Forskel mellem versioner af "At en enke må beholde sine børn og deres gods hos sig"

Skift til: navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
Så længe en [[enke]] vil sidde uden [[mand]] og ugift med sine faderløse [[børn]], kan man ikke tage [[børnene]] fra hende, men de [[lovlig]]e [[værge]]r skal dog have [[besiddelse]]n af deres [[jord]] og vogte og føre [[tilsyn]] med den og [[værge]] dem med edsbevis, hvis nogen anden rejser [[sag]].  
+
Så længe en [[enke]] vil sidde uden [[mand]] og ugift med sine faderløse [[børn]], kan man ikke tage [[børnene]] fra hende, men de [[lovlig]]e [[værge]]r skal dog have [[besiddelse]]n af deres [[jord]] og vogte og føre [[tilsyn]] med den og [[værge]] dem med [[edsbevis]], hvis nogen anden rejser [[sag]].  
 
[[Moderen]] skal dog have alt udbyttet af den og råde derover, som hun vil.
 
[[Moderen]] skal dog have alt udbyttet af den og råde derover, som hun vil.
  

Versionen fra 17. feb 2013, 02:59

Så længe en enke vil sidde uden mand og ugift med sine faderløse børn, kan man ikke tage børnene fra hende, men de lovlige værger skal dog have besiddelsen af deres jord og vogte og føre tilsyn med den og værge dem med edsbevis, hvis nogen anden rejser sag. Moderen skal dog have alt udbyttet af den og råde derover, som hun vil.

Men gifter moderen sig, da skal børnene være hos deres lovlige værge, medmindre de er så små, at de ikke kan undvære moderens hjælp, det vil sige, indtil de er syv vintre gamle.

Men efter at hun har giftet sig, skal de lovlige værger tage vare på den ejendom, som tilhører de børn, der er hos hende, og give hende fosterløn og erstatning for hendes udgifter.

Men sælger moderen sin egen jord af trang, mens hun har dem hos sig, og betalingen for jorden forbruges til alles nytte, da skal hun, hvis hun senere bliver gift, og børnene drager fra hende, tage så meget af det uskiftede løsøre, som betalingen for hendes jord udgjorde. Men af deres jord får hun intet, medmindre der findes købejord. Da tager hun deraf fuld erstatning for sin jord.