Brejning Hovedgård

Brejninggård Efterskole, Brejninggårdsvej 12, Brejning sogn ved Spjald. [1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8]

1457 Ribe Bispestol

1457 Laurids Rød

Også kaldet Las. [9]

Væbner. Havde gården i forlening, men bispen opholdt sig der til tider også, således da bisp Iver Olufsen Juel udstedte et kaldsbrev herfra.

Levede endnu 1464.

• Las Rød, til Vognbjerg og Skindbjerg

1536 Kronen

Overtog ved reformationen.

1537 Johan Stage

Vist fra Hejls Vargård.

I pant 1537 for 1.400 mark lybsk. Afgift efter overenskomst med Johan Rantzau.

Beboede måske Brejning indtil 1554.

1544 Privat eje

Solgt til Gunde Hansen Lange for 9.106 mark.

1544 Gunde Hansen Lange (1510-1564)

Søn af Hans Nielsen Lange og Maren Christensdatter Spend til Kjærgård, Lydumgård, Trøjborg og Svenstrup. Gift med Karen Hansdatter Breide (-1550) til Keldet ved Haderslev, datter af Hans Hartvigsen Breide og Tale Emmikesdatter Emmiksen, Hejls Vargård. [10] [11]

Ejede også Keldet, Borup ved Køge og Holmgård og var forlenet til Svenstrup ved Køge og Tryggevælde.

• Anna Lange, g. med Hans Jørgensen Rostrup, overtog Keldet
• Dorte Gundesdatter Lange (1541-1613), g. 1559 med lensmand Jørgen Ottesen Rosenkrantz, Koldinghus Len
• Hans Gundesen Lange

1564 Hans Gundesen Lange (1542-1609)

Også kaldet Johannes. Født på Svenstrup. Gift 1575 med Johanne Pedersdatter Skram til Hersomgård i Hersom sogn ved Viborg, datter af søhelten Peder Skram og havde med hende 10 børn. [12] [13] [14]

Anlagde kanaler og byggede ny hovedbygning med de karakteristiske terrakotta-friser, og som sikkert stod færdig 1584. Var 1585-1599 lensmand til Lundenæs Len. Døde på Lysgård, på vej hjem fra Snapstinget i Viborg.

• Tyge Hansen Lange
• Gunde Hansen Lange (1576-1652)
• Peder Hansen Lange

1609 Tyge Hansen Lange (-1614)

Studerede i Wittenberg, Greifswald, Tübingen, Orléans og Padova.

Blev 1606 sekretær i kancelliet, 1608 kannik i Ribe.

Overtog 1609 Brejning sammen med broderen Gunde Hansen Lange og alene Kjærgård, men døde 1614 i Kolding, ugift. [15]

1614 Gunde Hansen Lange (1576-1652)

Gift 1616 med Anne Nielsdatter Krabbe (-1658), datter af Niels Kjeldsen Krabbe og Vibeke Gregersdatter Ulfstand, faderen var lensmand på Øland og havde nogen godser i Nordjylland. [16] [17]

Var fra 1617 landsdommer i Jylland, fra 1623 i stedet forlenet til Koldinghus Len, byttede 1631 med Ørum og igen 1635 med Ålborghus, som han fratrådte 1648.

Fra 1614 eneejer. Ejede desuden Pederstrup (Tulstrup Sogn ved Århus|Tulstrup sogn]] ved Århus) indtil 1624 og Kjølbygård (vist i Hunstrup sogn i Thy), som pantsattes 1648.

Begravet i Thisted Kirke.

1646 Peder Hansen Lange (-1661)

Gift med Lisbeth Nielsdatter Friis, datter af Niels Henriksen Friis og Vibeke Christoffersdatter Gyldenstierne, Hesselagergård. [18]

Studerede i Wittenberg, Rostock og Orléans. Deltog 1611 i Kalmarkrigen.

Overtog 1614 Kjærgård. Lod 1617 tårnet til Sankt Katharine Kirke i Ribe opføre. Købte 1626 Sneumgård og Valsø i Skåne.

Var 1646 kommissær under krigene og fra 1649 til sin død landsdommer i Jylland og lensmand til Asmild Kloster.

Ægteparrets våben ses på Hunderup Kirkes alter. [19]

• Hans Pedersen Lange (1616-1644), såret ved Brømsebro, begravet i Christianopel i Skåne
• Jørgen Pedersen Lange

1650 Jørgen Pedersen Lange (-1665)

Overtog 1650 Brejninggård og arvede 1661 Kjærgård, som han 1662 forgældet måtte sælge. [20]

1665 Dorthe Lange, f. Gudesdatter Galde

Enken var datter af Gude Olufsen Galde til Nørlund i Himmerland.

Ida Mortensdatter Skinkel

Ejede 1647-1655 Jerstrup på Nordfyn og muligvis Brejninggård, som hun vist overlod til sine brorsønner Knud og Morten Skinkel.

1665 Knud Poulsen Skinkel (-1669)

Søn af Poul Mortensen Skinkel og Karen Knudsdatter Bille, Østrupgård ved Otterup, senere vist Assens. Gift med Kirsten Ellen Gudesdatter Galde (1618-1669), søster til Dorthe Lange. [21]

Ritmester i Norge og generalkrigskommissær ved afleveringen 1661 af Trondhjems Len og Båhuslen til Sverige.

Begravet i Ravnkilde Kirke, Himmerland.

1669 Morten Poulsen Skinkel (-1679)

Bror til Knud Poulsen Skinkel. Gift 1649 med Lisbet Justdatter Høeg (1604-1676), datter af Just Høeg og Anna Rantzau, Bjørnholm på Djurs og Krumstrup på Sydfyn. Som enkemand gift med Helle Jørgensdatter Urne. [22] [23]

Boede 1678 på Estvadgård. Begravet i Estvad Kirke.

1679 Helle Skinkel, f. Jørgensdatter Urne (1639-1688)

Datter af rigsmarsk Jørgen Knudsen Urne og Margrete Ottesdatter Marsvin. [24]

Gift 1660 med Frantz Rantzau (1620-1676) til Estvadgård, som enke gift med Morten Poulsen Skinkel og som enke igen gift med Hans Arenfeldt (-1689).

1684 Laurids Nielsen Munk (1640-1702)

Søn af Niels Pedersen Munk og Sidsel Mortensdatter Skinkel, Serridslevgård nordøst for Horsens. [25] [26]

Oberst og køgemester for Christian 5. Ejer af Serridslevgård.

Fik 1699 bevilling på at måtte forarbejde skind på stampemøllen ved Brejninggård og sælge dem på offentlige torve og markeder i Jylland.

Død i København, begravet på Brejning kirkegård.

1702 Barbara Hedevig Munk, f. von Drachstedt (1644-1709)

Var 1661 kammerjomfru hos hertuginden på Sønderborg og 1698 hofmesterinde hos prins Christian. [27] [28]

Begravet i Holmens Kirke i København.

• Niels Lauridsen Munk (1692-1761), Munkgård, Skovs Højrup på Vestfyn. [29]

1708 Christian Ulrich Schultz (1650-1709)

Gift med Vibeke Pedersdatter (1668-), datter af Peder Nielsen og Maren Stefansdatter, Lunderup. [30] [31]

• Maren Schultz (1693-), g. med Stephen Nielsen Ehrenfeld
• Anne Marie Schultz (1694-1746), g. 1715 med Stephen Nielsen Ehrenfeld

1709 Stephen Nielsen Ehrenfeld (1680-1741)

Søn af Niels Nielsen og Anna Stefansdatter. [32] [33] [34]

Byttede Brejninggård med Lunderup, købte 1717 Endrupholm, blev 1719 adlet og købte på auktion 1726 Nørholm, samt Agerkrog.

Enken Anne Marie Ehrenfeld blev gift 1742 med enkemanden Christian Hansen Teilmann.

Mads Christensen Stabye (1685-1756) var før 1717 ridefoged på Brejninggård og fra 1732 ejer af Gudum Kloster. [35]

1718 Johannes Johansen Müller (1695-)

Søn af Johannes Müller (1650-1702) og Cathrine Nielsdatter (1674-1705), der var datter af Niels Nielsen til Hennegård, Hesselmed og Endrupholm, og som enke gift 1703 med Carsten Worm (1676-1750). [36]

Ejede 1708-1716 en part af Hesselmed. Nævnt 1713 på Endrupholm.

Gift 1718 i Ringkøbing med Mette Margrethe Heldvad (-1729).

Boede senere i Ringkøbing.

1726 Christian Sigfred Eenholm (1698-1769)

Fra Ribe. Gift 1723 med Sophie Dorthe Andreasdatter Bruun (1677-1749), enke efter købmændene Mads Fridsch og Peder Baggesen, Porsborg i Ribe, og som enkemand gift 1750 med Anna Marie de Poulson (1724-1777), datter af justitsråd Jochum de Poulson og Karen von Benzon, Vår ved Nibe. [37] [38]

Fik 1725 borgerskab i Ribe, blev 1727 kommerceråd og 1758 justitsråd.

Nedrev vestfløjen ca. 1726.

Død på Marsvinslund syd for Viborg.

1771 Peter de Albertin (1710-1779)

Søn af Brostrup Albertin og Charlotte Amalie West til til Tølløse og Søgård. [39] [40]

Var assessor i Højesteret, blev 1749 adlet og samme år amtmand over Lundenæs og Bøvling Amter, fra 1751 tillige etatsråd.

Ejede Slumstrup i Sædding Sogn ved Skjern.

1779 Cathrine Kirstine de Albertin, f. von Folsach (1726-1812)

Enken var datter af etatsråd Hans von Folsach og Anna Elisabeth Gyberg, Gjessinggård, Tvede Sogn nordøst for Randers.

• Helene Charlotte de Albertin (1755-1803), g. 1777 med Svenning Wilhelm Rosenvinge, Slumstrup

1831 Johan Anton Kuhlmann (1795-)

Søn af Sofie Wilhelmine Kuhlmann, f. Böhme, i Lybæk. [41]

Gift med Elise Krisitane Dortea von Torkos/Torken (1797-).

Ejede 1820-1831 Petersholm ved Vejle, og havde 1834 6 døtre og 1 søn. [42]

1839 Hans Frederik Fenger (1816-1901)

Født i Slagelse.

Gift med Frederikke Mathilde Fjelstrup (1816-1894), datter af etatsråd Søren August Fjelstrup og Ida Hedvig Cecilie Schmidt, Sinddinggård ved Herning. [43] [44]

Ejede 1849-1859 Nordgården ved Ringsted, forpagtede 1861-1876 af Augustenborg Hovedgård, og var senere ejer af Gottesgabe på Lolland. Kammerråd. [45]

• Hans Mathias Fenger, præst

1849 Niels Henrik Frandsen (1804-) Født på Antvorskov Slot ved Slagelse. Gift efter 1850 med Amalie Marie Højer (1814-) fra København, som må være død mellem 1855-1860, men ikke begravet i Brejning. Rigsdagsmedlem. Der var 1855 i alt 16 tjenestetyende. I 1870 var Brejninggård beboet af husjomfru Alma Caroline Kirstine Hylling (1854-), m.fl. Julie Elise Holm Højer, hendes datter af 1. ægteskab

1849 Hans Severin Frandsen (1810-1879) Født i Sæby sogn på Sjælland. Gift med Elise Georgine Smith (1823-1865) fra Frederikssund. Købte 1849 vist halvparten sammen med broderen. Havde 1870 gårdens brænderi. Skal 1880 have været eneejer, men det kan ikke passe.

Emil Viggo Camillo Bøving (1839-1879)

Søn af sognepræst Jens Orten Bøving og Flora Elma Camilla Tolderlund, Vejen, senere Egtved-Ødsted. [46]

Forpagter.

1879 Christine Marie Bøving, f. Omøe (1848-)

Født i Kalundborg.

Nævnt 1880 som forpagter. Flyttede til Silkeborg.

1882 Henning Gynther Koefoed (1823-1901)

Søn af Andreas Carl Koefoed og Ingeborg Lassen, København. Farfaderen var biskop Conrad Daniel Koefoed i Ribe.

Gift 1853 med Therese Emilie Krebs (1824-1865) og som enkemand gift 1866 med Vilhemine Sophie Edelmann (1839-1896).

Apoteker i Skanderborg.

1926 Afholdsrestauration

Indrettet 1926 i hovedbygningen, efter at godset var skilt fra og overtaget af Statens Jordlovsudvalg, som udstykkede til 14 husmandsbrug.

1942 Brejninggård Efterskole

Oprettet i hovedbygningen 1942 som interessentskab og 1957 som selvejende institution.

Indrettet af Helge Holm med byggeri af ny vestfløj 1942 og sydfløj 1958.