Forskel mellem versioner af "SL 11 London 1916"
HPK (diskussion | bidrag) m |
Hp (diskussion | bidrag) m |
||
(5 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 99: | Linje 99: | ||
''[[Luftskib SL 11]]'' og ikke den fejlagtige angivelse L 21. | ''[[Luftskib SL 11]]'' og ikke den fejlagtige angivelse L 21. | ||
− | {{ | + | {{afskrift|Ribe Stiftstidende|http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aa3aa1d23-39fd-48fa-9de7-ca034a11e323/page/doms_aviser_page%3Auuid%3A501bc063-a2de-44b3-a179-9d1f1a04180b mandag d. 4. sep.|http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6028978a-973f-457a-b913-90c2f38acabc onsdag d. 6. sep.|http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A2121bb03-281c-4830-a47d-a2f20bd682c8 fredag d. 8. sep. 1916}} |
− | |||
− | |||
− | |||
</noinclude> | </noinclude> | ||
[[kategori:London| 1916-09-04]] | [[kategori:London| 1916-09-04]] |
Nuværende version fra 20. aug 2021, 10:14
Indholdsfortegnelse
Verdenskrigen [redigér]- Eftertryk af vore telegrammer forbydes - Telegrammer, der ikke er anført som privattelegrammer eller signeret på anden måde, er Ritzau-meldinger -
Luftskibsbombardement på Østengland [redigér]London, 3. septemberFlere fjendtlige luftskibe har angrebet østkysten af England kl. 11 lørdag aften og har kastet bomber på enkelte steder. Togtet vedvarer.
Angrebet på London mislykket - Et luftskib skudt ned [redigér]London, 3. septemberKl. 3.58 morgen meldes officielt:
Luftskibsangrebet blev ført med flere luftskibe, end der hidtil er blevet ført mod England. De østlige grevskaber og London var øjensynlig målet for angrebet. Angrebet på London blev afværget. Et luftskib blev skudt brændende ned. Mange bomber faldt på langt fra hinanden liggende steder, men der er endnu ikke indløbet nogen meddelelse om tab af menneskeliv eller om materiel skade.
13 luftskibe angreb [redigér]Det hidtil frygteligste angreb London, 3. septemberLuftskibstogtet sidste nat blev udført af 13 luftskibe og var det frygteligste angreb, der nogensinde er rettet mod dette land. Hovedskuepladsen for togtet var de østlige grevskaber, og målet synes at have været London og visse industrielle centrer inde i landet. De nye belysnings-bestemmelser viste sig at være meget virkningsfulde. I stedet for som ved de tidligere togter støt at styre sin kurs famlede luftskibs-eskadren i mørke, idet den søgte efter en sikker adgang.
Kun 3 skibe nærmede sig London. Et af dem viste sig kl. 2.15 i morges over de nordøstlige distrikter, men blev straks opdaget af vore søgelys og beskudt af luftskyts og flyvemaskiner. Efter få minutters forløb brændte luftskibet i lys lue og styrtede til jorden. Det ødelagte luftskib og de forbrændte lig af besætningen blev fundne i nærheden af Enfield. De 2 andre luftskibe blev fordrevne af luftskytset og var ude af stand til at nærme sig centrum af byen.
Et stort antal bomber blev kastet på må og få i de østengelske og sydlige grevskaber. Det vides endnu ikke hvor stor skade, der er anrettet på liv og ejendom, men skaden synes ikke at være stor, når man tager antallet af luftskibene og de nedkastede bomber i betragtning.
Spanterne i det ødelagte luftskib var i overraskende grad af træ; dette synes at kunne tyde på, at der er knebent med aluminium i tyskland.
London, Yarmouth og Harwich samt Sydengland blev bombarderet [redigér]Berlin, 3. septemberAdmiralitetet meddeler søndag:
Natten til i dag har flere eskadrer marineluftskibe kastet et rigeligt antal bomber mod fæstningen London og de befæstede pladser Yarmouth og Harwich såvel som mod fabriksanlæg af militær betydning i de sydøstlige grevskaber og ved Humber. Der kunne overalt af stærke brande og eksplosioner iagttages god virkning af angrebene. Samtlige marineluftskibe vendte til trods for stærk beskydning uskadt tilbage.
Samtidig foretoges der angreb mod Sydengland af en eskadre af hærens luftskibe.
Et tysk luftskib alvorligt beskadiget [redigér]Tabt en vigtig del London, 5. september.Officielt meddeles:
En vigtig del af et af de fjendtlige luftskibe, der foretog et togt til England den 2. september, er blevet fundet i de østlige grevskaber. Der er ingen tvivl om, at luftskibet er blevet alvorligt beskadiget af artilleriild.
Luftskibet, der styrtede ned i nærheden af London, passerede gennem en velrettet artilleriild, men det er med sikkerhed konstateret, at hovedårsagen til dets ødelæggelse var et militær aeroplan, der angreb det med den største tapperhed og bragte det ned.
Da zeppeliner »L. 21« blev skudt ned ved London [redigér]Løjtnant Robinson fortæller hans tøj var svedet af flammerne Til „Berlingske Tidende“ telegraferes onsdag fra London:
Løjtnant Robinson, som skød zeppelineren i brand, er blevet interviewet om sin bedrift. Han fortæller, at han allerede havde været et par timer i luften, da han fik øje på luftskibet og gav sig til at forfølge det. Da det omsider lykkedes ham at ramme det, således at det eksploderede, skød der en så mægtig gasflamme op mod ham, at hans flyvertøj blev svedet. Kun ved en rask og behændig manøvre lykkedes det ham at undgå at komme til at dele skæbne med zeppelinerens mandskab.
Netop da han var kommet klar af flammerne fra det brændende luftskib, opdagede han, at han ikke havde mere benzin. Han måtte så gå ned i glideflugt og landede på marken, kun få alen fra de knuste rester af luftskibet. Et stykke tid var han alene med disse og ligene af det tyske mandskab, så kom landsbyens politibetjent styrtende til. „Jeg har straffet ham“, sagde løjtnanten kort, idet han pegede på ruindyngen. Så skyndte han sig bort for at tilkalde hjælp.
„L. 21“s besætning begraves [redigér]Reuters Bureau meddeler 6. september:
Ligene af den tyske officer og mandskabet, der blev dræbt, da zeppelineren blev skudt ned den 3. september, er i dag blevet begravede i nærheden af det sted, hvor luftskibet styrtede ned. Jordfæstelsen fandt sted i overværelse af menneskemængder, der i tavshed blottede hovederne, da ligtoget passerede.
På luftskibschefens kiste var der anbragt følgende indskrift:
„En ukendt tysk officer, der blev dræbt, da han kommanderede zeppelineren „L. 21“ 3. september 1916“
Noter[redigér]
Luftskib SL 11 og ikke den fejlagtige angivelse L 21.
Afskrift af avisartikler i Ribe Stiftstidende: mandag d. 4. sep., onsdag d. 6. sep. og fredag d. 8. sep. 1916