Forskel mellem versioner af "Topografi 1864 Gram Sogn"

Skift til: navigering, søgning
m
m
(Ingen forskel)

Versionen fra 7. apr 2012, 01:00

Omgivet af Rødding, Øster Lindet, Nustrup, Toftlund, Højrup, Spandet, Seem, Fol og Hygum sogne. Kirken midt i sognet, 2½ mil øst sydøst for Ribe og 4 mil vest nordvest for Haderslev.

Arealet, ca. 14.935 tdr. land, hvoraf den slesvigske del er ca. 14.644 og den kongerigske 291 tdr. land, er højtliggende i den nordlige del (Rangtang 261 fod) med et jævnt fald mod Gram-Å, syd for denne å hæver terrænet sig igen med et temmelig brat fald mod Gram-Å, men med et jævnt og fladt fald mod Gjels-Å; i den sydlige og vestlige del findes temmelig store hedestrækninger. Af Gram godses betydelige skove (i alt ca. 1.300 tdr. land) ligger den største del i den nordlige del af sognet. Jordsmonnet, der i reglen er af leret beskaffenhed, er dog mod syd og vest sandet, og ved Åskovgård, syd for Gjels-Å, er en flyvesandsstrækning. Gram-Å danner på en strækning nordgrænsen, og Gjels-Å danner syd- og sydøstgrænsen; disse betydelige vandløb, ved hvis bredder der findes gode enge, forener sig ved sognets vestgrænse, hvor næst de samlede erholde navn af Ribe- eller Nibs-Å. Landevejen fra Haderslev til Ribe passerer sognet. Sognets kongerigske dels hartkorn er 10⅜ td. ager og eng.

I sognet:

  1. I den slesvigske del: byerne Gram-Kirkeby med kirke, præstegård, skole, kro, 4 gårde og 22 huse, Gram-Slotsby med vandmølle, gæstgiver- og handelssted, bolig for fysikus for Haderslev Vesteramt samt Gram og Nybøl godser, apotek, garveri, teglbrænderi, bageri, farveri samt Haderslev-Vesteramts sygehus (opført 1859), 1 gård og 12 huse, Skjoldager, 5 gårde og 2 huse, Kastrup med skole, fattigarbejdsanstalt og 2 kroer, 20 gårde og 63 huse, Vester Lindet med skole og kro; af byerne Tiset, skole, 2 kroer, 25 gårde og 44 huse, Emdrupskov, skole, 20 gårde og 25 huse; hovedgårdene Gram, 426 skattetønder med et areal af 600 tdr. land (dansk mål), Nybøl, 128 skattetønder med et areal af 366 tdr. land (d. m.); mejergården Billeslund. 208 skattetønder med et areal af 284 tdr. land (d. m.);
    følgende samlinger af huse og enkeltliggende gårde: Birket, 13 huse, Jenning, 5 huse, Hindballe, 2 huse, Møgelballe, 2 huse, Åskov, 1 gård, Gjelsbro kro og vandmølle, Vester-Nybøl kro med bageri, høkeri og farveri, Skovgård, Årupgårde, Gjelstoft, Asdal, Nørregård, Hovgårdlund, Lykkensgård, Felt, Markbæklunde og Friskmark.
    I alt i sognet 99 gårde (75 helgårde, 15 ½-gårde og 5 ¼-gårde) og 224 huse. [1]
  2. den kongerigske del: af byerne Tiset 3 gårde og 5 huse, og af Emdrupskov 1 gård og 1 hus. I alt 4 gårde og 6 huse.

Indvånere: 2.214, hvoraf slesvigske 2.163 (48 under Gram Herred) og kongerigske 51. Jordbrug er hovederhvervet. Ved skovarbejde haves, navnlig om vinteren, ikke ubetydelig fortjeneste. Der lægges vind på biavl; voks og honning afsættes til omrejsende kræmmere. Nogle fruentimmer knipler.

Sognet hører i gejstlig henseende under Ribe Stift, Tørninglens Provsti; skole- og fattigvæsen bestyres efter slesvigsk lovgivning. Besidderen af de adelige godser Gram og Nybøl har patronatsretten til kirken. Præstekaldets reguleringssum er 1.706 rd.

  1. Sognets slesvigske del hører for størstedelen under de adelige godser Gram og Nybøl (2. Angler adelige Godsdistrikt), under Frøs og Kalslund Herreders jurisdiktion (Rødding). Skatterne indbetales til godsinspektoratet på Gram, den udgør 12 af det 2. Angler adelige Godsdistrikts lægder, nemlig 1-4., 6-10., 15., 16. og 17. lægd. Årupgårde og Gjelstoft hører under Haderslev Amt, Gram Herreds jurisdiktion (Haderslev), Haderslev Østeramtstuedistrikt og Husfogeddistrikt (Haderslev), de høre til amtets 103. lægd og udgør en del af det for øvrigt i Gammel Haderslev Sogn beliggende Fredsted Distrikt. Hele Sognets slesvigske del hører til Gram Fysikatdistrikt (Gram).
  2. Den kongerigske del hører under Ribe Amt, Ribe Herreds jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstuedistrikt og Ribe nordre Lægedistrikt; 3. valgkreds.; den hører til Ribe Amts 4. lægd og til Obekjær sognefogeddistrikt.

Kirken, der er lys og stor, er opført dels af kampesten, dels af mursten, har tårn med et højt spir, blytag, hvælvinger under tårnet, men for øvrigt bræddeloft, er forsynet med et godt orgel. På kirkegården hviler kammerherre, kabinetssekretær Christian Ludvig Tillisch (død på hovedgården Gram 13. sep. 1844).

Sognet, hvorefter Gram Herred har navn (i kong Valdemars Jordebog Graam, Gramæhæret), men til hvilket nu kun en liden del af sognet hører, er både i areal og folketal det største i Tørning Len. Emdrupskov har tidligere udgjort et eget sogn, Emdrup sogn, og haft sin egen kirke, St. Theocari (Thøgers) Kirke, hvoraf der endnu findes spor; dens døbefont står på Gram Kirkegård. Også ved Vester Lindet på grunden Holt påvises en kirkegård.

1659 skal efter den Danske Atlas pest og hungersnød have udryddet 702 mennesker i Gram Sogn og kun levnet 4 ægtepar. På Gram bys mark er en kilde, kaldet Helligkilde, som førhen har været meget besøgt.

Gram, i daglig tale kaldet Gram Slot, er en anseelig herregård med betydeligt gods, som tilligemed det tilstødende og dermed forenede gods Nybøl er et med stamhuset Giesegård i Sorø Amt forenet fideikommis. Gården, der er opført af feltmarskal Hans Schack, består af en grundmuret toetages hovedbygning med to sidefløje, smukt beliggende på en ø i Gram Å, med en vid udsigt mod vest over en stor engslette, der gennemskæres af den anseelige å, mens nordsiden indtages af store skove og østsiden af den smukke park.

Gram var i middelalderen et fast slot, der lå ¼ mil nordvestligere midt i skoven, og skal være opført af hertug Erik 2. af Sønderjylland 1314. Under den krig, som de holstenske grever førte med kong Valdemar Atterdag, i hvilken de ganske spillede herrer i hertugdømmet, gik den jyske ridder Erland Kalf 1359 over til greverne med det ham betroede slot Riberhus, og fik til belønning af disse tillige Gram og Møgeltønder slotte, men sluttede det næste år fred med kongen, hvem han overgav alle tre slotte, hvilket foranledigede Valdemar til det bekendte udbrud: Kalf er en god ko; i fjor han gik bort som kalv, og nu kommer han tilbage som ko med to kalve. Kort efter pantsatte kongen dog alle tre slotte med tilliggende gods til sin drost Claus Limbek til Tørning, i hvis slægt Gram nu forblev i en lang årrække og fra pantelen efterhånden gik over til ejendom.

I den krig, som Nordtyskland og Sverige i forening med de oprørske jyder begyndte mod Valdemar Atterdag 1367, var Claus Limbek en af oprørets hovedmænd, men sluttede senere fred med kongen, hvorpå han fejdede med Erland KalfRiberhus, [2] hvilket slot holstenerne havde overgivet denne.

Claus Limbeks søn, Henneke Limbek, greb vidt om sig både i Slesvig og det sydlige Jylland, og vovede endog fra Ribe at angribe de mægtige hansestæders skibe; dog blev han betydeligt trængt tilbage af dronning Margrete 1., som tilbagebetalte ham hans til kronen udlånte penge og derved indløste flere besiddelser, som han derfor havde i pant. Henneke Limbek faldt i Ditmarskerkrigen 1404; hans søn, den yngre Claus Limbek, besad hverken farfaderens klogskab eller faderens udholdenhed, men vel deres krigeriske og urolige sind. Han stod længe i spidsen for det danske parti i Slesvig, men da han følte sig tilsidesat af kong Erik af Pommern, sluttede han sig til de holstenske grever. En dansk hær belejrede derpå 1422 hans hovedfæstning Tørning Slot som blev undsat af holstenerne, og Claus Limbek, som hermed forsvinder af historien, er måske faldet ved forsvaret.

Grams næste ejere efter Claus Limbek var: Joachim Bjørnsen 1432, Ditlev Reventlov (1470) og hans efterkommere, fra hvilke det ved giftermål kom til familien Buchwald; Dionysius v. Podewels; sidstnævntes arvinger solgte 25. januar 1664 gården til hr. Christoph Rantzau og denne afhændede den dagen efter til den berømte feltherre grev Hans Schack til Schackenborg (død 1676), efter ham fulgte hans søn grev Otto Diderik Schack og sønnesøn grev Hans Schack til grevskabet Schackenborg. Sidstnævntes enke Anna Sophie Rantzau beholdt Gram til sin død 1760. Med Gram forenede hun 1754 Nybøl, der tidligere havde ligget under samme, men ved arvedeling var bleven skilt derfra og oprettet til et eget gods, hvilket grevinden afkøbte den daværende ejer justitsråd Koch. Ved sit testamente bestemte hun, at de to godser tilligemed Giesegård m.m. i Sjælland skulle tilfalde hendes stifsøns yngste søn grev Frederik Christian Schack og af ham oprettes til et stamhus, hvilket skete 1776. Han døde 1790, hvorpå hans ældste søn kammerherre grev Knud Bille Schack arvede stamhuset, som, da han døde ugift 1821, tilfaldt hans søstersøn Henrik Adolf Brockenhus, der 1822 blev optaget i den danske grevestand under navn af Brockenhus-Schack død 1847; hans ældste søn er stamhusets nuværende besidder.

Da feltmarskal grev Hans Schack havde tilkøbt sig Gram gods, indledte han underhandlinger med kongen angående købet af et antal under Haderslev Amt hørende kongelige bøndergårde, som dels lå blandede med godsets undergivne, dels endog gjorde brud i selve hovedgårdens marker. Ved kongeligt skøde af 18. juni 1664 afstod kong Frederik 3. for en købesum af 5.370 rd., i alt 92 ottinger, dengang i landmatriklen ansat til 32½ plove. For disse såkaldte Nygrammere (Ny Gramtjenere) blev plovtallet senere nedsat.

Ved åbent brev af 4. nov. 1673 skænkede kong Christian 5. grev Hans Schack og arvinger jus patronatus til Gram og Fole kirker, [3] samt med ret til at bruge indkomsterne af kirkerne mod at vedligeholde disse.

Gården Gjelstoft, tidligere en lille landsby, tilhørte i det 17. århundrede familien Buchwald, blev siden kongelig forpagtergård, og senere mod en betydelig kanon solgt til ejendom. Efter at omtrent 20.000 rd. var tabte på denne gård, fandtes der i året 1812 ingen køber til den, hvorfor den faldt tilbage til kongen, og afhændedes 1814 mod en ringe købesum.

Noter

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig (1864) [1]

  1. Egentlig kender man, efter den foreliggende indberetning, på Gram og Nybøl godser ikke til inddelingen efter helgårde eller dele af disse; man har derimod delingen efter ottinger. En ejendom med en otting land, hvilket udgør 60-100 tdr. land, gælder for en gård, men der gives også gårde med indtil 2 ottinger.
  2. Under denne strid førte en vis Nicolaus van Riine 1372 to små tønder krudt fra Ribe til Gram, hvilket er første gang at krudt nævnes i den danske historie.
  3. 'med sådan frihed og hellighed, som vi og fremfarne konger i Danmark og Norge det ejet og haft have'