Forskel mellem versioner af "1686 befaling"
Hp (diskussion | bidrag) |
Hp (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | ==== <center> [[Allernådigst]]e herre og [[arvekonge]] </center> ==== | + | ==== <center> [[Allernådigst]]e [[herre]] og [[arvekonge]] </center> ==== |
| − | Eftersom vi har bekommet eders kgl. [[majestæt]]s vores [[allernådigst]]e arveherres og [[konge]]s [[nådigste]] [[befaling]] af [[dato]] [[København]] d. 15. juni 1686 over [[herreder]]nes og [[birker]]nes [[reduktion]], samt [[ | + | Eftersom vi har bekommet eders kgl. [[majestæt]]s vores [[allernådigst]]e arveherres og [[konge]]s [[nådigste]] [[befaling]] af [[dato]] [[København]] d. 15. juni 1686 over [[herreder]]nes og [[birker]]nes [[reduktion]], samt [[fogederne]]s og [[skriverne]]s [[dygtighed]] her udi [[Jylland]], med videre samme [[eders]] kgl. [[majestæt]]s [[allernådigst]]e '''''[[befaling]]''''', så lydende, indeholder: |
<blockquote> | <blockquote> | ||
| − | [[Christian 5.]], af [[gud]]s [[nåde]], [[konge]] til [[Danmark]] og [[Norge]], de [[Venders]] og [[Goters]], [[hertug]] udi [[Slesvig]] [[Holsten]], [[Stormarn]] og [[Ditmarsken]], [[greve]] udi [[Oldenborg]] og [[Delmenhorst]], vor nåde tilforn, eftersom vi [[allernådigst]] fornemmer, at adskillige vores [[ | + | [[Christian 5.]], af [[gud]]s [[nåde]], [[konge]] til [[Danmark]] og [[Norge]], de [[Venders]] og [[Goters]], [[hertug]] udi [[Slesvig]] [[Holsten]], [[Stormarn]] og [[Ditmarsken]], [[greve]] udi [[Oldenborg]] og [[Delmenhorst]], vor nåde tilforn, eftersom vi [[allernådigst]] fornemmer, at adskillige vores [[herreder]] og [[birker]] [[bekvemmelig]] og [[magelig]] skal kunne under ét samles og af en [[herredsfoged]] og [[skriver]] [[betjene]]s. |
<br> | <br> | ||
Thi er vores [[allernådigst]]e [[vilje]] og [[befaling]], at I eder herom med [[flid]] [[erkyndige]]r, hvilke af vores egne [[herreder]] og [[birker]] bedst under ét kunne samles, og til et [[herred]] eller [[birk]] indrettes, og hvor [[tinghus]]ene når to, tre eller flere [[herreder]] og [[birker]] blive samlede, bedst kunne anrettes. | Thi er vores [[allernådigst]]e [[vilje]] og [[befaling]], at I eder herom med [[flid]] [[erkyndige]]r, hvilke af vores egne [[herreder]] og [[birker]] bedst under ét kunne samles, og til et [[herred]] eller [[birk]] indrettes, og hvor [[tinghus]]ene når to, tre eller flere [[herreder]] og [[birker]] blive samlede, bedst kunne anrettes. | ||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
</blockquote> | </blockquote> | ||
| − | Da har vi efter [[allerunderdanigst]]e skyldighed til samme [[eders]] kgl. [[majestæt]]s [[allernådigst]]e ''[[befaling]]s'' efterkommelse, os med største [[flid]] | + | Da har vi efter [[allerunderdanigst]]e skyldighed til samme [[eders]] kgl. [[majestæt]]s [[allernådigst]]e ''[[befaling]]s'' efterkommelse, os med største [[flid]] [[erkyndige]]t, om de fraliggende steders [[beskaffenhed]], så vidt os deraf har været ubekendt og derom med [[herredsfoged]]erne og andre [[vedkommende]] på bedste måder [[konferere]]t og deraf samt af den [[kundskab]], vi selv om [[landet]]s [[beskaffenhed]], og fornemmelig om [[fogederne]]s og [[skriverne]]s [[dygtighed]] har haft, [[allerunderdanigst]] eragte at [[herreder]]ne og [[birker]]ne [[bekvemmelig]]st til [[eders]] kgl. [[majestæt]]s [[tjeneste]] og [[landet]]s bedste, på efterskrevne måde at kunne [[sammenlægge]]s. |
<noinclude> | <noinclude> | ||
Versionen fra 23. jun 2014, 22:29
Allernådigste herre og arvekonge
Eftersom vi har bekommet eders kgl. majestæts vores allernådigste arveherres og konges nådigste befaling af dato København d. 15. juni 1686 over herredernes og birkernes reduktion, samt fogedernes og skrivernes dygtighed her udi Jylland, med videre samme eders kgl. majestæts allernådigste befaling, så lydende, indeholder:
Christian 5., af guds nåde, konge til Danmark og Norge, de Venders og Goters, hertug udi Slesvig Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenborg og Delmenhorst, vor nåde tilforn, eftersom vi allernådigst fornemmer, at adskillige vores herreder og birker bekvemmelig og magelig skal kunne under ét samles og af en herredsfoged og skriver betjenes.
Thi er vores allernådigste vilje og befaling, at I eder herom med flid erkyndiger, hvilke af vores egne herreder og birker bedst under ét kunne samles, og til et herred eller birk indrettes, og hvor tinghusene når to, tre eller flere herreder og birker blive samlede, bedst kunne anrettes.
Her foruden har I og eder om en hver herreds- eller birkefogeds og skrivers dygtighed og udygtighed at erkyndige, og sligt i vores Danske Kancelli til vores videre allernådigste resolution med forderligste indskikke, dermed sker vor vilje, befalendes eder gud.
Skrevet på vort slot København d. 15. juni anno 1686, under vor kgl. hånd og signetChristian
Da har vi efter allerunderdanigste skyldighed til samme eders kgl. majestæts allernådigste befalings efterkommelse, os med største flid erkyndiget, om de fraliggende steders beskaffenhed, så vidt os deraf har været ubekendt og derom med herredsfogederne og andre vedkommende på bedste måder konfereret og deraf samt af den kundskab, vi selv om landets beskaffenhed, og fornemmelig om fogedernes og skrivernes dygtighed har haft, allerunderdanigst eragte at herrederne og birkerne bekvemmeligst til eders kgl. majestæts tjeneste og landets bedste, på efterskrevne måde at kunne sammenlægges.
Noter
Den findes såvel i koncept som original og genpart i den ovenfor omtalte samlingspakke og gengives her ordret efter den underskrevne og forseglede, men uden egentlig datering forsynede original. På omslaget af denne står vel 1686, men efter forholdets natur kan betænkningen, der støtter sig til herreds-embedsmændenes forslag, ikke være udarbejdet før et godt stykke inde i året 1687.
