Forskel mellem versioner af "Laulundgård, Kalvslund"

Skift til: navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
 
Østervej 16.
 
Østervej 16.
  
== [[Ryttergodsauktionen 1719 Kalvslund Herred#Auktionen januar 1720 på Riberhus Rådstue|1720]]  under [[Nielsbygård]] med [[ryttergård i Kalvslund på 3-4-3-1 hartkorn|3-4-3-1 hartkorn]] ==
+
== [[1719 Kalvslund Herred#Auktionen januar 1720 på Riberhus Rådstue|1720]]  under [[Nielsbygård]] med 1-6-1-2 [[hartkorn]] (½ af [[ryttergård i Kalvslund på 3-4-3-1 hartkorn|3-4-3-1]]) ==
Ved den ny matrikels indførelse 1688 beskrevet som en ½ [[ryttergård i Kalvslund på 3-4-3-1 hartkorn]] og tidligere 3-2-0-0 gl. hartkorn. Den var fra ca. 1662 beboet af [[Søren Andersen Ladefoged]] og senere af hans søn [[Anders Sørensen]], som [[Kalvslund 1689 rytterbønderne Niels Olesen og Anders Sørensen afsættes|1689 afsattes]] og fik en mindre gård på [[ryttergård i Kalvslund på 2-6-3-2 hartkorn|2-6-3-2 hartkorn]].
+
Ved den ny matrikels indførelse 1688 beskrevet som en ½ '''[[ryttergård i Kalvslund på 3-4-3-1 hartkorn]]''' og tidligere 3-2-0-0 gl. hartkorn. Den var fra ca. 1662 beboet af [[Søren Andersen Ladefoged]] og senere af hans søn [[Anders Sørensen]], som [[Kalvslund 1689 rytterbønderne Niels Olesen og Anders Sørensen afsættes|1689 afsattes]] og fik en mindre [[ryttergård]] på [[ryttergård i Kalvslund på 2-6-3-2 hartkorn|2-6-3-2 hartkorn]].
  
[[Ryttergård i Kalvslund på 3-4-3-1 hartkorn|Ryttergården på 3-4-3-1 hartkorn]] blev vist i stedet overtaget af [[Søren Andersen Ladefoged]]s svigersøn [[Niels Jørgensen]] (1667-1727), som [[Kalvslund Kirke 1694 stolestadestrid|1694]] var hovedperson i stolestade-striden i [[Kalvslund Kirke]]. Han delte vistnok gården senest 1708 med [[Jørgen Jørgensen]] fra [[Kirkegård, Kalvslund]] og senest 1719 med [[Christen Nielsen]].
+
[[Ryttergården]] på '''[[Ryttergård i Kalvslund på 3-4-3-1 hartkorn|3-4-3-1 hartkorn]]''' blev vist i stedet overtaget af [[Søren Andersen Ladefoged]]s svigersøn [[Niels Jørgensen]] (1667-1727), som [[Kalvslund Kirke 1694 stolestadestrid|1694]] var hovedperson i [[stolestade]]-striden i [[Kalvslund Kirke]]. Han delte vistnok gården senest 1708 med [[Jørgen Jørgensen]] fra [[Kirkegård, Kalvslund]] og senest 1719 med [[Christen Nielsen]].
  
 
Hver halvdel bestod altså af '''1-6-1-2 [[hartkorn]]''' eller to ¼ gårde, hvor den anden halvdel var '''[[Skovagergård, Kalvslund|Skovagergård]]'''
 
Hver halvdel bestod altså af '''1-6-1-2 [[hartkorn]]''' eller to ¼ gårde, hvor den anden halvdel var '''[[Skovagergård, Kalvslund|Skovagergård]]'''
  
Det er ikke helt klart hvem som ved [[Ryttergodsauktionen 1719 Kalvslund Herred#Auktionen januar 1720 på Riberhus Rådstue|ryttergodsauktionerne 1719-1720]] beboede hvilken halvdel af dobbeltgården, men [[Laurs Nielsen]] skal nok have boet her, da han nævntes 1728.
+
Det er ikke helt klart hvem som ved [[1719 Kalvslund Herred#Auktionen januar 1720 på Riberhus Rådstue|ryttergodsauktionerne 1719-1720]] beboede hvilken halvdel af dobbeltgården, men [[Laurs Nielsen]] skal nok have boet her, da han nævntes 1728.
  
 
[[Nielsby Hovedgård]] ejedes af '''[[Mads Termansen]]''' (1668-1731), sønnen '''[[Terman Madsen]]''' (1692-1757), sønnesønnen '''[[Christen Termansen]]''' (1725-1778) og dennes søstersøn '''[[Petter Wass]]''' (1745-1814).
 
[[Nielsby Hovedgård]] ejedes af '''[[Mads Termansen]]''' (1668-1731), sønnen '''[[Terman Madsen]]''' (1692-1757), sønnesønnen '''[[Christen Termansen]]''' (1725-1778) og dennes søstersøn '''[[Petter Wass]]''' (1745-1814).
Linje 53: Linje 53:
 
* ''[[Peder Nielsen]] (Garder)
 
* ''[[Peder Nielsen]] (Garder)
 
* [[Birthe Nielsdatter]] (1785-1861), g. 1818 med bødker [[Niels Lauridsen]], [[Koldingvej 95, Kalvslund|Koldingvej 95]]  
 
* [[Birthe Nielsdatter]] (1785-1861), g. 1818 med bødker [[Niels Lauridsen]], [[Koldingvej 95, Kalvslund|Koldingvej 95]]  
* Karen Nielsdatter (1793-1825), g. 1822 med [[Anders Hansen]], [[Vestergård, Kamtrup]]
+
* Karen Nielsdatter (1793-1825), g. 1822 med [[Anders Hansen]], [[Kamtrup Vestergård, Fæsted|Kamtrup Vestergård]]
  
 
== [[Kalvslund 1783 Niels Tøgersen ¼ gård 1-6-1-2|1783]] en ¼ [[selvejergård]] på [[Hartkorn i Kalvslund|1-6-1-2 hartkorn]] ==
 
== [[Kalvslund 1783 Niels Tøgersen ¼ gård 1-6-1-2|1783]] en ¼ [[selvejergård]] på [[Hartkorn i Kalvslund|1-6-1-2 hartkorn]] ==

Versionen fra 13. apr 2013, 11:29

Østervej 16.

1720 under Nielsbygård med 1-6-1-2 hartkorn (½ af 3-4-3-1)

Ved den ny matrikels indførelse 1688 beskrevet som en ½ ryttergård i Kalvslund på 3-4-3-1 hartkorn og tidligere 3-2-0-0 gl. hartkorn. Den var fra ca. 1662 beboet af Søren Andersen Ladefoged og senere af hans søn Anders Sørensen, som 1689 afsattes og fik en mindre ryttergård2-6-3-2 hartkorn.

Ryttergården3-4-3-1 hartkorn blev vist i stedet overtaget af Søren Andersen Ladefogeds svigersøn Niels Jørgensen (1667-1727), som 1694 var hovedperson i stolestade-striden i Kalvslund Kirke. Han delte vistnok gården senest 1708 med Jørgen Jørgensen fra Kirkegård, Kalvslund og senest 1719 med Christen Nielsen.

Hver halvdel bestod altså af 1-6-1-2 hartkorn eller to ¼ gårde, hvor den anden halvdel var Skovagergård

Det er ikke helt klart hvem som ved ryttergodsauktionerne 1719-1720 beboede hvilken halvdel af dobbeltgården, men Laurs Nielsen skal nok have boet her, da han nævntes 1728.

Nielsby Hovedgård ejedes af Mads Termansen (1668-1731), sønnen Terman Madsen (1692-1757), sønnesønnen Christen Termansen (1725-1778) og dennes søstersøn Petter Wass (1745-1814).

1728 Laurs Nielsen (1676-1742)

Laurs/Lauridtz/Laust var måske bror til Christen Nielsen og måske søn af Niels Lauridsen i Kalvslund. Gift med Else, måske den samme som Else Hiulers (1690-1770).

Blev 1728 slået af Laurits Petersen Skredder og Jens Jensen med en vognkæp, i sagen vidnede slægtningene Niels Hansen, Løksgård og Niels Tomsen i Tobøl som næstpårørende.

Ellers vides ikke meget om ham, da han døde længe inden Nielsbygårds skifteprotokol påbegyndtes 1753.

1743 Nis Pedersen (1708-1744)

Uvist hvorfra.

Stævnede 1744 Laurits Petersen Skredder i en ordstrid, men lod sagen falde, mod Laurits gav æresoprejsning.

1744 Maren Laursdatter (1720-1775)

Gift 1743 med Nis Pedersen, som enke g. 1745 med Peder Pedersen Degn og som enke g. 1760 med Hans Pedersen.

1745 Peder Pedersen Degn (1720-1759)

Søn af Peder Jensen Degn i Brøstrup.

  • 2. (Iis) Jisse Pedersdatter (1748-), g. 1778 med Knud Tøgersen, skoleholder i Kalvslund og senere i Tornum
  • 2. Anna Cathrine Pedersdatter (1752-1837), g. 1776 med Niels Tøgersen

1759 Maren Laursdatter (1720-1775)

Enken skiftede 1759 og blev 1760 gift med Hans Pedersen.

1760 Hans Pedersen (1727-1812)

Søn af Peder Christensen Agerskov, Skaftegård.

Skiftede 1775, men der var ingen arv at dele, vistnok bl.a. fordi bygningerne var i ringe stand.

Steddatterens mand skulle 1777 forskaffe et 3 fag nyt aftægtshus med så megen grund fri for enden af huset, at der kan bygges 1 fag eller 2 ved huset om fornødent. Huset skal stå sønden og østen ved gården i nordvesthjørnet af toften og kåljorden sønden for ved Hans Jessens dige.

1776 Niels Tøgersen (1750-1821)

Formodentlig søn af Tøger Nielsen i Kalvslund.

Niels Tøgersen nævntes 1789-1799 med 1-6-1-2 hartkorn, ligesom Hans Jensen på den anden gård med samme størrelse, som dog 1799 havde mindre.

Aftægtskontrakt 1821. Beboelse i den såkaldte nørre dønse.

1783 en ¼ selvejergård1-6-1-2 hartkorn

I 1783 solgte Petter WassNielsbygård ¼ part gården på 1-6-1-2 hartkorn til Niels Tøgersen for 288 rd. 2 m.

1821 Peder Nielsen Garder (1783-1860)

Var 1806-1811 i Livgarden til fods. Skolelærer fra 1812 i Kalvslund Skole.

Gift 1814 med Maren Jensdatter (1784-1825), datter af Jens Lauridsen Olling, Pedersminde.

Var 1818-1821 indsidder hos faderen og købte 1821 gården for 300 rbd. rede sølv. Modtog 1825 arv på 320 rbd. rede sølv efter svigerforældrene.

Maren døde samme år og Peder arveskiftede, men blev ikke gift igen. Aftægtskontrakt 1842.

1838 Kalvslund Ejerlav, matrikel № 4

Ved indtegning 1852 og 1862 i Landbygningernes almindelige Brandforsikring beskrevet som:

  • 12 fag stuehus i sønder, heraf 9 fag til beboelse med 2 skorstene, resten til stald, men var 1862 16 fag hus med 10 fag stuehus fra østre ende, de øvrige 6 fag fra vestre ende indrettet til stald
  • 6 fag vestre hus indrettet til stald og lade, var 1862 sammenbygget 7 fag, indrettet til lo og lade
  • 7 fag østre hus indrettet til lade mv. uændret
  • i 1862 et 3 fag bagerhus norden i gården frabygget

Gården ses på matrikelkortet fra 1865 og kan tidligere have lagt på samme matrikel 4, tættere ved byen.

Ved Niels Peder Eskildsens overtagelse af gården 1880 skulle han lade opføre et 5 fag aftægtshus til moderen Anne Magrethe Pedersdatter (1818-1894), som kom til at ligge ud for laden mod nord tæt ved vejen. Huset var ca. 1906-1921 udlejet til sergent Hans Christoffer Hast, senere enken Bodil Magdalene Askov (1866-1952) og senest Svend Larsen. Det blev nedrevet i 1970'erne.

1842 Ebbe Peder Andersen (1818-1848)

Søn af Anders Jepsen, Kalvslundgård, og svigersøn.

Panteobligation 1842 på 576 rd. til Anne Magrethe Pedersdatters 3 søstre.

1848 Anne Magrethe Pedersdatter (1818-1894)

Gift 1842 med Ebbe Peder Andersen og som enke g. 1849 med Eskild Nielsen.

1849 Eskild Nielsen (1821-1875)

Søn af Niels Hansen, Brunsgård.

Bestaltedes 1854 som sognefoged for de riberhusiske beboere i Kalvslund, Lintrup og Hjerting sogne.

Kontinuationsskifte 1856, da der var en forglemmelse på 320 rd.

Forlig 1857 med H. P. Nielsen og Christen Poulsen i Kærbøl om benyttelse af et moseskifte til tørvegravning.

Købte 1865 2/32 part af skonnerten 'Rapid' fra skipper Jens Antoniessen, Sønderho.

Kom ulykkelig af dage ved at hestene løb løbsk.

1875 Anne Magrethe Nielsen, f. Pedersdatter (1818-1894)

Enken sad i uskiftet bo indtil 1880, da hun solgte til sønnen mod at få opført et 5 fag aftægtshus.

1880 Niels Peder Eskildsen (1856-1934)

Købte gården for 12.000 kr. og aftægt til moderen.

Flyttede til Klostergade 65, Ribe.

1923 Marius Christiansen

Fra Ribe Mark.

Overtog N. P. Eskildsens konkursbo for 37.000 kr.

1923 Eskild Nielsen Eskildsen (1895-1990)

Købesum 39.000 kr.

1965 Hans Beck Kallesen (1937-)

Tinglyst 29. marts 1965.

Købte 1989 Sommervej 17, Kalvslund, hvor sønnen Michael boede indtil gården 2000 solgtes og Hans flyttede derhen.

Fra 1991 kun ½-part af landbrug.

1991 Michael T. Kallesen

Skøde på ½-part og matr. 10b, lyst 25. juli 1991.

2000 Jens B. Simonsen og Jørgen Jørgensen

Delte jorden.

2000 Ronny A. Poulsen og Tina L. Poulsen