Forskel mellem versioner af "På hvilke tider der kan begås helligbrøde"
Hp (diskussion | bidrag) |
Hp (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Fra den [[lørdag]] [[aften]] da [[advent]] begynder og til ottende [[dag]] efter [[helligtrekonger]], til [[solen]] er gået ned. Den, der slås i den [[tid]], han øver [[helligbrøde]]. | Fra den [[lørdag]] [[aften]] da [[advent]] begynder og til ottende [[dag]] efter [[helligtrekonger]], til [[solen]] er gået ned. Den, der slås i den [[tid]], han øver [[helligbrøde]]. | ||
| − | Således er det også (i [[tiden]]), fra de ni [[ | + | Således er det også (i [[tiden]]), fra de ni [[uger]]s [[faste]] begynder, og til første [[søndag]] efter [[påske]] og hele [[pinse]]ugen og alle de [[dage]], da [[præsten]] byder at holde [[helg]], fra om [[aftenen]], når [[solen]] går ned, og til næste [[dag]] om [[aftenen]], når [[solen]] er gået ned. |
Men for [[helligdag]]sarbejde kan man ikke [[sagsøge]]s, undtagen for ([[arbejde]] på) de dage, da [[præsten]] påbyder [[helg]]. | Men for [[helligdag]]sarbejde kan man ikke [[sagsøge]]s, undtagen for ([[arbejde]] på) de dage, da [[præsten]] påbyder [[helg]]. | ||
Versionen fra 20. feb 2013, 18:01
Fra den lørdag aften da advent begynder og til ottende dag efter helligtrekonger, til solen er gået ned. Den, der slås i den tid, han øver helligbrøde. Således er det også (i tiden), fra de ni ugers faste begynder, og til første søndag efter påske og hele pinseugen og alle de dage, da præsten byder at holde helg, fra om aftenen, når solen går ned, og til næste dag om aftenen, når solen er gået ned.
Men for helligdagsarbejde kan man ikke sagsøges, undtagen for (arbejde på) de dage, da præsten påbyder helg. Det er også (tiden) mellem to solnedgange. I en sådan sag skal man værge sig med tolv mænds ed og ikke med nævninger.
