Lundenæs og Bøvling amter havde fra 1671 fælles amtstue i Ringkøbing.
I 1793 omdannedes amterne til Ringkøbing Amt.
Søn af Frederik Qvitzow og Anne Lykke til Qvitzowsholm (Hofmansgave) og Sandagergård ved Bogense. Gift med Susanne Jensdatter Juel (-1685) til Åbjerg, datter af Jens Hermansen Juel, som var statholder i Norge [1] [2] [3] [4] [5]
Var på Sorø Akademi, studerede i Leiden, var i hollandsk krigstjeneste og uddannede sig som fæstningsingeniør, overtog 1640 Sandagergård, var 1643 korporal i rostjenesten, ved Torstenson-krigens udbrud samme år kaptajn for et fodfolkskompagni, var en tid ingeniør og midlertidig kommandant i Malmø, blev oberst over det sjællandske regiment knægte, havde 1653 tilsyn med de befæstninger, der anlagdes ved Nyborg, Odense og Hindsgavl, ledede 1654 befæstningen ved Stribsodde, var 1657 kommandant i Malmø og Frederiksodde, skulle bringe fæstningen i Nyborg i forsvarstilstand, deltog i Københavns forsvar 1659, var 1660 kommandant i Nyborg, men fjernedes 1662.
Fik 26. maj 1671 bestalling som amtmand over Lundenæs og Bøvling amter fra 1. maj at regne.
Var fra 21. april 1677 fraværende med orlov. Død 1678 på Sandagergård. [6]
Søn af Mogens Sehested og Lisbeth Knudsdatter Gyldenstierne, Gift med Christence Henriksdatter Lindenov, datter af stiftamtmand Henrik Lindenov, Fyns Stift. [7] [8] [9] [10]
Gik 1648 i Viborg Skole, var 1654 udenlands, overtog 1657 Mullerup på Østfyn og Tim Hovedgård efter faderens død og var 1657-61 sekretær i Danske Kancelli.
Blev 1678 amtmand og kancelliråd.
Enken fik 12. sep. 1681 bevilling på nådens år.
Søn af Jørgen Hansen Kaas og Karen Jørgensdatter Grubbe, Hastrup ved Thyregod. Gift med Birgitte Sofie Maltesdatter Sehested (1644-1721), datter af lensmand Malte Clausen Sehested til Rydhave ved Vinderup. [11] [12] [13] [14] [15]
Var 1666 page hos prinsen, senere major, fra 11. jan. 1680 viceamtmand og fra 1682 amtmand.
Var medejer af Hastrup, overtog 1685 Rydbjerg, Velling Sogn ved Ringkøbing og 1697 Dejbjerglund ved Lem og samme år Ølufgård.
Begravet i Velling Kirke.
Gift med Dorotea Rude (-1723). [16] [17]
Boede 1702 i Viborg, var oberstløjtnant og ejede Lindtorp i Asp Sogn syd for Struer.
Var syg fra ca. 1716 og fik eftergivet gæld. [18] [19]
Bror til præsten Rudolf Didrik von Eyffler (-1712) i Altona. [23] [24] [25] [26]
Gift 1711 med Elisabeth Sophie Frantzdatter Rantzau (-1726), datter af Frantz Rantzau og Helle Jørgensdatter Urne, Estvadgård. Hun var enke efter oberst Casimir Erasmus von Bassen, Tandrup, Bedsted Sogn, Sydthy. [27] [28]
Var 1711 oberst til hest og afgik 1714 som brigader med ventepenge, til en amtmandspost blev ledig.
Havde foruden Tandrup, desuden Kovstrup ved Sønderhå og Faddersbøl ved Hundborg i Thy.
Søn af borger Hans Nielsen Teilmann og Johanne Christensdatter Mulvad, Ribe, faderen stammede fra en teglbrænderfamilie i Holland. Efter faderens død giftede moderen sig med købmand Anders Tarup i Ribe. [29] [30] [31]
Gift 1714 med Kirstine Marie Reenberg (1688-1734), datter af digter og landsdommer Thøger Reenberg, Lynderupgård ved Viborg og Ristrup ved Sabro. [32] [33] [34]
Blev 1712 kancellisekretær. Overtog 1715 Skrumsager. Blev 1724 amtmand, 1729 justitsråd og 1746 etatsråd. Rostes som en dygtig landmand.
Som enkemand gift 1742 med Maren Ehrenfeld (1695-1746), enke efter Stephen Nielsen Ehrenfeld til Endrupholm, Lunderup og Nørholm med Agerkrog, som han alle overtog.
Døde på Skrumsager og blev begravet i Sønder Bork Kirke.
Søn af generalfiskal Brostrup Albertin og Charlotte Amalie West til Tølløse og Søgård. [35] [36] [37] [38] [39]
Gift 1751 med Cathrine Kirstine von Folsach (1726-1812), datter af etatsråd Hans von Folsach og Anna Elisabeth Gyberg, Gjessinggård, Tvede Sogn nordøst for Randers. [40]
Blev 1737 assessor i Hofretten og 1740 i Højesteret, 1746 virkelig justitsråd, 1749 adlet og amtmand, 1751 tillige etatsråd.
Ejede Slumstrup i Sædding Sogn ved Skjern og overtog 1771 Brejning Hovedgård.
Afskediget 1773 efter ønske fra arveprins Frederik, pga. uenighed om hoveriforordningen, der senere samme år blev vedtaget.
Søn af generalkrigskommissær Hans Høyer og Agnete Elisabeth Hagen, København. Moderens 1. mand var toldinspektør Marcus Haggæus Frauen, hvis datter af 1. ægteskab Elisabeth Maria Frauen (1718-1752) var gift med Grønlands-missionæren Poul Egede. [41] [42]
Blev 1767 sekretær i landvæsenskommissionen, 1770 medlem af generallandvæsenskommissionen, der bestemte hoveriets omfang. Blev 1771 deputeret i Danske Kancelli og efter administrationsreformen chef for 4. departement (kolonierne og lenssagerne), men fjernedes efter J. F. Struensees fald 1772 fra centraladministrationen
Fik 1. feb. 1773 bestalling som amtmand, men døde allerede 9. feb.
Gift med Else Eichel Bartholin (1747-1777), datter af højesteretsjustitiarius Caspar Christopher Bartholin og Elisabeth Hedevig Eichel, Kås Hovedgård i Sydvestsalling, senere Åstrup ved Tølløse syd for Holbæk. [43] [44]
Var fra 1764 virkelig justitsråd og fra 14. jan. 1773 arkivar i det samlede rentekammerarkiv, men allerede 22. feb. amtmand.
Havde 1787 ansat en kammertjener Anton Falk (1755-1815), som senere var klubvært og parykmager i Ringkøbing og som vist blev tilgodeset ved arv.
Fortsatte fra 1. maj 1794 som amtmand over Ringkøbing Amt og fratrådte vist 1805.