Forskel mellem versioner af "Om stedfader og stedbørn"

Skift til: navigering, søgning
 
Linje 11: Linje 11:
 
Hverken [[fader]] eller [[bedstefader]] må [[afhænde]] [[børnene]]s [[jord]], efter at deres [[moder]] er [[død]].
 
Hverken [[fader]] eller [[bedstefader]] må [[afhænde]] [[børnene]]s [[jord]], efter at deres [[moder]] er [[død]].
  
 +
<noinclude>
 
[[kategori:Jyske Lov]]
 
[[kategori:Jyske Lov]]
 +
[[kategori:Værge]]
 +
</noinclude>

Versionen fra 16. feb 2013, 14:48

En stedfader kan ikke være værge for sine stedbørn, medmindre de nærmeste frænder samtykker, men (i så tilfælde) skal han dog enten tage dem i fællig med sig eller modtage deres gods efter vurdering, så længe han er deres værge, men han må ikke afhænde deres jord eller huse.

Den, der skal være en andens værge, skal eje lige så meget med fuld ejendomsret at stille som sikkerhed, som han tager under sit værgemål, således at hvis værgen øder noget af sit gods, skal han dog have lige så meget af sit gods at erstatte af, som han har under sit værgemål. Men øder han mere, end han selv ejer, da kan han ikke være værge. Den, der er værge, skal påse, hvor stor udgift han har af børnene, og det, der bliver tilovers, skal komme børnene til fremtidig nytte.

Men bliver der ikke meddelt på tinge med frændernes samtykke, hvor meget der hvert år skal udredes af deres gods til deres fremtidige nytte, da har de ret til, når de bliver myndige, at kræve den størst mulige indtægt, som deres ejendom kan have givet. Dog beregnes der en tredjedel til værgen for hans arbejde og hans udgifter af det, som deres gods kan have givet i indtægt.

Ingen værgeafhænde jord, der tilhører de børn, som han er værge for. Hverken fader eller bedstefaderafhænde børnenes jord, efter at deres moder er død.