelsmanden Jacob Skram.

1574 Albert Pedersen Galskyt (-1593)[redigér]

'Albrekt Galskyt'. Vistnok gift med Anne Madsdatter Gjordsen (1529-1610) fra Solvig ved Tønder, enke efter Erik Eriksen Munk Lange (1518-1572), Engelsholm.

Skyldte 1589 1.000 mark til Peder Norby, Urup.

1593 Bege Galskyt, f. Clausdatter Emmiksen (-1613)[redigér]

Solgte 1600 gård og gods med datterens og svigersønnens samtykke og slog sig ned på Hundsbæk ved Læborg, som hun også ejede. [1]

Christoffer Bendixen Rosenkrantz (-1610)[redigér]

Christoffer Rosenkrantz var gift 2. gang med Anna eller Johanne Galskyt (-1607) og havde herregårdene Høgsbro og Kogsbøl, og fik på skifte med svigermoderen (med skadesløsbrev) Sønderskov i hånd og besiddelse.

Christoffer overfaldt 1608 Børge Rosenkrantz's hustru på Sønderskov med et skældsbrev, fordi Børge ikke havde betalt ham efter et skadesløsbrev, som viste sig ikke at være forsynet med det rette danske Rosenkrantzers våben.

På herredagen 1609 i Horsens erklæredes hans skadesløsbrevDonslund falsk og han arresteredes og førtes med Christian 4. til Skanderborg Slot og videre til fængslet på Københavns Slot, hvor han på herredagen 1610 fradømtes sin hals og i marts 1610 halshuggedes på slotspladsen. Han er afbildet på et vægtæppe i Roskilde Domkirke.

1600 Børge Rosenkrantz (1554-1614)[redigér]

Kontrakten fra 1600 er bevaret og beskriver hovedgården med tilhørende gods forskellige steder.

Havde også Ørup i Skåne efter moderen. Købte omtrent samtidig omkring 245 andre ejendomme på egnen af Peder Juel til Alsted. [2]

1611 Palle Børgesen Rosenkranz[redigér]

Nævnt 1611 til Sønderskov. Efter faderens død blev der givet ordre til at registrere løsøret på gården, som solgtes samme år.

1614 Thomas Juel (1562-1647)[redigér]

Fra Astrup og til Kollerup. Havde gjort tjeneste under Kalmarkrigen 1611-1613 og havde også Estrup.

Efter brand opførtes den nuværende hovedbygning 1620. Arvede også en part af Nandrup Hovedgård og 1625 Kollerup Hovedgård nordøst for Århus.

1647 Maren Juel, f. Mortensdatter Bølle (1576-1648)[redigér]

Thomas Juels enke Maren Bølle var datter af lensmandenKoldinghus, Morten Bølle til Skodborghus.

Ingen livsarvinger. Efterlod sig Estrupgård, Sønderskov og Kollerup.

Epitafium i Galten Kirke. [3]

1649 Manderup Due (-1660)[redigér]

Fra Halkær og søstersøn til Thomas Juel.

Blev 1650 lensmandØrum i Thy.

1660 Jørgen Skeel Due (1637-1701)[redigér]

Vendte først 1662 hjem fra dannelsesrejse i Tyskland og Frankrig. Gift med kansler Peder Reetz's datter.

Amtmand for Ørum, Vestervig og Dueholm amter 1780 til sin død.

1701 Albret Skeel Due[redigér]

'Albrecht'. Havde hovedgården sammen med broderen, men solgte 1715 sin part.

Bedrev handel med stude og overfaldt 1716 ifølge Malt Herreds tíngbog toldvisitøren ved Foldingbro.

Blev 1717 gift i Fredericia.[4]

1701 Jørgen Christoffer Due (-1743)[redigér]

Havde Sønderskov sammen med broderen, men købte ham ud for 8.000 rigsdaler, som han 1715 lånte af Hans Arnold Jansen, Drenderup ved Ødis. Bortforpagtede derefter hovedgården til O. D. Bjerrum, som efter 3 år opsagde kontrakten, efter uenig om rydning af skov.

Kaldtes 1719 kaptajn. Måtte afstå 1720.

1720 Hans Bachmann (1674-1745)[redigér]

Også kaldet 'Hans Nielsen Bachmann' og vistnok søn af Jens Pedersen Bachmann og Maren Hans Clausensdatter, men adopteret af Niels Hansen, som vist var en husmand i Skodborg, og kom i en ung alder i tjeneste hos sin senere svigerfar kongelig overførster og vildtmester Hans Arnholdt Jantzen, Drenderupgård ved Ødis. [5] [6] [7] [8] [9]

Gift 20 juni 1709 med den unge Anna Elizabeth Jantzen (8. nov. 1694-30. okt. 1710), datter af Hans Arnold Jantzen og Elsabe Rogge. Anna Elizabeth døde i barselsseng, begravet 30 okt. 1710. [10]

Som enkemand gift 1714 med Christine Margrethe Paulsen (1686-1745), enke efter Peter Paulsen, Estrupgård og datter af Adolph Clausen og Maria Margareta von Langenberg, Husum. Den 'vidtløftige ægtepagt' kongeligt konfirmeredes 21. jan. 1715. Giftede sig altså til Estrup, men boede tilsyneladende i Fovslet indtil 1720, da børnene er døbt i Ødis.

Var 1703 amtsforvalter, blev 1704 beskikket som overførster og vildtmester for Koldinghus og Haderslev amter, Fyn, Als og Tåsinge og 1725 tillige jægermester over Fyn og Als.

Overtog gældsbrevet på Sønderskov og gav yderligere lån, der ikke kunne indfries af Jørgen Christoffer Due, hvorefter han overtog Sønderskov og solgte 1724 Estrupgård.

I Bachmans tid sattes et stendige rundt om hovedgårdsjorden, bl.a. en eng som kaldtes Sappe. I 1739 opsattes et pulpitur i Folding Kirke og fra det år stammer Bachmans læder-betrukne kiste, som er bevaret på egnsmuseet.

Hans Bachman havde 1733 en trætte med sognepræsten Marcus Hansen Wolder i Føvling og senere nogle stridigheder om hoveri med bønderne i Nørbølling, som undersøgtes af en kommission der afsagde endelig dom i feb. 1742 i Bachmans favør. Samme år ombyggedes hovedbygningen med vindfløjen, der bærer årstallet 1742.

1745 Christiane Margrethe Bachman (1719-1756)[redigér]

Tilskødet 1747 af sine søskende.

Gift 1750 med Samuel Nikolaus Claudius.

1750 Samuel Nikolaus Claudius (1719-1771)[redigér]

Søn af Hans (Johannes) Clausen og Magdalena Augusta Reimarus, Emmerlev. [11]

Amtsforvalter i Løgumkloster Amt indtil 1767.

Efter en klage fra hoveribønderne i Nørbølling juli 1767, som Generallandvæsenskollegiet gav dem medhold i, hvilket Claudius forsøgte at holde hemmeligt, solgte han 1769 Sønderskov og flyttede til Haderslev, men blev begravet i familiens gravkammer på Folding Kirkegård.

1769 Jens Frederik Wodschou (1743-)[redigér]

Overtog 1775 halvdelen af Assersbølgård, Lindknud, og 1779 resten.

1775 Frederik Christian Otto Wedel-Jarlsberg (1718-1776)[redigér]

Søn af grev Frederik Anton Wedel Jarlsberg (1694-1738) og Louise Raben, Jarlsberg ved Tønsberg i Norge, forældrene blev skilt 1727 og moderen døde 1736 i Flensborg. [12]

Frederik Christian Otto Wedel arvede 1738 grevskabet Jarlsberg med tilhørende sølvholdig blyværk og blev gift 1745 med Sophie Riborg Amalie Huitfeldt (1723-1776), datter af general Hartvig Huitfeldt.

Han ejede desuden 1754-1757 Glorup ved ØrbækFyn, 1757-1763 Basnæs ved Skælskør og Dronninglund Slot i Vendsyssel, var greve, kammerherre, generalmajor og til sidst general og han døde på Sønderskov.

Forskellige ejere[redigér]

1784 Hans Jepsen Gundorph (1739-1801)[redigér]

'Hans Gundersen' var bondesøn fra Gunderup i Årre sogn og havde forinden overtaget Skodborghus, da han 1774 giftede sig med Cecilie Bødker (1757-1805) fra Constantinsborg. [13] [14]

Frasolgte bøndergodset og udstykkede hovedgårdene. Skodborghus frasolgtes 1786.

Overtog 1798 Refsnæs i Østhimmerland og var kammerråd.

1793 Jens Hundewath[redigér]

Købte selve hovedgården for 22.000 rigsdaler.

1797 Christian Saxesen[redigér]

Ritmester.

Købesum 34.000 rd.

Satte 1804 godset på auktion, hvorved Sønderskov Mølle fraskiltes.

1804 Peter Momsen[redigér]

Fra Sønderborg. Gift med Maren Rahr (1781-1813) fra Ribe.

Købte hele gården samlet på auktion. Solgte 1812, men gjorde 1819 udlæg og tilbagekøbte på auktion.

1812-1819 Interessentskab[redigér]

Købmand C. Thomsen, Ditlev Monrad på Hvilsbjerggård og A. N. Flensborg i Nr. Stenderup købte 1812 gården for 126.000 rd. courant.

1812 von Tersling[redigér]

Ritmester. Købte for 177.000 rd., men nåede ikke at få skøde inden han solgte videre.

Henrik J. G. Grandjean[redigér]

Forpagter af Kærsgård på Fyn, købte for 202.000 rd. cour. eller 33.666 rd.

1815 Joachim Godske Wedell (1785-1860)[redigér]

Ritmester fra WedellsborgFyn, overtog og bestyrede Sønderskov, men nåede i de svære økonomiske tider aldrig at få skøde, inden Peter Momsen gjorde udlæg og satte Sønderskovauktion. [15] [16]

1819 Peter Momsen (1779-1846)[redigér]

Tilbagekøbte på auktion for 8.000 rd. rede sølv

  • Jens Rahr Momsen
  • ('Fritz') Johan Friederich Momsen (1813-1901), moderen døde ved fødselen, blev sat i pleje hos mormoderen enkefru Sofie Caroline Rahr og senere hos en morbror, begge bosat i Ribe.

1846 Jens Rahr Momsen (1811-1888)[redigér]

Arvede ifølge faderens testamente Sønderskov. Forblev ligesom lillebroderen ugift i en høj alder.

Broderen Fritz overtog en udstykning nord for Folding Kirkevej, hvor han 1853 byggede en trelænget gård kaldet Skovlyst, men forblev ungkarl til han 1871 giftedes med Vilhelmine Marie, f. Aarestrup (-1918), enke efter pastor Julius Theodor Dorscheus, Folding-Malt.

1888 Johanne Momsen, f. Müller (1837-1926)[redigér]

Datter af en slotsgartner i Pløn og var mejerske på Sønderskov, da hun blev gravid med Jens Rahr Momsen og de blev gift. To af hendes tanter fra Itzehoe flyttede ind i en lejlighed i den tidligere riddersal i hovedbygningen.

Overtog samme lejlighed efter svigerdatterens ankomst, men tilbragte sine sidste år i et hus som var enkesæde for datteren på Sønderskov Mølle.

1892 Peter Momsen (1863-1941)[redigér]

Var i et par år bestyrer for moderen, inden han 1892 tilskødedes Sønderskov.

I 1898 blev Karla Knudsen, datter af en cigarfabrikant i Esbjerg, ansat som ung pige på Sønderskov og senere gift med Peter Momsen.

Byttede 1925 Sønderskov bort til Urup Ladegård.

1925 J. Bundsgård[redigér]

Forskellige ejere[redigér]

1929 Niels Brüel (-1938)[redigér]

Solgte 1930 Sønderskov Plantage (Kongeåskoven) til Frederik Momsen, Skovlyst.

1938 Johannes Theodor Lind (1890-1958)[redigér]

Søn af apoteker Niels Peter Theodor Lind, Ribe Apotek, og moderen og Frederikke Momsen var datter af Jens Rahr Momsen.

Var apoteker i Vejle og havde en bestyrer ansat. Beholdt fra 1952 kun driften af skovbruget, mens landbruget bortforpagtedes til Poul Abel, som i 10 år havde bopæl i en del af hovedbygningen.

1958 Ernestine Lind[redigér]

Johannes Linds enke.

1962 Didy Anna Karstens, f. Lind (1928-)[redigér]

Gift med advokat Mogens Karstens, Risskov

I 1964 overtog H. O. Tingleff, Sønderholm i Vonsild, forpagtningen af landbruget med bistand af sønnen Leif, og nedlagde malkebesætningen på 60 køer. De fleste avlsbygninger nedbrændte 1983.

1986 Helge Kragelund[redigér]

Tømrermester, Favrskov ved Hadsten.

Købte hovedbygningen med 4 td. land og foretog i samarbejde med en nyoprettet museumsforening for Brørup-Holsted-Vejen-egnen, istandsætning af den i klasse A fredede bygning.

1992 Egnsmuseum for Brørup-Holsted-Vejen-egnen[redigér]

Omdannet år 2000 til et ejendomsanpartsselskab.

Noter[redigér]

  • Danske Slotte og Herregårde, 13, Midtjylland, udgivet 1966, side 383-390.
  • Folding Sogn i fortid og nutid, udgivet 2006 af Historisk Arkiv for Brørup og Omegn, kapitel 6, side 117-167.